De seneste år er opmærksomheden omkring PFAS-stofferne, de såkaldte fluorforbindelser, steget markant, efter at de har vist sig at være langt mere forurenende, end man tidligere har antaget.

Regionerne har haft til opgave at lokalisere steder, hvor stoffet kan have været anvendt, og en ny opgørelse viser nu, at der i alt er 14.607 lokaliteter i regionernes databaser, som har haft en aktivitet, der kan have medført forurening med PFAS – og som tilmed ligger i et område, hvor det kan påvirke boliger eller vigtigt grundvand. Lokaliteterne omfatter brandøvelsespladser og brancher som træ- og møbelindustri, lossepladser og jern- og metalvareindustri.

”Vi er overraskede over det store antal grunde, som kan være forurenet med PFAS. Stofferne har været brugt mange steder i årenes løb, og for første gang har vi nu en samlet vurdering af den enorme opgave, vi står over for,” siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

Hun peger på, at den store opgave kun kan løses, hvis der kommer flere penge til området. Derfor går Danske Regioner efter 100 mio. kr. mere årligt til at undersøge og rense op efter PFAS-forureninger ved de igangværende økonomiforhandlinger.

Tager årtier at komme i mål

Opgørelsen fra Danske Regioner viser nemlig også, at kun cirka otte procent af de knap 15.000 lokaliteter allerede er systematisk undersøgt for PFAS. Af disse er cirka 900 grunde påvist forurenede med det giftige stof.

Omkring 30 pct. af lokaliteterne er ikke tidligere undersøgt, mens over 60 pct. tidligere er undersøgt for andre forurenende stoffer, men ikke for PFAS, da man ikke havde nok kendskab til problematikken på undersøgelsestidspunktet. Derfor skal de formentlig undersøges igen. Det er en opgave, som samlet set vurderes at koste over 4 mia. kr.

”Det vil tage mange år at komme i mål, og det er vigtigt, at vi kommer i gang nu, inden det går ud over menneskers sundhed og miljøet. Derfor er det bydende nødvendigt, at der i år afsættes flere penge til formålet,” fastslår Stephanie Lose.

Med 100 mio. kr. i årets økonomiaftale kan regionerne tage hul på opgaven og undersøge ca. 1.000 grunde mere om året. Herved kan de frasortere ejendomme, hvor der ikke findes en risiko, samt rense op på de lokaliteter, hvor det er helt nødvendigt.

Regionerne kan ikke hente pengene ud af de nuværende budgetter, uden at det vil gå ud andre opgaver så som håndtering af pesticidforureninger og driften af de afværgeanlæg, som hver dag beskytter drikkevandet for ca. 1 mio. borgere.