Danske Regioner og Yngre Læger: Afskaf 6-årsfristen

Seks-årsfristen, som i sin tid blev indført for at øge antallet af speciallæger og sikre lægedækning i hele landet, har udspillet sin rolle. Derfor ønsker Danske Regioner og Yngre Læger at afskaffe reglen.

- Vi skal ikke have regler for reglernes skyld, og vi kan ikke længere se de samme positive effekter af seks-årsfristen. Derfor er tiden inde til helt at afskaffe den. Et af formålene med reglen – nemlig bedre lægedækning – er mindst lige så relevant nu, som da reglen blev indført. Her skal vi fortsat have foden på speederen og sikre, at lægerne også fremadrettet har lyst til at søge stillinger på de mindre hospitaler, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Gode rammer for rekrutting og fastholdelse er vigtige

Det er fortsat vigtigt, at geografiske områder og specialer, hvor der er risiko for lægemangel, får gode rammer for at rekruttere og fastholde læger. I januar 2017 foreslog regeringens Lægedækningsudvalg en række initiativer, som kan forbedre lægedækningen i hele Danmark. Flere regioner har med succes igangsat initiativer med bl.a. sammenhængende uddannelsesforløb, som betyder, at læger, der flytter landsdel i forbindelse med deres speciallægeuddannelse, får større sikkerhed for, at der er ansættelse til dem i en længere tidsperiode. Det har allerede vist sig at have en positiv effekt i forhold til at tiltrække læger bosiddende uden for regionen.

- Vi ser, at seks-årsfristen virker mod hensigten, fx når yngre læger søger ansættelse i udlandet på grund af reglen. Reglen skulle oprindeligt afhjælpe lægedækningsproblemer, men tiden er løbet fra den idé. Forslagene fra regeringens Lægedækningsudvalg har overhalet seks-årsfristen indenom ved at præsentere en række initiativer der hver især, men også sammen, har mulighed for at afhjælpe lægedækningsproblemerne. Et af forslagene, som også bliver brugt i praksis, er at dispensere fra seks-årsfristen de steder, hvor det er svært at rekruttere læger. Så i dag dispenserer vi fra reglen for at løse lægedækning. Det siger jo alt om reglens aktuelle relevans, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Behov for fokus på bedre lægedækning

Etableringen af en lægeuddannelse på Aalborg Universitet er et andet initiativ som har haft positiv indflydelse på lægedækningen. Flere medicinstuderende har efterfølgende søgt videreuddannelse i regionen. Derfor er det også glædeligt, at universiteterne og regionerne nu er gået sammen om en ny lægeuddannelse i Køge og Esbjerg. Det betyder, at endnu flere medicinstuderende allerede på studiet får kendskab til livet som læge uden for de store byer.

Initiativerne kan ikke stå alene og der er fortsat behov for et stærkt fokus på bedre lægedækning i hele Danmark og rekruttering til trængte specialer.

Fakta:

  • Seks-årsfristen var i udgangspunktet en fire-årsregel og indebar, at yngre læger som udgangspunkt skulle søge speciallægeuddannelse inden for fire år fra påbegyndt klinisk basisuddannelse. Formålet var at få speciallægerne uddannet hurtigere og understøtte en bedre geografisk spredning af læger samt forbedre rekrutteringen til mindre søgte specialer. Fristen er blevet udvidet flere gange siden og senest i 2017, hvor seks-årsfristen blev vedtaget.

  • Regeringens Lægedækningsudvalg offentliggjorde i januar 2017 en rapport med 18 forslag til bedre lægedækning i hele Danmark. Udvalget bestod, foruden formand Martin Teilmann, af repræsentanter fra Danske Regioner, Lægeforeningen, herunder Yngre Læger og Praktiserende Lægers Organisation, KL, Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T -
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Stephanie Lose (1)
Læs mere

Relaterede nyheder