Af Stephanie Lose, nuværende formand for Danske Regioner og Anders Kühnau, kommende formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 24. januar 2022.

Vi er enige i, at der er brug for nytænkning af ældreområdet, for som også KL har påpeget, hænger opgaverne på ældreområdet og sundhedsområdet tæt sammen. Ældres sundhed bør derfor integreres i en kommende sundhedsaftale.

Behov for sundhedsfaglig indsats udenfor hospitalet

Knapt 200.000 mennesker over 65 år har i dag brug for hjælp fra kommunerne i hverdagen til f.eks. personlig hygiejne, medicinhåndtering og måltider. 40.000 af disse borgere har brug for særlig hjælp og bor derfor på plejehjem, hvor der er personale hele døgnet.

Ældre, som modtager hjælp fra kommunen, har udover kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse oftest én eller flere kroniske sygdomme som demens, hjertekarsygdom, kræft, KOL, eller gigt. Størstedelen får meget medicin og er typisk også jævnligt i kontakt med hospitalet eller deres egen læge. Regeringen har fremlagt en plan for nærhospitaler, som skal sikre behandling mere lokalt. Men de helt nære sundhedsindsatser finder sted hver dag i ældreplejen på landets plejehjem, og når syge- eller hjemmeplejen kommer på besøg i borgernes hjem. Derfor bør ældreområdet være en central del af en national sundhedsaftale.

Antallet af mennesker, som har brug for hjælp i hjemmet eller på plejehjem i hverdagen, forventes kun at stige. Det betyder ikke blot ekstra travlhed for medarbejderne i hjemme- og sygeplejen og på plejehjemmene. Vi får også langt mere at se til på hospitalerne og i praksis.  

Det er sådan set ikke nogen nyhed. Den fremtid har vi kigget ind i længe. Men det er nu vi for alvor begynder at kunne mærke presset - både på hospitalerne, hos de praktiserende læger og i ældreplejen i kommunerne. Vi ved, at det ikke længere er nok at prøve at få enderne til at mødes ved at gøre mere af det samme. Så der skal tænkes nyt, både hvis vi skal kunne levere god behandling og pleje til de ældre, og hvis medarbejderne skal kunne følge med.

Forebyggelsespotentialet er stort

Alle steder i sundhedsvæsenet har vi udfordringer med at rekruttere den arbejdskraft, der er brug for, og alle steder er vi optagede af at finde løsninger på det. Derfor handler det på den korte bane ikke bare om at flytte rundt på opgaver, men om at sikre, at vi gør noget anderledes. Det handler om at tage afsæt i rigtig meget af det, vi allerede har taget hul på rundt omkring.

Helt centralt er det, at vi i højere grad formår at undgå indlæggelser, som kan forebygges. Det kan bl.a. være indlæggelser på grund af dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse, tryksår, brud mv. I 2020 havde godt 53.000 borgere over 65 år et eller flere forebyggelige sygehusophold – altså indlæggelser på hospitalet, der måske kunne have været undgået. Selvom vi i praksis ikke kan undgå alle forebyggelige indlæggelser, så ved vi der er noget at hente, hvis medarbejderne i kommunerne får bedre rammer for - ofte i et tæt samarbejde med regioner og praksissektor - at arbejde med de ting, som risikerer at ende med en indlæggelse. Det vil ikke alene lette presset på hospitalerne, men endnu vigtigere betyde meget for de mennesker, som kunne have undgået en indlæggelse og en forværring af deres tilstand, hvis der i stedet var blevet sat tidligere og forebyggende ind.

Gør sundhedsloven til en fælles ramme

Der er allerede mange gode initiativer i gang for at binde os tættere sammen om de ældre borgeres forløb på tværs af kommuner, almen praksis og regioner. Mange kommuner har med de praktiserende læger aftalt at gøre brug af plejehjemlægeordningen, hvor beboerne får mulighed for at tilmelde sig den lægepraksis, som plejehjemmet har indgået aftale med. Nogle steder i landet tager sygeplejersker fra hospitalet ud i kommunerne for at behandle mere komplicerede ting, der normalt foregår på hospitalet med en hospitalslæge i bagvagt. Og mange kommuner, som har oprettet akutteams, hvor sygeplejersker har direkte kontakt til lægerne over akuttelefonen, hvilket giver dem mulighed for at kunne foretage mere behandling ude hos borgeren og dermed undgå at skulle indlægge borgeren. Vi skal endnu længere ad den vej.

Spørgsmålet er, om de nuværende lovgivnings- og styringsmæssige rammer for sundheds- og ældreområdet giver kommunerne de bedste muligheder for at løfte de ældres sundhed? Og om medarbejdernes kompetencer bruges bedst muligt?

Når borgere behandles på landets hospitaler, er der klare regler og standarder, der har til formål at sikre en ensartet, høj kvalitet. Det reguleres af sundhedsloven. Når man skal modtage behandling og pleje i sit eget hjem eller på plejehjem, så kommer både sundhedslov og servicelov i spil. Det har de kommunale medarbejdere helt styr på. Men der er væsentlig forskel på de to lovgivninger.

Efter vores opfattelse er der stort potentiale i, at opgaver, der har til formål at vedligeholde og fremme borgernes sundhed samles i sundhedsloven. Det vil give kommuner og regioner en fælles forpligtende opgave med systematisk fokus på den tidlige indsats og samarbejde om, hvordan det sundhedsfaglige fokus fastholdes i de opfølgende indsatser, når fx svækkede ældre udskrives fra sygehuset. Samtidig skal kompetencerne i den kommunale del af sundhedsvæsenet styrkes, så man i højere grad kan vurdere og tage hånd om helbredsproblemer hos de ældre med afsæt i den enkeltes tilstand og behov.

Det vil også flugte fint med den nationale kvalitetsplan for sundhedsvæsenet, som KL og Danske Regioner er enige om, der er behov for. En kvalitetsplan med faglige retningslinjer for indsatser forud for indlæggelse, forløb og overgange.

I regionerne er vi klar til at ved at være med til kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af sektorer ved bl.a. at stille lægefaglig backup til rådighed der, hvor det er nødvendigt.

Bring sundhedsvinklen ind i debatten om ældreområdet

I debatten om ældreområdet er der ikke tilstrækkeligt fokus på, at mange plejehjemsbeboere og ældre, der modtager hjemmepleje ofte har oversete helbredsmæssige problemer som infektioner, bivirkninger af medicin, ernæringsmæssige problemstillinger, tidlige tegn på demens osv.

Hvis vi vil give den pleje, som livets efterår kræver, også for de skrøbeligste ældre, så skal de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne bringes bedre i spil, end der reelt er mulighed for i dag.

Den kommende sundhedsaftale skal gribe fat om de centrale udfordringer i sundhedsvæsenet. Det gælder indsatserne og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen for mennesker med én eller flere kroniske sygdomme, mennesker med psykisk sygdom, styrket forebyggelse mv. Et af de helt centrale elementer bør være en styrket indsats for ældres sundhed.   

Vi foreslår, at der i den forbindelse ses på, hvordan sundhedskompetencerne i det nære sundhedsvæsen kan sættes bedre i spil ved at flytte sundhedsopgaver under serviceloven til sundhedslovens område.