Luk
De fem regionsråd har netop indgået budgetaftaler for 2022. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til pressede afdelinger på hospitalerne, medicin, fødeområdet og almen praksis. – Selvom aftalerne ikke kommer til at løse alle udfordringer, vil de være med til at sikre, at patienterne får en god og tryg behandling, og at medarbejderne bedre kan følge med i en travl hverdag, siger Stephanie Lose.
Investeringer i sygehusmedicin, uddannelse og modernisering af IT-udstyr på hospitalerne. Ekstra midler til at styrke det nære sundhedsvæsen, blandt andet ved at flytte mere behandling tættere på patienterne og styrke de praktiserende lægers rolle. Og flere penge til at styrke regionernes forsvar mod cyberkriminalitet.
Det er nogle af overskrifterne fra de regionale budgetaftaler for 2022, som de fem regionsråd netop har indgået.
Ifølge formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, skal investeringerne være med til at sikre, at sundhedsvæsenet også fremover kan levere den bedst mulige behandling til patienterne:
- Det er ingen hemmelighed, at der bliver løbet rigtig stærkt i sundhedsvæsenet, og at vores ressourcer er under pres fra mange fronter. Derfor er jeg glad for, at vi trods stramme økonomiske rammer er lykkedes med at finde ekstra penge til at forbedre behandlingen af patienterne og vilkårene for medarbejderne – samtidig med at også vi investerer i det, der skal løse fremtidens udfordringer for sundhedsvæsenet.
Med budgetaftalerne tilfører regionerne desuden flere ressourcer til hospitalerne, så man bedre kan modstå det stigende pres fra flere patienter, ny dyr medicin og uddannelse af mere personale.
Derudover har regionerne prioriteret midler til at nedbringe ventetiden og forbedre behandlingen på de områder, der er særligt udfordrede i den enkelte region. Blandt andet har man styrket svangre- og fødselsområdet med omkring 90 millioner kroner, så nye familier over hele landet kan få en tryg start på livet.
- Rigtig mange afdelinger oplever, at der kommer flere patienter og flere opgaver, og derfor jeg er glad for, at vi med de nye budgetaftaler kan tilføre flere ressourcer til hospitalerne – blandt andet på fødegangene. Selvom det ikke kommer til at løse alle udfordringer, vil vores prioriteringer være med til at sikre, at patienterne får en god og tryg behandling, og at medarbejderne bedre kan følge med i en travl hverdag, siger Stephanie Lose.
Derudover indeholder alle fem budgetaftaler en række initiativer, der skal fremme den grønne omstilling og bidrage til regionernes eget mål om, at de danske hospitaler og øvrige regionale institutioner sænker deres CO2-udledning med 75 procent i 2030.
Med indsatserne vil regionerne blandt andet fremme bæredygtige indkøb, investere i el-busser og lade-standere til elbiler, energirenovere bygninger og sætte ekstra fart på omstillingen til grønne energikilder. Det fortæller Stephanie Lose:
- I regionerne har vi også et ansvar for at kæmpe for klimaet og for en bæredygtig fremtid. Med de nye budgetaftaler viser vi i alle regioner, at vi er klar til at sætte handling bag ordene og gøre vores for at reducere CO2-indledningen i Danmark, afslutter hun.
Valentin Thyge Egebjerg, konsulent
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
M: 3142 1712
E: ste@regioner.dk
Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
I en verden, der bliver mere usikker, skal danskerne kunne regne med et robust sundhedsvæsen. Derfor er der brug for, at regeringen og regionerne sætter sig om bordet og afstemmer behov og investeringer i sundhedsberedskabet.
De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.
Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.
Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.