I dag begynder trepartsforhandlingerne om efteruddannelsesområdet. Hvis der fremover skal være de rette hænder til arbejdet i Danmark, kræver det et grundigt eftersyn af efteruddannelserne, så systemet trimmes og forbedres, siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.
De teknologiske udviklinger buldrer afsted – både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Samtidig skifter mange arbejde hyppigere end tidligere, og vi bliver længere på arbejdsmarkedet. Samlet set betyder det, at arbejdsstyrken skal holde sig opdateret og forny sig for at kunne levere det, som offentlige og private virksomheder leverer.
Derfor skal langt flere personer efteruddannes, og efteruddannelsessystemet skal gøres mere tilgængeligt. Sådan lyder fra Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, forud for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i dag tager hul på trepartsforhandlinger om efteruddannelsesområdet.
- Vi går ind til forhandlingerne med tre klare dagsordener: Bedre adgang til efteruddannelse for alle faggrupper, det skal være nemmere at bruge systemet, og partnerskaber skal sørge for et bredt udbud af kurser i hele landet. Der er et enormt stort potentiale på efteruddannelsesområdet, og nu skal vi forløse det, siger Stephanie Lose og tilføjer:
- Både medarbejdere og arbejdsgivere skal have lettere ved at bruge efteruddannelsessystemet. Lige nu er det en jungle, som vi fremover skal gøre til en velplejet græsplæne.
Som en stor, offentlig arbejdsgiver ønsker Danske Regioner at forsimple systemet med håndfaste greb, som hurtigt fører til ændringer.
- Der skal være én indgang til systemet. I dag skal man som medarbejder gå mange forskellige steder hen alt efter uddannelsesniveau, og det er for dumt. Ligesom at det er for uoverskueligt, hvornår man kan få tilskud til eller merit for et kursus. Systemet skal indrettes efter de simple præmisser: Godt tilgængeligt og let overskueligt, siger Stephanie Lose.
Tilgængeligheden skal sikres gennem offentlige partnerskaber, som en ekspertgruppe netop har anbefalet. På landsplan lægger eksperterne op til fem-otte partnerskaber, hvor kursisterne samles på samme tid og sted – en måde, som sikrer, at kurser rent faktisk udbydes. I Region Midtjylland er der solid erfaring med partnerskabet KompetenceforsyningMidt, hvor regionen står for at koordinere kontakten til virksomhederne. På den måde får virksomhederne én indgang til efteruddannelserne, og det giver bedre samarbejde mellem de offentlige systemer.
- Både virksomheder, efteruddannelsessteder og de offentlig aktører har i dag rigtig meget viden om efteruddannelse, men ingen har ansvar for at samle al den gode viden. Med partnerskaberne kan vi samle den viden, så vi gør efteruddannelserne bedre, og vi kan lytte mere til, hvad virksomhederne efterspørger, siger Stephanie Lose.
Læs mere: Trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse starter i dag (eksternt link)
Maya Ryevad Lauritsen, konsulent
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)
T: 3529 8207
M: 2283 9557
E: kmr@regioner.dk
Morten Christensen, pressekontakt
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk
| T | |
| M | 25 33 09 82 |
| E | formanden@regioner.dk |
Vi skal stoppe faldet i søgningen mod de videregående velfærdsuddannelser, ellers risikerer vi, at vi i fremtiden kan opleve et gab mellem de mange, som har brug for hjælpen, omsorgen og professionalismen, og dem, der kan træde til. Det skriver repræsentanter for FH, KL, Danske Regioner og Danske Professionshøjskoler i et debatindlæg.
Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.
Over 92 pct. af de unge, der gerne vil starte på det almene gymnasium til sommer, har fået plads på deres foretrukne gymnasium. Det er lidt færre end sidste år, da regionerne i år har sat loft over optaget på flere gymnasier for at sikre en bedre elevfordeling.