Luk
Uddannelsesinstitutioner kæmper om eleverne. Gymnasier og erhvervsskoler har i løbet af fem år samlet set brugt næsten én milliard kroner på at lokke de unge til at søge ind på netop deres skole.
- En del af de mange penge kunne være brugt bedre på undervisning eller på at fastholde unge, der falder fra. Sådan lyder meldingen fra næstformanden i Danske Regioner, Stephanie Lose.
Baggrunden er en analyse fra Danske Regioner. Den viser, at skolernes samlede udgift til markedsføring fra 2011 til 2016 var 973 millioner kroner. Og selv om beløbene svinger år for år, så er forbruget uhørt stort både på erhvervsskoler og gymnasier, mener Stephanie Lose.
- Vi er skeptiske overfor, at institutioner bruger deres ressourcer på at gøre reklame for sig selv. Hvis de vil markedsføre sig, så bør det ske i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, siger hun.
- Der er en risiko for at markedsføring og reklamer fører til, at man flytter elever rundt mellem institutionerne frem for at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, tilføjer Stephanie Lose.
Flere analyser de senere år har vist, at vi får stort behov for flere faglærte på arbejdsmarkedet i fremtiden. Udsigten til mangel på håndværkere er uønsket, og bør imødegås, mener Danske Regioner. Samtidig er der stadig alt for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.
- Det danske samfund har behov for, at befolkningen fortsat er veluddannet. Både af hensyn til borgernes egen livskvalitet, og hvis vi vil bevare vores velfærdssamfund, lyder det fra næstformanden for Danske Regioner.
- Regionerne har forståelse for, at det er nødvendigt at informere om erhvervsskolerne, da vi har et ønske om flere bliver håndværkere. Men vi opfordrer erhvervsuddannelserne til at markedsføre sig samlet, frem for at hver enkelt skole bruger store beløb på at promovere sig selv, siger Stephanie Lose.
Næstformanden hæfter sig ved, at de unge har behov for troværdig information om uddannelsesretningerne frem for en useriøs popularitetskonkurrence imellem hver enkelt skole.
- Den bedste markedsføring er glade elever og lærere, der kan fungere som ambassadører for skolerne. Det er et argument for at bruge pengene på god undervisning og et sundt studiemiljø for reklamer, pointerer Stephanie Lose.
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8271
M: 2976 8619
E: mrl@regioner.dk
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.
Den første store aftale, der skal gøre sundhedsreformen til virkelighed, er nu på plads. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om en forårsaftale, der skal omstille sundhedsvæsnet og flytte flere sundhedstilbud ud af sygehusene og tættere på borgerne. Med aftalen skrues der bl.a. op for antallet af uddannelsesstillinger til speciallæger, som der de kommende år skal uddannes rekordmange af.
Der skal uddannes flere sundhedsfaglige de kommende år. Der følger en stor forpligtelse med at uddanne flere læger og sygeplejersker, og regionernes udgift bliver stor, hvis ikke staten tager højde for opgaven.
Fra september 2025 kan social- og sundhedsassistenter tage to nye, særlige specialiseringsforløb i demens og psykiatri. Uddannelserne bliver udbudt på professionshøjskoler i hele landet og er målrettet faggruppens behov for at håndtere stigende krav og kompleksitet.