Uddannelsesinstitutioner kæmper om eleverne. Gymnasier og erhvervsskoler har i løbet af fem år samlet set brugt næsten én milliard kroner på at lokke de unge til at søge ind på netop deres skole.
- En del af de mange penge kunne være brugt bedre på undervisning eller på at fastholde unge, der falder fra. Sådan lyder meldingen fra næstformanden i Danske Regioner, Stephanie Lose.
Baggrunden er en analyse fra Danske Regioner. Den viser, at skolernes samlede udgift til markedsføring fra 2011 til 2016 var 973 millioner kroner. Og selv om beløbene svinger år for år, så er forbruget uhørt stort både på erhvervsskoler og gymnasier, mener Stephanie Lose.
- Vi er skeptiske overfor, at institutioner bruger deres ressourcer på at gøre reklame for sig selv. Hvis de vil markedsføre sig, så bør det ske i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, siger hun.
- Der er en risiko for at markedsføring og reklamer fører til, at man flytter elever rundt mellem institutionerne frem for at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, tilføjer Stephanie Lose.
Flere analyser de senere år har vist, at vi får stort behov for flere faglærte på arbejdsmarkedet i fremtiden. Udsigten til mangel på håndværkere er uønsket, og bør imødegås, mener Danske Regioner. Samtidig er der stadig alt for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.
- Det danske samfund har behov for, at befolkningen fortsat er veluddannet. Både af hensyn til borgernes egen livskvalitet, og hvis vi vil bevare vores velfærdssamfund, lyder det fra næstformanden for Danske Regioner.
- Regionerne har forståelse for, at det er nødvendigt at informere om erhvervsskolerne, da vi har et ønske om flere bliver håndværkere. Men vi opfordrer erhvervsuddannelserne til at markedsføre sig samlet, frem for at hver enkelt skole bruger store beløb på at promovere sig selv, siger Stephanie Lose.
Næstformanden hæfter sig ved, at de unge har behov for troværdig information om uddannelsesretningerne frem for en useriøs popularitetskonkurrence imellem hver enkelt skole.
- Den bedste markedsføring er glade elever og lærere, der kan fungere som ambassadører for skolerne. Det er et argument for at bruge pengene på god undervisning og et sundt studiemiljø for reklamer, pointerer Stephanie Lose.
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8271
M: 2976 8619
E: mrl@regioner.dk
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.
Kurven over antallet af sygeplejersker i regionerne er vendt. Fra juni til september 2022 er der sket en fremgang i antallet af sygeplejersker på 818. Ifølge Danske Regioner tyder det på, at faldet i sygeplejersker er stoppet. Og at den massive indsats for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne er begyndt at bære frugt.