Gå til indhold

Pres på sundhedsvæsenet

Det danske sygehusvæsen står midt i en rivende udvikling. Stadig flere sygdomme kan behandles og ofte både mere sikkert og effektivt end tidligere. Forbedringerne er kommet mange patienter til gode og har givet hele befolkningen en større tryghed

Den alvorligste bivirkning ved denne positive udvikling er, at sundhedsudgifterne bliver ved med at stige. I alle vestlige lande vokser sundhedsudgifterne hurtigere end resten af økonomien. Vi bruger en støt stigende andel af vores velstand på sundhed, og intet land har fundet virkeligt effektive modtræk til udgifternes naturlige opdrift. Danmark er faktisk det land, der har været bedst til at holde væksten nede. Det er meget længe siden, vi havde verdens højeste sundhedsudgifter. I dag er Danmarks udgifter til sundhed lavere end i de fleste lande, vi normalt sammenligner os med. Som samfundsøkonomien tegner sig, er det tvingende nødvendigt, at det danske sygehusvæsen fortsat formår at holde væksten på et lavt niveau. At dét bliver en stor udfordring, skyldes især fire stærke tendenser:

  • Der bliver relativt flere ældre, som trækker markant mere på sygehusvæsenet.
  • En række af de meget behandlingskrævende sygdomme er i vækst.
  • Udviklingen i behandlingsteknologi og ny medicin gør det muligt at behandle flere patienter tidligere, bedre og i længere tid.
  • Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet stiger i takt med den generelle velstand, vidensniveauet og adgangen til effektiv behandling.

 

Der findes ikke ét enkelt og sikkert svar på dette firedobbelte udgiftspres, men vi kender flere af de fornuftige veje at gå. Vi skal drive sygehusene endnu mere effektivt. Vi skal være bedre til at forebygge sygehusindlæggelser. Vi skal fokusere mere på, hvad der faktisk gavner patienterne. Og så er vi nødt til at overveje gode og gennemskuelige måder at foretage fremtidens sundhedspolitiske prioriteringer på. Vi har i Danmark et stærkt udgangspunkt for at fastholde og udvikle et godt sygehusvæsen, uden at udgifterne løber løbsk. At denne indsats foregår inden for fornuftige styringsmæssige og økonomiske rammer er det vores fælles politiske udfordring og ansvar at sikre.  

Dette hæfte lægger op til en åben debat om denne udfordring. Vi fremlægger vores viden om sygehusudgifterne præcist og nøgternt, så vi har et sagligt grundlag for at diskutere en opgave, der består, uanset hvem der har det politiske ansvar for sygehusvæsenet. 

Hæftet er skrevet til alle, der interesserer sig for, hvordan vi får råd til at fastholde og udvikle et virkeligt velfungerende sygehusvæsen: politikere, embedsmænd, interesseorganisationer, medier og sundhedspolitisk interesserede borgere.