Gå til indhold

Stigende risiko for cyberangreb på sundhedsvæsnet efter krig og corona

Cybersikkerheden i sundhedsvæsnet bør forbedres, for risikoen for angreb er stigende. Flere europæiske lande er blevet ramt af cyberangreb, hvor patienter har fået aflyst behandling, og IT-systemer er blokeret.

Truslen mod sundhedsvæsnet er ifølge de seneste vurderinger fra Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste ”meget høj og blandt de mest alvorlige i Danmark”, og krigen i Ukraine samt corona-pandemien har forøget risikoen for digitale angreb på sundhedsvæsnet.

Derfor er det nødvendigt at skrue op for sikkerhedsniveauet i regionerne, og det kræver investeringer, der ligger ud over den nuværende budgetramme. Det siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

”Cybersikkerhed og patientsikkerhed går hånd i hånd i vores digitale tidsalder, og det kalder på store investeringer i informationssikkerhed. Regionerne arbejder hele tiden med at øge cybersikkerheden, men for at kunne blive ved med at modstå angrebene fremover i en verden, hvor hackere ofte er et skridt foran, skal sikkerheden hele tiden opgraderes og udvides”, fortæller han.

Når et cyberangreb rammer et sundhedsvæsen kan skaderne være omfattende og meget langvarige at udbedre. Ofte bliver systemerne fx blokeret med kryptering, som først bliver ophævet efter udbetaling af store løsesummer. Eller hackerne kan stjæle personoplysninger for at sælge dem videre.

19.000 aflyste patientaftaler

I 2021 lukkede et cyberangreb på det irske sundhedsvæsen de fleste af sundhedsvæsenets it-systemer ned i en uge, og desuden fik det store økonomiske konsekvenser. Først efter fire måneder lykkedes det at bringe 95 procent af serverne tilbage til normaldrift. I England oplevede sundhedsvæsen et stort cyberangreb i 2017, der førte til aflysninger af 19.000 patientaftaler, og udgifter til genopretning i størrelsesordenen 700 - 800 mio. kr.

Det danske sundhedsvæsen er blandt de mest digitale i Europa, og hospitalerne ville derfor kunne blive hårdt ramt af et cyberangreb. Og risikoen for cyberangreb i Danmark er stigende ifølge Center for Cybersikkerhed, der i maj har hævet trusselniveauet for cyberaktivisme. Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, siger:

”Sundhedssektoren er en central og samfundskritisk sektor, og regionerne skal være rustet til det stigende antal cyberangreb, som både det private og offentlige oplever i disse år. Danmark har en digital førerposition og det kalder på en høj cybersikkerhed”, siger han.

Forbedret sikkerhed kræver stor investering

Ifølge en rapport fra revisionsfirmaet PWC er der brug for løbende investeringer for at løfte cybersikker-heden i regionerne. Danske Regioner estimerer, at der i første omgang er brug for 300 mio. kr. over tre år.

Konkret vil investeringen betyde, at regionerne bl.a. kan styrke deres IT-ekspertise, som opsporer sårbarheder i sundhedsvæsnets mest kritiske systemer, og de kan opdatere software til sårbarhedsscanninger. Desuden vil de kunne udvikle digitale back-up miljøer, der kan beskytte data og sikre adgang til det i tilfælde af et cyberangreb.

”Både i patientbehandling og cybersikkerhed gælder, at forebyggelse er bedre end behandling, og derfor bør regionerne ikke stå alene med opgraderingen af cybersikkerhed, for det er meget omkostningstungt”, siger Anders Kühnau.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt, (tlf, ikke sms)

M: 5151 1818
E: pressekontakt@regioner.dk

 

Rasmus Rose
Teamleder
Center for Sundhedsinnovation

M: 4097 7471
E: rrs@regioner.dk 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Billede af Anders Kühnau.
Relaterede nyheder

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om gennemførelsen af sundhedsreformen

I maj indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en sundhedsreform, der skal løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om udmøntningen af de 2,4 mia. kr. samlet frem til 2029 og herefter 340,4 mio. kr. årligt, der blev aftalt med reformen. Desuden er der aftalt udmøntning af en pulje på 4 mia. kr. i perioden 2023-2028 til op til 25 nærhospitaler.

Læs mere

Stram økonomiaftale for regionerne for 2023 på plads

Natten til fredag indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om regionernes økonomi for 2023. Det blev en meget stram aftale, som kun akkurat sikrer dækning af de stigende udgifter i sundhedsvæsnet som følge af den demografiske udvikling. Aftalen betyder desuden, at regionerne må udskyde planlagte byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og DI: Ny fond og partnerskab skal revolutionere sundhedsvæsnet

I en fælles vision foreslår Danske Regioner og Dansk Industri (DI) at etablere en offentlig-privat fond, der over ti år skal finansiere en transformation af sundhedsvæsnet. Målet er via teknologi og offentlig-privat samarbejde at løse den demografiske udfordring med stadigt flere ældre borgere, der har behov for pleje og behandling, og stadigt færre hænder til at tage sig af dem.

Læs mere

Brug for milliarder til modernisering af hospitaler

Ikke alle hospitaler er nye som fx Gødstrup. Faktisk udgør ældre hospitaler 80 procent af hospitalsbygningerne, og flere af dem har brug for modernisering. Regionernes behov for anlægsinvesteringer næste år er 4,6 mia. kr, hvis det nuværende niveau skal opretholdes.
- Vi har virkelig brug for en saltvandsindsprøjtning. Patienterne bør behandles ens, uanset om de besøger et gammelt eller et nyt hospital, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Læs mere