Det offentlig-private samarbejde bør styrkes, men måltal er ikke vejen

Regeringen vil med et nyt politisk udspil styrke det offentlig-private samarbejde. Det vil regioner og kommuner også. Men vi er ikke enige med regeringen om, hvordan vi indfrier det fælles mål.

Af Stephanie Lose og Jacob Bundsgaard, hhv. formand for Danske Regioner og formand for KL, bragt i Børsen d. 31. maj 2018.
 
Et af regeringens mest iøjnefaldende forslag er at opstille måltal for kommuners og regioners konkurrenceudsættelse. Det er måltal, der alene fokuserer på, hvor mange og store opgaver som udbydes til de private. Måltallene giver imidlertid ikke svar på, om det giver reel værdi at udbyde opgaverne. Og vi skal ikke udbyde opgaver bare for at nå et måltal.
 
Både kommuner og regioner har i dag omfattende samarbejder med private leverandører – også mere end hvad der tages højde for i de officielle tal, som regeringens mål tager udgangspunkt i. Det har vi blandt andet på de borgernære velfærdsområder som daginstitutioner, sociale tilbud, sygehuse, plejehjem og hospices.
 
Den forøgelse af konkurrenceudsættelsen, som regeringen lægger op til, er markant og vil kræve, at der skal udbydes langt flere opgaver på de "bløde" velfærdsområder som ældre-, sundheds- og socialområdet end i dag. Men det er områder, hvor svage borgere kan komme alvorligt i klemme, hvis vi forcerer udviklingen. Det skal vi ikke gamble med. Vi har oplevet konkurser og svingende kvalitet inden for kerneopgaver som ambulancedrift og hjemmeplejen, og det skaber utryghed og frustration hos borgerne.
 
I stedet for at fokusere ensidigt på omfanget af konkurrenceudsættelsen bør fokus være på, hvordan vi i fællesskab kan nå frem til løsninger, som vi ikke kan finde hver for sig. Vi har mange eksempler på vellykkede innovationssamarbejder med private. For eksempel udvikling af robotter til at analysere blodprøver og redskaber, der kan forebygge dehydrering af ældre.

Derfor er vi meget positive over for, at regeringen i sit udspil ønsker at understøtte mere innovation i samarbejdet.

Relaterede nyheder

Læs mere

Aftale om 1.000 flere sygeplejersker på sygehusene

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om 500 flere sygeplejersker i 2020 og 1.000 flere sygeplejersker fra 2021. Dermed frigives de afsatte midler til flere sygeplejersker (300 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. årligt fra 2021) i finanslovaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Det sikrer mere tid til patienterne på landets sygehuse.

Læs mere

Regionerne slår alarm: Ekstremt vejr kan oversvømme tusindvis af hjem

Nye tal viser, at 75.000 ejendomme ved vandløb og kyster er i risiko for at blive oversvømmet, når ekstremt vejr rammer Danmark. Danske Regioner foreslår derfor, at regionerne sammen med kommunerne får ansvaret for at udarbejde regionale klimatilpasningsplaner.

Læs mere

Danske Regioner klar med model for behandlingsråd

Et nyt råd skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Det foreslår Danske Regioner, som nu fremlægger en model for et såkaldt Behandlingsråd. "Hvis patienterne fortsat skal have det bedste mulige sundhedsvæsen, skal vi bruge pengene på det, der virker bedst, og giver mest sundhed for pengene", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Læs mere

OECD: Danskerne har nordisk alkohol-rekord

9,1 liter ren alkohol årligt. Så meget drikker en gennemsnitlig dansker over 15 år, og det er væsentligt mere end befolkningerne i det øvrige Norden.

Læs mere