- Det er glædeligt at vi får ny medicin, der kan hjælpe patienterne. Men meget ny medicin har en høj pris. Derfor er det tvingende nødvendigt, at regeringen tager hensyn til vores stigende udgifter, nu hvor vi forhandler om næste års økonomi, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Økonomiforhandlinger
Regionerne forventer stor ekstraudgift til medicin
556 millioner kroner mere! Så meget vil medicin koste ekstra for regionerne næste år, ifølge en prognose fra Danske Regioner. Udgiftsstigningen bliver voldsom, og over 100 millioner kroner højere end den gennemsnitlige vækst i medicinudgifterne de seneste fem år.
Danske Regioner beder samlet set regeringen om to milliarder mere for at dække de stigende udgifter til sundhedsvæsenet, der bl.a. presses af, at vi i dag lever længere, og at andelen over 80 år stiger markant de kommende år.
Ny og bedre kræftmedicin koster
Lægemidler til patienter med kræft, er en af de store årsager til, at udgiften til medicin vil stige voldsomt næste år. Kræftpatienter sættes nemlig i højere grad tidligt i behandling end førhen med nye dyre lægemidler.
- Som samfund må vi erkende, at det koster at hjælpe patienterne med den bedst mulige behandling, så derfor er min appel til regeringen, at den må bevilge pengene, hvis vi fortsat vil have et sundhedsvæsen, der hører til blandt verdens bedste, siger Stephanie Lose.
Dermed påpeger hun, at det ikke er nok bare at afsætte penge til demografiske ændringer, når vi får flere ældre i årene fremover.
Langvarig dyr behandling til flere kræftpatienter
De nye dyre immunterapeutiske lægemidler, som lægerne ordinerer, bruges ikke alene tidligt i kræftforløbene, men også i lang tid, i modsætning til de begrænsede antal kemokure, som kræftpatienter kan tåle at få. Medicinen hjælper de proteiner, vi danner, så de naturligt kan at angribe kræftceller.
Desuden benyttes immunterapi-lægemidlerne i dag mod flere former for kræft end den ene kræftsygdom, de oprindelig var tiltænkt. Det gør de, fordi de har vist sig at virke på mange kræftformer. Dermed bliver udgiften til dem 70 millioner kroner ekstra i 2020. Et eksempel er midlet Keytruda, der nu kan bruges mod både lungekræft, leverkræft, blærekræft, modermærkekræft og kræft i nyren.
Et andet eksempel er lægemidlet Ocrevus, som visse patienter med sclerose får ordineret. Medicinen blev tidligere i år godkendt af Medicinrådet til en stor gruppe patienter med primær progressiv sclerose. Merudgiften til dét lægemiddel alene ventes at blive 60 millioner kroner næste år.
Læs mere
