Medicinrådet har anbefalet at ibrugtagning af lægemidlet Spinraza til behandling af den sjældne muskelsvindsygdom spinal muskelatrofi ikke tages i brug som standardbehandling, men kun gives til enkelte patientgrupper. Effekten af Spinraza står nemlig for de fleste patienter ikke mål med prisen. Virksomheden Biogen har sat prisen på Spinraza så højt, at behandlingen af en enkelt patient vil koste mere end tre millioner kroner om året beregnet ud fra den kendte pris.

I forbindelse med Medicinrådets afvisning af Spinraza som standardbehandling har Patienterstatningen modtaget syv anmeldelser fra forældre, der ikke mener, at deres børn har haft adgang til medicinen Spinraza. Patienterstatningen har i den forbindelse i en afgørelse fra den 20. august 2018 udtalt, at lægerne ikke har haft reelt haft adgang til at ordinere Spinraza.

Lægemiddelindustriforeningen (LiF) konkluderer på baggrund af Patienterstatningens afgørelse, at regionerne ikke lever op til Folketingets 7. princip for prioritering af medicin. Princippet indebærer, at det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling.

Men regionerne lever op til Folketingets principper for prioritering af medicin, herunder det 7. princip, påpeger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

- For at sikre læger og patienter adgang til lægemidler, som er afvist af Medicinrådet, har regionerne udarbejdet en fælles vejledning, som beskriver, hvad lægen skal gøre. Vi er derfor helt med på, at der skal foretages en individuel vurdering og være mulighed for, at patienter kan sættes i behandling med lægemidler, som ikke er standardbehandling, hvis der er en helt særlig grund til det. Men det tæller altså ikke som en særlig grund, at en læge eller en patient mener, at et lægemiddel burde være standardbehandling. Jeg har ikke kendskab til de 7 konkrete sager, men jeg går naturligvis ud fra, at der er foretaget en konkret vurdering af hver enkelt sag, siger Stephanie Lose.

Medicinrådets sagsbehandlingstider

Også på et andet område mener Danske Regioner, at Lægemiddelindustriforeningen går galt i byen. Medicinrådet har til brug for sundhedsministerens besvarelse af et Folketingsspørgsmål opgjort, at der går 32 uger fra Europa-Kommissionens (EMA’s) godkendelse af et lægemiddel til Medicinrådets beslutning om anbefaling/ikke anbefaling om standardbehandling foreligger.

Lif har benyttet opgørelsen til at så tvivl om Medicinrådets sagsbehandlingstider. Lif udtaler den 21. august 2018 i Dagens Pharma, at man på baggrund af opgørelsen håber, at politikerne vil konkludere, at Medicinrådet arbejder for langsomt.

Men de 32 uger, der er nævnt i opgørelsen, er ikke Medicinrådets sagsbehandlingstid. Medicinrådets sagsbehandlingstid beregnes fra det øjeblik, hvor Rådet modtager en ansøgning fra den medicinalvirksomhed, der ønsker at få sit lægemiddel vurderet. Medicinrådets sagsbehandlingstid er knap 14 uger.

- Jeg er dybt skuffet over, at Lif misbruger opgørelsen til Folketinget til at så tvivl om Medicinrådets sagsbehandlingstider. Sammenlignet med andre lande behandler vi ansøgninger hurtigt i Danmark, og danske patienter får hurtigt afgørelser om ny medicin, lyder det fra Stephanie Lose.