Gå til indhold

Økonomiforhandling

Danmark bruger færre penge på sundhed end mange andre vestlige lande

Vi bruger færre penge på sundhed end de lande, som vi normalt sammenligner os med. Nye tal fra OECD, der sammenligner vores basale sundhedsudgifter, viser fx, at Danmark bruger færre penge på sundhed end vores nabolande.

Er man nordmand, svensker eller tysker, så er den gennemsnitlige sundhedsudgift pr. borger højere end her i Danmark. Det viser nye tal fra OECD, der har sammenlignet de basale sundhedsudgifter omregnet til udgiften i dollars pr. borger.

 
Af 20 ranglistede sammenlignelige vestlige lande, hvor dem med de største udgifter i 2017 indtager de første pladser, ligger Danmark i den nederste halvdel, som land nummer 12. Norge ligger som nummer fire i den dyreste ende, og udgiften pr. nordmand er ca. 700 dollars højere end for en dansker.

Brug for et pænt økonomisk løft

- Mange anser Danmark for at være et dyrt land med en stor offentlig sektor. Men vores sundhedsudgifter er faktisk ikke prangende, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen vurderede i foråret, at området i flere år har været underfinansieret med cirka 1 mia. om året. 

- Det danske sundhedsvæsen lider af et efterslæb. Ved forhandlingerne med regeringen om næste års økonomi, vil vi derfor påpege, at vi har brug for to milliarder ekstra. Personalet løber stærkt, og vi får hele tiden ny medicin og bedre behandlingsmetoder til gavn for patienterne. Det koster, og samtidig stiger vores økonomiske behov netop nu, fordi vi oplever en stærkt voksende gruppe af danskere over 80 år, der ofte har brug for hjælp, siger Stephanie Lose.

- To milliarder ekstra vil ikke rokke synderligt ved vores placering på den økonomiske rangliste. Men de vil kunne afhjælpe et stort pres på sundhedsvæsenet, så vi har bedre mulighed for at give patienterne en behandling med den omsorg og kvalitet, de har brug for, tilføjer hun.

Heller ikke når nationernes udgifter til sundhed sammenlignes i forhold til hver enkelt lands bruttonationalprodukt, ligger Danmark i førerfeltet, men som nummer 14 og altså igen i den nederste halvdel af de 20 sammenlignelige vestlige lande, viser tallene fra OECD.

Læs mere:

Fakta om OECD-tallene

  • Både når udgiften til sundhed sammenlignes i forhold til pris pr. borger i US-dollars og i forhold til landenes bruttonationalprodukt, ligger Danmark i den nederste halvdel med lavest forbrug
  • Opgørelsen gælder udgifterne i 2017
  • Udgifterne dækker over forbrug i landenes offentlige sundhedsvæsener samt folks egenbetaling
  • Udgifterne til langsigtet pleje, fx på plejehjem er ikke regnet med.
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere

Debat: Det skal være slut med sektorgrænser og kassetænkning

Danske Regioner vil reformere sundhedsvæsenet, så ansvar og økonomi for den samlede kæde af sundhedsydelser samles under én aktør. Bliver det til virkelighed, kan vi sige goddag til et bæredygtigt sundhedsvæsen og farvel til sektorgrænser, kassetænkning og opdelt lovgivning.

Læs mere