Gå til indhold

Sygehusbyggeri

17.000 danskere tog til Åbent Hospital

Søndag d. 4. september tog 17.000 danskere imod regionernes invitation til at opleve de nye store hospitaler, der bygges og ombygges for at skabe en bedre behandling for patienterne.

Søndag valfartede 17.000 danskere til Åbent Hospital. Det er det næsthøjeste deltagertal, siden regionerne i 2017 for første gang inviterede til den landsdækkende åbent hus-begivenhed, hvor alle kan opleve en række af de store hospitalsbyggerier. I år deltog Akutlægehelikopterbase Skive for første gang.

Åbent Hospital 2022 blev en succes, konkluderer formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

- Først og fremmest tak til alle medarbejderne i alle fem regioner for jeres flotte arrangementer landet rundt til Åbent Hospital 2022. I regionerne arbejder vi benhårdt for at skabe fremskridt for patienterne, både i hverdagen og med de nye hospitalsbyggerier. Åbent Hospital er en god mulighed for, at vi kan være dialog med hinanden, og at alle nysgerrige kan få et smugkig på fremtidens behandling. (Tekst fortsætter under fotoet).

Billede fra Regionshospitalet Randers af personale med flag og balloner.

Fra bamseklinik til helikopterbase

Landet rundt var der oplevelser på 17 af landets hospitalsbyggerier.

Her er et par nedslag. I Region Nordjylland på Nyt Aalborg Universitetshospital besøgte gæsterne Operationshuset, så fødestuer med fødekar og oplevede panoramaudsigten over Aalborgs grønne landskab. I Region Midtjylland blev gæsterne på Regionshospitalet Randers vist rundt i Akutafdelingen og børns bamser blev behandlet i Bamseklinikken. I Region Syddanmark oplevede gæsterne blandt andet operations- og patientstuer på det nye Odense Universitetshospital. I Region Sjælland på Sjællands Universitetshospital i Køge oplevede gæsterne den nye laboratoriebygning og mødte selvkørende robotter. I Region Hovedstaden på Steno Diabetes Center, Herlev Hospital fik gæsterne rundvisning på Skandinaviens største og brugerinvolverende diabeteshospital, hvor naturen er inviteret indenfor.

Læs mere:

Læs mere om hospitalsbyggerierne og find interview med 16 medarbejdere, der fortæller hvilken forskel, byggerierne gør for medarbejdere og patienter:

Foto fra Regionshospitalet Glostrup af medarbejdere og patienter.
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anne Mette Ehlers, chefrådgiver
Kommunikation
M: 9116 7399
E: ame@regioner.dk

Marie Bussey Rask, seniorkonsulent
Center for Sundhedsinnovation (SINO)
M: 3139 5567
E: mbk@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Anders Kühnau,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 23 60 27 68
E formanden@regioner.dk
Formand i Danske Regioner Anders Kühnau
Relaterede nyheder

Læs mere

Længe ventet: Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter klar i september 2025

Fra september 2025 kan social- og sundhedsassistenter tage to nye, særlige specialiseringsforløb i demens og psykiatri. Uddannelserne bliver udbudt på professionshøjskoler i hele landet og er målrettet faggruppens behov for at håndtere stigende krav og kompleksitet.

Læs mere

Der er brug for at investere i praktikken på professionsuddannelserne

Regionerne er store uddannelsespladser. Praktik udgør op til 50% af uddannelsen på mange professionsuddannelser. Alligevel er det et område, regionerne selv skal finde midler til inden for deres eget budget i konkurrence med patientbehandlingen. Derfor skal området prioriteres.

Læs mere

Stort løft af psykiatrien skal opbygge kapacitet og styrke eksisterende tilbud

Regeringen lægger i sit psykiatriudspil op til at tilføre 2,6 milliarder til psykiatrien frem til 2030. Heraf afsættes 783 mio. til kapacitet i den regionale psykiatri. Det er afgørende, at psykiatrien nu får sikkerhed for, at der er varige midler til at opbygge kapacitet.

Læs mere

Vinderne af Prisopgaven i Klinisk Psykiatri 2024

Danske Regioner uddelte fredag d. 14. marts 2025 præmier til vinderne af den årlige prisopgave i klinisk psykiatri for medicinstuderende. Prisopgaven skal fremme interessen for de psykiatriske specialer og er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Prisoverrækkelsen fandt sted på Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde på Hotel Odeon i Odense.

Læs mere