Men vi vil dig noget andet. Nemlig give dig lyst til at hjælpe andre med at få fisket valgkortet op af postkassen og komme ned til stemmeboksen på valgdagen. Det kan være din onkel, som netop har fået en knæoperation. Dine voksne børn, som skal stemme for første gang. Eller din farmor, der bor på plejehjem. 

Vi håber, at du vil fortælle så mange som muligt, at den 18. november stemmer vi om den ældrepleje, der møder de ældste. De dagtilbud, som tager sig af vores mindste. Den bus, vi tager til arbejde. Den behandling, vi får, hvis vi rammes af sygdom. Det vand, der kommer ud af vores vandhane. Og meget, meget mere.  

Fortæl din familie, dine venner og bekendte, at det handler om, hvordan vi prioriterer pengene, fællesskabet og fremtiden dér, hvor vi bor. Og fortæl, at det også handler om noget andet. Det handler også om, hvilket land vi er – hvilket land, vi vælger at være. 

I vores europæiske baghave er hverdagen afbrudt af krig. Der er det frie valg aflyst. Sådan var det også engang herhjemme. I 1941 skulle der have været valg til kommuner og amter, men Indenrigsministeriet måtte udsætte valget – først til året efter, siden et år mere. Da valget endelig blev afviklet i 1943, var det med klare retningslinjer for, hvordan man måtte forholde sig i tilfælde af luftalarmer under valghandlingen.

Der er mange valg, vi ikke selv træffer om verdens gang. Men vi vælger selv, hvad vores svar på udviklingen skal være. 

Vi håber, at svaret fra et overvældende antal danskere den 18. november vil være at mødes i gymnastiksale og på skoler landet over for at sætte vores kryds — fredeligt og med tillid til hinanden. Vi håber, at det er det land, vi vælger at være. 

Men prognoserne er bekymrende. Valgdeltagelsen har været nedadgående ved de seneste kommunal- og regionalvalg. 

Og derfor har vi brug for dig. Du kan gøre en forskel.
Vi ved, at det at stemme er en social handling. Vi gør det, hvis vores forældre gør det, hvis vores venner og naboer gør det. Tag din nabo under armen, kør din far til valgstedet, mind din kollega om, at der er valg, og spørg din ven, om I skal følges. Del et opslag, tal om valget i frokostpausen. 
Gør det, fordi det betyder noget, hvordan vi indretter vores kommuner og regioner. Gør det, fordi der er meget på spil.

Og gør det, fordi demokrati først og fremmest er noget, vi praktiserer. Valghandlingen kan være fuld af håb, men den er først og fremmest en aktiv handling, der omsætter vores håb til klare mandater og forventninger til fremtiden. 

Frie valg er noget, vi træffer – ikke bare noget, vi har. Lad os træffe det valg den 18. november!