Gå til indhold

Et presset sundhedsvæsen har akut behov for et løft

Dyr medicin, nye behandlinger, flere ældre og flere kronisk syge presser det danske sundhedsvæsen. "Også fremover vil sundhedsvæsenet skulle tage sig af endnu flere patienter, og hvis kvaliteten skal bevares og løftes, kræver det investeringer", siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Det danske sundhedsvæsen er presset, og tallene for 2009-2017 taler deres eget tydelige sprog:

  • 300.000 flere somatiske patienter – en stigning på 12 procent.
  • 41.000 flere psykiatriske patienter – en stigning på 37 procent.
  • 3,3 milliarder kroner mere brugt på hospitalsmedicin – en stigning på 59 procent.

I samme periode er antallet af læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og andet sundhedspersonale steget med under fem procent.

- Vi ønsker at give patienterne den bedst mulige behandling med ny, effektiv medicin og moderne teknologi, og det kræver investeringer. Sundhedsvæsenet er allerede presset mange steder, og alle prognoser viser, at flere ældre og flere kronisk syge vil stille endnu større krav til sundhedsvæsenet. Når vi også fremover skal levere høj kvalitet til patienterne, skal der økonomisk velvilje til, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, forud for at Danske Regioner i dag indleder forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi i 2019.

Lave danske sundhedsudgifter

- Da vi forhandlede med regeringen om 2017-økonomien, fik regionerne 200 millioner kroner ekstra. Det var et løft, det anerkender jeg, men når udgifterne til hospitalsmedicin samtidig voksede med mere end 600 millioner kroner i 2017, bliver der simpelthen slået hul i sundhedsbudgetterne, siger Stephanie Lose.

Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter 7,8 procent af bruttonationalproduktet, BNP, og det levner plads til investeringer.

- Finansministeren siger højt og tydeligt, at vi har et solidt råderum i dansk økonomi, og regeringen som helhed har mange gange slået fast, at sundhed er en topprioritet. Det bør afspejle sig i den økonomi, regionerne får stillet til rådighed, så vi kan hjælpe patienterne bedre end i dag, siger Stephanie Lose.

Bedre sundhed er i alles interesse

- Jeg har godt bidt mærke i Finansministeriets nye analyse, som angiver, at sundhedsbevillingerne er øget med 43 procent fra 2000-2017. Ret skal være ret, sundhedsvæsenet er blevet prioriteret, men de store ekstrabevillinger kom altså i 00’erne, hvorimod vi de seneste år har haltet bagefter. Et løft af regionernes økonomi er et løft af det danske sundhedsvæsen og dermed bedre hjælp til patienterne. Det må da være i alles interesse – vi ved i hvert fald, at danskerne prioriterer sundhedsvæsnet højt, siger Stephanie Lose.

Frem mod 2025 vil antallet af især ældre patienter stige yderligere, i takt med at vi lever længere, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fra 2009-2017 er antallet af en række patientgrupper allerede vokset. Blandt andet er der kommet flere kræftpatienter (33%), kronisk syge med kredsløbssygdomme (18%), diabetespatienter (16%) og patienter med åndedrætssygdomme (55%), viser beregninger baseret på Landspatientregistret.

Læs mere:

kontakt

Hvis du vil vide mere

Rikke Margrethe Friis, direktør/cheføkonom
Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik
T: 3529 8276
M: 2917 0271
E: rmf@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere