Gå til indhold

Stigende risiko for cyberangreb på sundhedsvæsnet efter krig og corona

Cybersikkerheden i sundhedsvæsnet bør forbedres, for risikoen for angreb er stigende. Flere europæiske lande er blevet ramt af cyberangreb, hvor patienter har fået aflyst behandling, og IT-systemer er blokeret.

Truslen mod sundhedsvæsnet er ifølge de seneste vurderinger fra Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste ”meget høj og blandt de mest alvorlige i Danmark”, og krigen i Ukraine samt corona-pandemien har forøget risikoen for digitale angreb på sundhedsvæsnet.

Derfor er det nødvendigt at skrue op for sikkerhedsniveauet i regionerne, og det kræver investeringer, der ligger ud over den nuværende budgetramme. Det siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

”Cybersikkerhed og patientsikkerhed går hånd i hånd i vores digitale tidsalder, og det kalder på store investeringer i informationssikkerhed. Regionerne arbejder hele tiden med at øge cybersikkerheden, men for at kunne blive ved med at modstå angrebene fremover i en verden, hvor hackere ofte er et skridt foran, skal sikkerheden hele tiden opgraderes og udvides”, fortæller han.

Når et cyberangreb rammer et sundhedsvæsen kan skaderne være omfattende og meget langvarige at udbedre. Ofte bliver systemerne fx blokeret med kryptering, som først bliver ophævet efter udbetaling af store løsesummer. Eller hackerne kan stjæle personoplysninger for at sælge dem videre.

19.000 aflyste patientaftaler

I 2021 lukkede et cyberangreb på det irske sundhedsvæsen de fleste af sundhedsvæsenets it-systemer ned i en uge, og desuden fik det store økonomiske konsekvenser. Først efter fire måneder lykkedes det at bringe 95 procent af serverne tilbage til normaldrift. I England oplevede sundhedsvæsen et stort cyberangreb i 2017, der førte til aflysninger af 19.000 patientaftaler, og udgifter til genopretning i størrelsesordenen 700 - 800 mio. kr.

Det danske sundhedsvæsen er blandt de mest digitale i Europa, og hospitalerne ville derfor kunne blive hårdt ramt af et cyberangreb. Og risikoen for cyberangreb i Danmark er stigende ifølge Center for Cybersikkerhed, der i maj har hævet trusselniveauet for cyberaktivisme. Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, siger:

”Sundhedssektoren er en central og samfundskritisk sektor, og regionerne skal være rustet til det stigende antal cyberangreb, som både det private og offentlige oplever i disse år. Danmark har en digital førerposition og det kalder på en høj cybersikkerhed”, siger han.

Forbedret sikkerhed kræver stor investering

Ifølge en rapport fra revisionsfirmaet PWC er der brug for løbende investeringer for at løfte cybersikker-heden i regionerne. Danske Regioner estimerer, at der i første omgang er brug for 300 mio. kr. over tre år.

Konkret vil investeringen betyde, at regionerne bl.a. kan styrke deres IT-ekspertise, som opsporer sårbarheder i sundhedsvæsnets mest kritiske systemer, og de kan opdatere software til sårbarhedsscanninger. Desuden vil de kunne udvikle digitale back-up miljøer, der kan beskytte data og sikre adgang til det i tilfælde af et cyberangreb.

”Både i patientbehandling og cybersikkerhed gælder, at forebyggelse er bedre end behandling, og derfor bør regionerne ikke stå alene med opgraderingen af cybersikkerhed, for det er meget omkostningstungt”, siger Anders Kühnau.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt, (tlf, ikke sms)

M: 5151 1818
E: pressekontakt@regioner.dk

 

Rasmus Rose
Teamleder
Center for Sundhedsinnovation

M: 4097 7471
E: rrs@regioner.dk 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Relaterede nyheder

Læs mere

Ét system løser ikke udfordringerne i sundhedsvæsenet

Avisen Danmark retter kritik mod regionernes to systemer til elektroniske patientjournaler. Kritikken holder dog ikke vand, og ét system vil ikke løse udfordringerne i sundhedsvæsenet, skriver formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Regionernes sundheds-it drives effektivt til gavn for patienterne

Det er svært at blive klog på, hvorfor en stor centraliseringsreform er svaret på de udfordringer, der i øjeblikket rammer sundhedsvæsenet. Men det tætteste, man kommer et konkret svar, er tilsyneladende kritikken af ”krøllede it-systemer, der ikke taler sammen” i regionerne.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere