I Danske Regioner har vi ventet længe, og efterhånden også en smule utålmodigt, på det sundhedsudspil, som skal sikre, at vi får de bedste rammer for at udvikle fremtidens nære og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen er simpelthen en væsentlig forudsætning for, at vi for alvor kan komme i gang med arbejdet og med at løse de udfordringer, som venter os. Og som vi står i.
Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 12. januar 2022.
Vi har i årevis talt om, at der ville komme flere ældre og patienter med komplekse sygdomme og forløb. Det kommer der i fremtiden, men det er også en del af virkeligheden allerede nu. Vi har længe vidst, at der var behov for et mere sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på bedre patientforløb. Det behov har vi fortsat.
Derfor er regionerne naturligvis skuffede over, at det nødvendige sundhedsudspil atter en gang er udskudt. Der er intet, regionerne hellere vil end at tage samlet ansvar for danskernes sundhed. For sammenhængen mellem hospitalerne, almen praksis og den kommunale indsats. For sundhed er hjerteblod for os i regionerne.
Hvis vi skaber de rigtige rammer for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, tror vi på, at det vil sikre, at vi sammen for alvor kan gøre tingene anderledes og bedre – og ikke bare gøre mere af det vi allerede gør godt i dag.
Det er en meget stor opgave få indrettet vores sundhedsvæsen hensigtsmæssigt. Hvor behandlinger så vidt muligt forebygges, hvor sammenhængen er bedre for patienterne, og hvor opgaverne kan løftes tættere på borgernes hjem – og meget gerne i selve hjemmet.
En del af svaret finder vi i sundhedsteknologiske fremskridt og i gode digitale løsninger, men for at lykkes kræver det også, at kommuner og praktiserende læger og hospitaler i et tæt samarbejde hjælpes ad med at skabe gode rammer for at mere behandling fremover kan foregå i kommuner eller hos den praktiserende læge.
I regionerne ser vi gerne, at det i højere grad bliver patientens egen praktiserende læge, der bliver tovholder for det samlede patientforløb. For at understøtte udviklingen i de praktiserende lægers rolle, kræver det de rette digitale værktøjer til at løfte opgaven, samt at resten af sundhedsvæsenet bidrager via en tæt relation til praksis.
For at vi kan imødekomme det stigende pres på vores hospitaler, er vi i det hele taget nødt til at se på, hvordan vi kan rykke mere behandling ud i patienternes hjem og nærmiljø. Uanset om det konkret foregår virtuelt eller via lokale sundhedstilbud.
Det aktuelle sammenfald af udfordringer havde vi naturligvis gerne været foruden; den fortsatte kamp mod corona, personalemangel og usædvanlig stor travlhed, som forårsager ekstra pres på medarbejderne. Men når vi nu er i den situation, så er det måske netop, mens vi befinder os på en brændende platform, at vi har bedst mulighed for at handle.
Der er måske lige nu en unik mulighed for at tage de afgørende beslutninger, der skal fremtidssikre vores sundhedsvæsen. For at systematisere hvor der indtil nu har været spredt fægtning. For at lykkes der, hvor det har været svært indtil nu; Fordi det er nu, muligheden for at trække i samme retning med opbakning fra både politikere, ledere og medarbejdere er der!
Vi må udnytte situationen konstruktivt og klogt, så vi alle kan være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.
De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred.
Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Regionerne ansætter flere sundhedssocialrådgivere, der hjælper og støtter patienter under indlæggelsen og efter udskrivning. De skaber sammenhæng i patienternes behandlingsforløb og frigør tid hos sundhedspersonale.