Frem mod 2030 bliver der 25.000 færre 16-19 årige i Danmark svarende til godt 900 gymnasieklasser. Det viser nye beregninger fra Danske Regioner på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Og da de 16-19-årige udgør langt de fleste elever på landets gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler, bliver der hård kamp om at tiltrække de unge.

Det bliver et problem i det nuværende uddannelsessystem, hvor det i høj grad handler om, hvad der gavner den enkelte institution, og mindre om samfundsmæssige hensyn – for eksempel at unge kan starte på en ungdomsuddannelse i hele landet.

Derfor lancerer Danske Regioner nu udspillet ”Fremtidens ungdomsuddannelser: Færre unge og øget konkurrence” med fem klare anbefalinger til, hvordan der også fremover kan tilbydes gode ungdomsuddannelser i alle dele af landet.

- Vi er nødt til at handle nu, så vi ikke ender med kun at have ungdomsuddannelser i og omkring de større byer. Hvis uddannelsessteder forsvinder fra et område, bliver området mindre attraktivt for de nuværende borgere, mulige tilflyttere og virksomhederne. Samtidig risikerer vi, at nogle unge får rigtig langt til en uddannelse. Hvis det sker, ved vi, at frafaldet stiger, og så er der altså lang vej til at skabe et Danmark med vækst og udvikling i hele landet, siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

Elevgrundlaget undermineres

En af udspillets fem anbefalinger går på, at man fra politisk hold i højere grad skal kunne styre, hvor mange elever de enkelte skoler må tage ind. I dag kan regionsrådene indstille et toårigt loft til undervisningsministeren, men det er ikke tilstrækkeligt med den fremtidige udvikling.

- Når vi kan se, at der bliver færre og færre unge i de næste 10 år, er vi nødt til at kunne begrænse optaget af elever på nogle institutioner. De store gymnasier kan simpelthen komme til at underminere elevgrundlaget i oplandsområderne, og det er ingen tjent med. Derfor mener vi, at der skal kunne lægges låg på kapaciteten i en årrække, siger Stephanie Lose, der ønsker at drøfte udspillet med undervisningsminister Merete Riisager.

En politisk håndsrækning

I øjeblikket er eksempelvis Aalborg Katedralskole pålagt et kapacitetsloft for at sikre, at der fortsat er uddannelsesmuligheder i Nordjylland uden for Aalborg, og Horsens Statsskole er begrænset til otte klasser af hensyn til Tørring Gymnasium og Horsens Gymnasium.

- Vi ønsker ikke at være formynderiske, og jeg har fuld forståelse for, at hvert enkelt uddannelsessted gør sig attraktiv for at tiltrække elever. Men i de landsdele, hvor vi risikerer at udvande udbuddet af uddannelser, bør man fra politisk side holde hånden under de mindre uddannelsessteder, så unge i alle egne har landet har god adgang til uddannelse, siger Stephanie Lose.

Fra 2016 til 2017 forlod 2000 færre unge grundskolen, og samtidig opjusterede landets almene gymnasier kapaciteten med 400 elever og hf-uddannelserne med 950 elever.

”Fremtidens ungdomsuddannelser: Færre unge og øget konkurrence”

Danske Regioners ungdomsuddannelsesudspil indeholder fem anbefalinger:

1. Kapaciteten skal passe til en fremtid med færre unge
2. Fremtidssikring af elevfordelingen
3. Større vægtning af uddannelsespolitiske hensyn
4. Campus – en del af løsningen
5. Behov for at uddanne flere faglærte i hele Danmark

Læs mere:

Fremtidens ungdomsuddannelser: Færre unge og øget konkurrence (pdf)

Temaside om fremtidens ungdomsuddannelser