I 2018 har 29.736 unge søgt om at blive optaget på det almene gymnasium (STX) med start efter sommerferien. Det er 1.423 færre unge end i 2017 – svarende til et fald på næsten 5 procent. Det viser de nye regionale søgetal, som landets fem regioner nu offentliggør.

Den væsentligste årsag til faldet er den demografiske udvikling, som betyder, at der frem mod 2030 bliver 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år. Det svarer til godt 900 gymnasieklasser. Udviklingen er allerede slået igennem blandt de 15-16-årige. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra 2013 til 2018 på landsplan er fire procent færre unge i denne aldersgruppe.

Lokale uddannelser er vigtige

Færre unge øger risikoen for, at nogle institutioner må lukke eller får svært ved at opretholde kvaliteten, og det truer især gymnasierne uden for de store byer. Det bekymrer formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose.

”I regionerne ønsker vi, at alle unge i alle dele af landet har adgang til en ungdomsuddannelse af høj kvalitet inden for en rimelig transporttid. De lokale uddannelser er afgørende for tusindvis af unge og for den regionale udvikling. Derfor bliver vi nødt til at finde politiske løsninger, der sikrer, at unge i både byer og landdistrikter forsat kan vælge mellem forskellige uddannelser i deres lokalområde," siger Stephanie Lose.

Profilgymnasier kan vælte læsset

Regeringen er i den nye strategi mod parallelsamfund kommet med et forslag, der vil betyde, at alle gymnasier kan erklære, at de er profilgymnasier og som følge optage 25 procent af deres elever på baggrund af karakterer eller andre kriterier, de selv fastlægger.

Hos Danske Regioner vækker forslaget bekymring hos Stephanie Lose.

”Hvis gymnasierne kan vælge en del af deres elever på baggrund af karaktererne fra folkeskolen, risikerer vi at skabe kvalitetsforskelle mellem gymnasierne i Danmark. Gymnasierne i de store byer vil have mulighed for at håndplukke de fagligt stærkeste elever, mens andre gymnasier vil komme under økonomisk pres, fordi de får flere af de elever, som risikerer at falde fra undervejs,” siger Stephanie Lose og fortsætter:

”Derfor vil det være langt bedre, hvis det kun er de skoler, der kæmper med særlige udfordringer, der kan blive profilgymnasier. Det kan f.eks. være gymnasier, der er vigtige for den geografiske uddannelsesdækning i områder uden for de store byer. Eller det kan være gymnasier med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.”

Ensartet høj kvalitet

Hun er dog positiv over for de dele af regeringens forslag, der vil skabe en bedre elevmæssig balance på gymnasierne.

”Fra regionernes side ønsker vi gymnasier med et ensartet højt kvalitetsniveau. Samtidig kan vi se, at gymnasier bliver mindre attraktive, hvis de kommer op på en uforholdsmæssig høj andel af elever med anden etnisk baggrund. I de tilfælde kan det være nødvendigt med regler, der sikrer en bedre balance,” siger hun.

I dag fordeles eleverne på baggrund af afstand. De elever, der bor tættest på et gymnasium, kommer først ind. På landsplan har 95 procent af de unge fået opfyldt deres 1. prioritet i 2016 og 2017.