Danske Regioner er enige med undervisningsministeren i, at der er brug for bedre fordeling af elever på udfordrede gymnasier. ”Eleverne bør fordeles, så andelen af tosprogede bliver mere ens, og her kan regionsrådene hjælpe”, siger udvalgsformand i Danske Regioner, Carsten Kissmeyer.
Allerede i dag har regionerne en central rolle på området: Hver region har sekretariater, der servicerer de nuværende fordelingsudvalg, hvor rektorerne fra områdets gymnasier fordeler eleverne mellem sig. I dag sker det som udgangspunkt på baggrund af ønsket om kort afstand mellem elevernes hjem og gymnasium. Ministeren vil nu have lokale løsninger, hvor andelen af tosprogede også bliver et fordelingskriterium, så gymnasierne opnår en mere ens elevsammensætningen.
”Det vil gavne både integrationen, undervisningen og på sigt vores samfund”, siger Carsten Kissmeyer, der er udvalgsformand på området i Danske Regioner.
De udfordringer, der findes i bestemte områder, bør løses ved hjælp af lokale eller regionale fordelingsregler, mener udvalgsformanden.
”Vi er enige med regeringen i, at reglerne bør være lokale, og regionerne og gymnasierektorerne har i fællesskab netop dét lokale kendskab, der er nødvendigt”, siger Carsten Kissmeyer.
Det er ikke nok at overlade ansvaret for at fordele tosprogede elever til fordelingsudvalgene. Der er behov for mere politisk styring, tilføjer han:
”I de fordelingsudvalg, hvor elevsammensætningen er en udfordring, er det jo netop et problem, at rektorerne kan have svært ved at blive enige, når der er meget på spil. Rektorerne selv kommer i disse dage med samme melding. Og det giver jo mening, for vi har at gøre med ledere af selvejende institutioner, der tænker på deres egen skole”, lyder det fra Carsten Kissmeyer.
Så når gymnasierektorerne i fordelingsudvalgene kan have svært ved at blive enige, er der brug for regionsrådene:
”De kan fungere som de ansvarlige myndigheder, der træffer de endelige afgørelser om fordelingen af eleverne, så der skabes en mere balanceret elevsammensætning”, siger Carsten Kissmeyer.
Problemerne med elevsammensætningen er mest udbredt i og omkring større byer som København og Aarhus.
”Og derfor er det også vigtigt, at vi får proportioner på både udfordringer og løsninger, når en ekspertgruppe nu skal analysere området, og vi skal finde frem til konkrete ændringer af fordelingssystemet. Det arbejde ser vi naturligvis frem til at deltage aktivt i”, lyder det fra Carsten Kissmeyer.
Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.
Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.
Gode meritmuligheder, flere korte overbygningsuddannelser og bedre koordinering af optag på sundhedsuddannelserne skal være med til at sikre, at fremtidens hospitaler bliver rustet til at tage imod den stigende strøm af patienter de kommende år.
Danske Regioner starter et forsøg, hvor 5-10 optikerbutikker bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. ”Det er en helt ny måde at tænke offentlig sundhed”, på siger formanden for Danske Regioner udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.