Gå til indhold

Økonomi

Regioner i økonomiforhandlinger: Sundhedsvæsenet skal have penge til meget mere end demografi

Det er ikke nok alene at give penge til at dække den demografiske udvikling, for det vil reelt betyde, at kvaliteten ikke følger med udviklingen. Det er et af budskaberne fra Danske Regioner i dag, når de mødes med finansministeren for at indlede forhandlinger om økonomien for regionerne i 2023.

Sundhedsvæsenet er presset. For hvert år der går har flere brug for behandling, for andelen af befolkningen over 65 år og over 80 år vokser støt.

For at dække det såkaldte demografiske pres er der behov for 1 milliard ekstra i 2023 til regionerne. 

- Det er efterhånden lidt af en klassiker, at vi beder om penge til at dække det demografiske pres. Men det gør ikke behovet mindre, at vi også snakkede om det sidste år. Men i år har regeringen allerede i deres udspil til en sundhedsreform tilkendegivet, at de vil dække det demografiske pres. Det er vi glade for, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner og fortsætter:

- Det betyder, at vi i forhandlingerne kan koncentrere os lidt mere om at tale om alle de andre områder, regionerne også har behov for penge til i 2023.

Følge med udviklingen

Med en milliard til at dække den demografiske udvikling i regionerne vil man i sundhedsvæsenet næste år kunne sørge for, at patienter får tilbudt samme type behandlinger og service, som de tidligere har fået. Men så længe ambitionen for det danske sundhedsvæsen er, at det skal kunne tilbyde den behandling, som forskningen viser er bedst, er det nødvendigt at sætte penge af også til at kunne følge med udviklingen.  

- Vi er i regionerne opsat på at tilbyde de bedste behandlinger til patienterne. Og heldigvis opfindes der ofte ny behandling og medicin. Men ny og god behandling er også ofte dyrere, så hvis vi fortsat skal kunne følge med udviklingen og tilbyde de nye behandlingsmuligheder, så er der behov for flere penge til området, siger Anders Kühnau.

Et eksempel på en ny type behandling, som regionerne gerne vil indføre er den såkaldte CAR-T-celle-terapi, der kan gives til patienter med forskellige former for leukæmi. Behandlingen tilbydes allerede i mange andre lande og i Danmark indgår den i eksperimentel behandling, hvor det har haft rigtig god effekt på patienterne. Desuden har Medicinrådet vurderet, at behandling med CAR-T-celle-terapi er fornuftig. Men behandlingen er dyr og koster op mod en million per patient, der får den.

- Nu hvor vi kan se, at behandlingen har så gode effekter på mange patienter, så er vi opsatte på at kunne tilbyde behandlingen til alle, hvor det vurderes, at den kan have gavn. Også selvom det koster en masse penge, siger Anders Kühnau.

Et andet perspektiv i, at sundhedsvæsenet skal kunne følge med udviklingen, er, at borgernes forventninger til sundhedsvæsenet stiger. Det er en naturlig del af den stigende velstand, at befolkningen også efterspørger flere og bedre sundhedsydelser.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Læs mere

Relaterede nyheder

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere