Debatindlæg bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 24. oktober 2017.

Kurt Espersen, sundhedsdirektør i Region Syddanmark
Anne Buck, sundhedsdirektør i Region Nordjylland
Lars Onsberg Henriksen, sundhedsdirektør i Region Sjælland
Svend Georg Trock Hartling, sundhedsdirektør i Region Hovedstaden
Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland

På hospitalerne ser vi hvert år halvdelen af alle danskere. Vi har derfor en unik mulighed for at hjælpe til med, at patienter, der har et overforbrug af alkohol eller ryger, kan blive tilbudt og henvist til relevant hjælp i kommunen. Det ansvar vil vi tage på os. Derfor kan patienter fra næste år forvente at blive spurgt til deres ryge- og alkoholvaner på alle landets hospitaler, selvom besøget på hospitalet handler om noget andet. Det skal selvfølgelig gøres med omtanke for patientens situation, og kun når lægen eller sygeplejersken vurderer, at det er relevant at spørge.

Undersøgelser viser, at patienter er mere motiverede for livsstilsændringer, når de allerede er gæster i sundhedsvæsenet. Her er et potentiale, som kan have stor effekt på folkesundheden. Det er værd at bemærke, at røg og alkohol er de to risikofaktorer, der har størst betydning for, at den sociale ulighed i sundhed i Danmark vokser år for år.

Flere kronisk syge

Vi mærker i sundhedsvæsenet det stigende pres med flere syge og flere, der har mange forskellige sygdomme på samme tid. Det er dyrt for samfundet og ulykkeligt for den enkelte og for de familier, som rammes af sygdom. Alle har ret til en rettidig, opsøgende sundhedsindsats, og som samfund har vi ikke råd til primært at fokusere på sygdom og på at behandle, når behovet opstår.

Mange af de sygdomme, vi får som kræft, hjertekar-sygdomme og diabetes, hænger sammen med den måde, vi lever på. Næsten en tredjedel af den voksne danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme, og tallet stiger. Den gode nyhed er, at mange sygdomme kan forebygges, hvis vi får et puf i den rigtige retning.

Sunde liv skabes uden for hospitalerne

I dag er der meget godt arbejde med forebyggelse i kommunerne, hos frivillige sociale foreninger og hos mange andre bidragydere. Men vi har behov for en samlet indsats, hvor alle relevante parters medansvar er tydeligt, og hvor de enkelte indsatser er bundet op i partnerskaber med fælles mål. Det er i høj grad en opgave for politikerne nationalt at sætte danskernes sundhed på dagsordenen, for sunde og gode liv skabes primært uden for hospitalerne.

Hvis vi ikke dæmmer op for det stigende pres på sundhedsvæsenet, så bliver fremtidens prioritering af kernevelfærd en benhård opgave. Og hvis ikke vi sætter bedre ind og forebygger skaderne ved tobak og alkohol, vil det fortsat ramme danskernes sundhed hårdt. På hospitalerne er vi klar til at løfte vores del af en samlet indsats.