Luk
Dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og flere kronisk syge presser det danske sundhedsvæsen. "Også fremover vil sundhedsvæsenet skulle tage sig af endnu flere patienter, og hvis kvaliteten skal bevares og løftes, kræver det investeringer", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.
Det danske sundhedsvæsen er presset, og tallene for 2009-2017 taler deres eget tydelige sprog:
I samme periode er antallet af læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og andet sundhedspersonale steget med under fem procent.
- Vi ønsker at give patienterne den bedst mulige behandling med ny, effektiv medicin og moderne teknologi, og det kræver investeringer. Sundhedsvæsenet er allerede presset mange steder, og alle prognoser viser, at flere ældre og flere kronisk syge vil stille endnu større krav til sundhedsvæsenet. Når vi også fremover skal levere høj kvalitet til patienterne, skal der økonomisk velvilje til, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, forud for at Danske Regioner i dag indleder forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi i 2019.
- Da vi forhandlede med regeringen om 2017-økonomien, fik regionerne 200 millioner kroner ekstra. Det var et løft, det anerkender jeg, men når udgifterne til hospitalsmedicin samtidig voksede med mere end 600 millioner kroner i 2017, bliver der simpelthen slået hul i sundhedsbudgetterne, siger Stephanie Lose.
Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter 7,8 procent af bruttonationalproduktet, BNP, og det levner plads til investeringer.
- Finansministeren siger højt og tydeligt, at vi har et solidt råderum i dansk økonomi, og regeringen som helhed har mange gange slået fast, at sundhed er en topprioritet. Det bør afspejle sig i den økonomi, regionerne får stillet til rådighed, så vi kan hjælpe patienterne bedre end i dag, siger Stephanie Lose.
- Jeg har godt bidt mærke i Finansministeriets nye analyse, som angiver, at sundhedsbevillingerne er øget med 43 procent fra 2000-2017. Ret skal være ret, sundhedsvæsenet er blevet prioriteret, men de store ekstrabevillinger kom altså i 00’erne, hvorimod vi de seneste år har haltet bagefter. Et løft af regionernes økonomi er et løft af det danske sundhedsvæsen og dermed bedre hjælp til patienterne. Det må da være i alles interesse – vi ved i hvert fald, at danskerne prioriterer sundhedsvæsnet højt, siger Stephanie Lose.
Frem mod 2025 vil antallet af især ældre patienter stige yderligere, i takt med at vi lever længere, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fra 2009-2017 er antallet af en række patientgrupper allerede vokset. Blandt andet er der kommet flere kræftpatienter (33%), kronisk syge med kredsløbssygdomme (18%), diabetespatienter (16%) og patienter med åndedrætssygdomme (55%), viser beregninger baseret på Landspatientregistret.
Rikke Margrethe Friis, direktør/cheføkonom
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T: 3529 8276
M: 2917 0271
E: rmf@regioner.dk
Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk
Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.
Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.
I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.
Danske Regioner vil reformere sundhedsvæsenet, så ansvar og økonomi for den samlede kæde af sundhedsydelser samles under én aktør. Bliver det til virkelighed, kan vi sige goddag til et bæredygtigt sundhedsvæsen og farvel til sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning.