Danske Regioner lægger op til, at den internationalt anerkendte QALY-model, fremover kommer til at ligge til grund for vurderingerne i Medicinrådet. Metoden skal sikre mere gennemsigtighed i afgørelserne, sådan som en uvildig evaluering i foråret anbefalede.
-Med den nye metode bliver vurderingen af lægemidlernes effekt i forhold til deres pris både mere transparent og konsistent, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.
Før Danske Regioners bestyrelse endeligt vedtager ændringerne, bliver de dog sendt i endnu en høring, så interessenter som fx Lægemiddelindustriforeningen og Danske Patienter igen får mulighed for at kommentere dem.
-Vi har fulgt flere af anbefalingerne fra en ekstern evaluering tidligere på året. Nu er vi interesserede i at høre, hvad andre parter mener om sagen, tilføjer Stephanie Lose.
Danske Regioner ønsker at ændre Medicinrådets metode til QALY, der står for ”kvalitetsjusterede leveår”. Der vil ikke blive fastlagt en specifik grænseværdi for, hvad et lægemiddel må koste, som man bruger i fx England.
Med anbefalingen af modellen, vil sagsbehandlingstiden blive lidt længere end i dag, da vurderingen vil tage op til 16 uger, mens den typisk tager 12 uger i dag. Med QALY bliver sagsbehandlingen nemlig mere kompleks.
-Vi vil dog stadig være et af de lande med hurtig sagsbehandling, påpeger Stephanie Lose. Hun fremhæver samtidig, at QALY-modellen gør det nemmere at sammenligne lægemidlers omkostning og effekt på tværs af diagnoser.
Danske Regioner lægger også op til, at rådet fremover skal kunne bruge ikke-publicerede data. F.eks. for hurtigt at få inddraget ny og vigtig viden om overlevelseschancer med ny medicin.
Der været talt meget om Medicinrådets vurderinger af lægemidler til små patientgrupper og sjældne sygdomme, hvor data kan være begrænset. Medicinrådet har ved årsskiftet ændret sin praksis ved vurdering af disse lægemidler. Denne praksis ønsker Danske Regioner at fastholde. Det betyder, at faglige og kliniske vurderinger skal indgå i højere grad end de statistiske ved vurderingen af lægemidlerne.
-Vi håber, at få konstruktive tilbagemeldinger fra høringsparterne. Så vil vi på et møde her i efteråret træffe endelige beslutninger, der vil være med til at forbedre Medicinrådet. På den måde vil vi sikre, at rådet træffer kvalificerede beslutninger på vegne af patienter, der også fortsat skal have gavn af virksom ny medicin, siger Stephanie Lose.
Torsten Ellermann Eriksen, presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Thomas Birk Andersen, seniorkonsulent
Center for Sundhedsinnovation (SINO)
T:3529 8270
M: 2447 3575
E: tad@regioner.dk
Danskere over 65 år og sårbare grupper kan fra 1. oktober 2023 til 15. januar 2024 blive vaccineret mod influenza og covid-19 på regionale vaccinationssteder og apoteker over hele landet. Det er med til at sikre borgerne en nær og let tilgængelig adgang til vaccination.
Sundhedsvæsnets penge til demografi risikerer at skulle dække en række bundne udgifter i stedet for at komme de ældre til gode. Det kalder på en økonomisk kompensation fra staten for at dække udgifterne til ny kostbar tilskudsmedicin og et stort efterslæb på inflation.
Regionernes udgifter til tilskudsmedicin er vokset med næsten en halv milliard i 2022. Det går ud over de slunkne kasser i regionerne, hvor udgifterne til ny medicin er voldsomt stigende.
For at skabe forudsigelighed om medicinpriserne og begrænse væksten i medicinudgifterne, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen aftalt prislofter for sygehusmedicin og apoteksmedicin.