Gå til indhold

Sundhedsvæsenet

Nationale mål: Flere områder udvikler sig positivt

Flere områder af sundhedsvæsenet har udviklet sig positivt. Det viser årets statusrapport for de nationale mål for sundhedsvæsenet. Blandt andet er hjertedødeligheden faldende, kræftoverlevelsen stiger og flere overlever hjertestop på hospitalerne. COVID-19 epidemien har dog betydning for mange af målepunkterne, og årets statusrapport skal ses i det lys.

De nationale mål sætter en klar retning for sundhedsvæsenet ved at have fokus på resultater, der skaber værdi for samfundet og borgeren. Samtidig skal de sikre, at sygehuse, kommuner og almen praksis arbejder sammen mod fælles mål og samtidig synliggøre, hvor der er plads til forbedringer.

Målene blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016, og er siden blevet fulgt op af en årlig statusrapport.

Statusrapporten for de nationale mål udkom ikke i 2020, og den udkommer i år i en forkortet form som følge af myndighedernes fokus på COVID-19 epidemien.

Dette års statusrapport fokuserer på udviklingen i data fra 2019 til 2020 eller senest tilgængelige årrække. Rapporten viser, at der er sket en positiv udvikling for 13 ud af 28 målepunkter. Syv er uændrede, mens otte bevæger sig den modsatte vej.

Der ses en betydelig positiv udvikling på hjerteområdet, hvor antallet af dødsfald pr. 100.000 borgere falder med 7 pct. fra 2018 til 2019. Samtidig stiger andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter hjertestop på hospitaler fra 28 pct. i 2019 til 29 pct. i 2020. Også 5-års overlevelsen for kræft er steget fra 66 pct. i perioden 2013-15 til 67 pct. i perioden 2016-18.

Derudover er det uhensigtsmæssigt høje forbrug af opioider i almen praksis fortsat faldende.

COVID-19 har betydning

Udviklingen for mange af de enkelte målepunkter skal tolkes i lyset af COVID-19 epidemien i 2020, da der var tale om et særligt år for sundhedsvæsenet.

For en række af målepunkterne gælder det, at de sandsynligvis har udviklet sig positivt på baggrund af en ændret samfundsaktivitet under epidemien. Eksempelvis ses der i rapporten et stort fald i overbelægningsgraden på de medicinske afdelinger og i sygehusenes DRG-værdi pr. kroniker.

Der ses desuden et fald på 14 pct. i antallet af indløste recepter på antibiotika i almen praksis fra 2019-2020. Selvom antallet af indløste recepter er faldet over en længere årrække, kan faldet være større under COVID-19 epidemien som en afledt effekt af smitteforebyggende tiltag mv.

Herudover skal den negative udvikling i særligt indikatorerne for overholdelse af udretningsretten ses i sammenhæng med, at udredningsretten for hhv. somatikken og psykiatrien var suspenderet i store dele af 2020.

I 2022 vil der blive udarbejdet en fuld statusrapport, hvor der sættes fokus på den sociale ulighed i sundhedsvæsenet.

 

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Nadia Kristensen, konsulent
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
M: 2384 3493
E: nis@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Danske Regioner lancerer plan for at bekæmpe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet

Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne.

Læs mere