Gå til indhold

Økonomiforhandlinger 2024

Debat: På høje tid vi sikrer sundhedsvæsenet mod cyberkrig

Krigen raser, også i cyberspace. Fremmede magter og kriminelle vil volde skade på vores sundhedsvæsen. Der er brug for særskilt finansiering til øget cybersikkerhed, ellers kan pengene fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen.

Debatindlæg af Lars Gaardhøj, 2. næstformand i Danske Regioner og formand for Danske Regioners arbejdsudvalg for digitalisering og datadeling og Lisbeth Bech-Nielsen, formand for Folketingets Udvalg for digitalisering og IT. bragt i Avisen Danmark d. 24. maj 2023.

Forestil dig, at hospitalernes bookingsystemer for planlagte operationer går i sort skærm. At oplysninger om hvilken medicin, du har brug for, forsvinder. At læger ikke har adgang til din journal med din sygehistorik. Så har vi kaos.

Vores sundhedsvæsen er et mål for fremmede magter og kriminelle. De vil afpresse, spionere, stjæle personoplysninger, få systemer til at bryde sammen eller på andre måde volde skade.
Marts 2023: Den russisk cyberangrebs-fabrik Vulkan vil ifølge et læk ramme kritisk infrastruktur som hospitaler. Maj 2022: Hackere angriber Grønlands sundhedsvæsen, så personalet ikke har adgang til patientjournaler, mens it-systemerne genstartes. Maj 2021: Irlands sundhedsstyrelse lukker ned for sundhedssystemer efter angreb.

Lige nu forhandler regionerne med regeringen om økonomiaftalen for 2024. Det er en oplagt mulighed for at sikre særskilt finansiering af cyberforsvaret af sundhedsvæsenet. Ellers kan penge til øget cyber- og informationssikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Det ansvar bør regionerne ikke stå alene med.

Truslen mod sundhedsvæsenet er vokset med krigen i Europa. Ifølge Center for Cybersikkerheds nye rapport for 2023, er trusselniveauet for cyberspionage og kriminalitet meget højt, og flere aktører har kapaciteten og motivationen til at gennemføre angreb. I vore dages krig foregår der ting og sager under radaren. Ikke kun hvidmalede skibe, der cruiser rundt ved havvindmølleparker og internetkabler. Skyggekrig med destruktive cyberangreb mod centrale samfundskritiske sektorer som sundhedsvæsenet kan opstå med kort varsel.

Regionerne har allerede har investeret ressourcer i sikkerhedstiltag og samarbejder tæt om varsling og beredskab i tilfælde af angreb. Lykkeligvis har Danmark indtil nu undgået hændelser, der har påvirket patientsikkerheden. Men i lyset af den stigende trussel har regionerne brug for flere midler til at for at højne cybersikkerheden, så vi bedre kan forudsige, forebygge, opdage og håndtere hændelser.

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitaliserede. Det giver os fordele i behandlingen, men ulemper i forhold til cyberangreb. Digitaliseringen styrker samarbejdet på tværs af sektorer og i forskningen i verdens bedste digitaliserede sundhedsdata, men når en ubuden gæst trænger ind i de digitale systemer, kan det få afgørende betydning for hospitalsdriften og patientbehandlingen og dermed hele samfundet.

Danmark er én kæde, hvor det svageste led kan udnyttes til at bringe fællesskabet i knæ. Som et af de mest digitale lande i verden er vi mere sårbare, hvis ikke vi sikrer os tilstrækkeligt. Vi bør rykke tættere sammen og anerkende, at trusselsbilledet mod os ikke først og fremmest skal ses i konventionel væbnet konflikt, men i langt højere grad hybride trusler som desinformation, manipulation og underminering af vores demokratiske grundlag og cyberangreb, -aktivisme og spionage.

Regeringen har en klar målsætning om, at Danmark skal bruge to procent af BNP på forsvaret senest i 2030. Tænker vi forsvar mere bredt giver det potentiale for et stærkere værn af vores fælles sundhedsvæsen, så det minimerer risikoen for at blive lammet via cyberangreb.
Arbejdet kan startes allerede nu ved at afsætte midler til cybersikkerhed i økonomiaftalen for 2024. Det er bydende nødvendigt at se bredere på forsvar end som krudt og kugler og prioritere et stærkere cyberforsvar af vores sundhedsvæsen.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller

pressekontakt@regioner.dk

RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Trepartsaftale vil styrke rekrutteringen til velfærden 

Danske Regioner har indgået en vigtig trepartsaftale med regeringen og de øvrige parter på det offentlige arbejdsmarked. Aftalen er væsentlig for alle danskere, der har behov for hjælp i sundhedsvæsnet. Den skal være med til at løse udfordringer med rekruttering der, hvor der er størst behov for personale og vagter hele døgnet.

Læs mere

Der er behov for én fælles motor, som kan tage samlet ansvar for sundheden

Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Men der er også meget, der kan blive bedre. Især er sundhedsvæsenet uden for hospitalerne i årevis blevet forsømt. Der mangler en drivkraft – en motor – som kan udvikle det nære sundhedsvæsen og tage overordnet ansvar for danskernes sundhed.

Læs mere

Danske Regioner: Der er behov for ét samlet ansvar for sundhedsvæsenet

Det er afgørende for et bæredygtigt sundhedsvæsen, at en kommende sundhedsstrukturreform sikrer et samlet ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, samt at der sikres samlet lovgivning og samlet budget.

Læs mere

Aftale om udmøntning af 281 mio. kr. til ekstraordinær indsats på kræftområdet 

Regeringen styrker nu kræftområdet med ekstra 300 mio. kr. i 2024 til en ekstraordinær indsats på kræftområdet. Aftalen skal øge behandlingskapaciteten på landets kræftafdelinger og gå til en udvidelse af tilskudsordningen til tandpleje, da nogle kræftpatienter kan opleve senfølger i form af tandproblemer.

Læs mere