Gå til indhold

LÆGEMANGEL

Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter

Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst.

Åbning af en klinik i Vestervig i Nordjylland, hvor der mangler læger. Et fagligt netværk for uddannelseslæger i lægedækningstruede områder i Region Syddanmark. Og etableringen af en styrket rekrutteringsindsats, med fokus på målrettet hjælp til alle uddannelseslæger, speciallæger og deres familier, der ønsker at uddanne sig og arbejde i Region Sjælland.

Det er blot nogle af de 20 projekter, som nu får tildelt i alt 20 millioner kroner fra lægedækningspuljen.

Puljen var en del af overenskomsten for 2025 mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Målet er at støtte innovative tiltag i perioden 2025-2026, der kan gøre det fagligt og socialt attraktivt for læger at nedsætte sig eller blive i områder, hvor der mangler praktiserende læger.

Det mål har man nået. Knap tre fjerdedele af midlerne går således til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst.

Vigtigt skridt mod at sikre lige adgang til egen læge

Hos Danske Regioner er der glæde over, at der nu er udvalgt 20 projekter:

- Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Med forårsaftalen med regeringen og kommunerne blev det aftalt, at der skal sættes målrettet ind med tiltag i områder med lægemangel. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen, siger formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj.

Også hos Praktiserende Lægers Organisation er der stor tilfredshed med, at der nu bliver sat penge bag nogle af de mange gode idéer til bedre lægedækning:

- Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest. Det er positivt, at der fra politisk side er sat fokus på at uddanne flere speciallæger i almen medicin – og glædeligt, at rekordmange læger vælger almen praksis. Men vi ved også, at det kræver mere end det. Derfor er det her et vigtigt skridt, siger formand for PLO, Jørgen Skadborg.

Formanden for bedømmelsesudvalget, der har udvalgt projekterne professor og læge Mogens Vestergaard, siger:

I bedømmelsesudvalget har vi skullet prioritere imellem de mange gode projektansøgninger. Vi har lagt vægt på at sikre en bred geografisk dækning, at støtte en bred vifte af forskellige projekter, samt at give støtte til projekter som efter afprøvning vil kunne bredes ud og have positiv indvirkning på lægedækningen andre steder i landet.

Læs mere

Se listen over de 20 projekter, der får midler via lægedækningspuljen (PDF)

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

FAKTA

Om lægedækningspuljen

  • Lægedækningspuljen indgik som en del af overenskomsten for 2025 mellem Danske Regioner og PLO.

  • Lægedækningspuljen består af regionale midler. De bliver uddelt via Fonden for Almen Praksis, der er etableret af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO.

  • Formålet med lægedækningspuljen er via medfinansiering at fremme forsøg med innovative rekrutterings- og fastholdelsestiltag, der skal gøre det fagligt og socialt attraktivt for læger at nedsætte sig/fastholde læger i områder, hvor lægedækning er en udfordring.De 20 udvalgte projekter fordeler sig med 6 projekter i Region Sjælland, 5 i Region Nordjylland, 2 projekter hver i Region Midtjylland og Region Syddanmark og 1 projekt i Region Hovedstaden. Sidstnævnte er placeret på Bornholm. Dertil kommer 4 projekter, hvor det er andre, der står som ansøgere.
RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Aftale giver nyt behandlingstilbud hos fysioterapeuter

Borgere med slidgigt i hofter og knæ, primære smerter i lænderyggen, nerverodspåvirkninger i nakken eller lænden eller forsnævring af rygmarvskanalen vil fra efteråret kunne komme i et såkaldt struktureret forløb hos en fysioterapeut. Her vil de få tilbud om et samlet forløb baseret på de nyeste faglige anbefalinger og best practice.

Læs mere

Årets Sundhedsdebattør 2025: “Sammen når vi længere”

Professor og læge Bente Klarlund og forsanger i Kandis Johnny Hansen modtog Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025 på Folkemødet på Bornholm. De to forskellige stemmer forenes i deres fælles projekt ’Klarlund og Kandis på kur – forever’, hvor de bygger bro mellem forskning og hverdagsliv - mellem sundhedsråd og fællessang.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere