Gå til indhold

Høringssvar om forslag til ny generel gruppefritagelsesordning

Nye statsstøtteregler vil gøre det overordentligt vanskeligt at udmønte de regionale og nationale klyngestrategier. En ændring vil være i både regionernes og statens interesse.

Klyngeorganisationer har hidtil været sidestillet med offentlige eller halvoffentlige operatører som Væksthuse, GTS-institutter, erhvervskontorer mv., det vil sige aktører der fortrinsvis udfører opgaver af public servicelignende karakter.

Konsekvensen af nye statsstøtteregler fra EU er, at en klyngeorganisation fremover i mange tilfælde må gå fra en potentiel offentlig støtte på 100 procent til generelle driftsaktiviteter, som for nogle vækstfora er hovedreglen i dag, til en offentlig støtte på op til 50 procent. Det vurderes at være endog meget vanskeligt for klyngeorganisationerne at finde 50 procent privat medfinansiering til generelle driftsudgifter, som ikke er direkte virksomhedsrettede. Særligt i forhold til spirende klynger anses 50 procent privat medfinansiering at være en umulighed.

Læs hele høringssvaret her.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Lone Vingtoft,
Chefrådgiver
T
M 2222 2674
E lvi@regioner.dk
Vision

National klyngestrategi 2.0

Regeringen og regionerne har en fælles ambition om at styrke væksten og den videnbaserede udvikling i hele Danmark.

Derfor har regeringen og regionerne i samarbejde med de øvrige parter i Klyngeforum udarbejdet en opdateret national klyngestrategi for perioden 2016-18.

I strategien sættes nye mål og ambitioner for den samlede danske klyngeindsats.