Gå til indhold

Danske Regioner og Yngre Læger: Afskaf 6-årsfristen

Seks-årsfristen, som i sin tid blev indført for at øge antallet af speciallæger og sikre lægedækning i hele landet, har udspillet sin rolle. Derfor ønsker Danske Regioner og Yngre Læger at afskaffe reglen.

- Vi skal ikke have regler for reglernes skyld, og vi kan ikke længere se de samme positive effekter af seks-årsfristen. Derfor er tiden inde til helt at afskaffe den. Et af formålene med reglen – nemlig bedre lægedækning – er mindst lige så relevant nu, som da reglen blev indført. Her skal vi fortsat have foden på speederen og sikre, at lægerne også fremadrettet har lyst til at søge stillinger på de mindre hospitaler, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner.

Gode rammer for rekrutting og fastholdelse er vigtige

Det er fortsat vigtigt, at geografiske områder og specialer, hvor der er risiko for lægemangel, får gode rammer for at rekruttere og fastholde læger. I januar 2017 foreslog regeringens Lægedækningsudvalg en række initiativer, som kan forbedre lægedækningen i hele Danmark. Flere regioner har med succes igangsat initiativer med bl.a. sammenhængende uddannelsesforløb, som betyder, at læger, der flytter landsdel i forbindelse med deres speciallægeuddannelse, får større sikkerhed for, at der er ansættelse til dem i en længere tidsperiode. Det har allerede vist sig at have en positiv effekt i forhold til at tiltrække læger bosiddende uden for regionen.

- Vi ser, at seks-årsfristen virker mod hensigten, fx når yngre læger søger ansættelse i udlandet på grund af reglen. Reglen skulle oprindeligt afhjælpe lægedækningsproblemer, men tiden er løbet fra den idé. Forslagene fra regeringens Lægedækningsudvalg har overhalet seks-årsfristen indenom ved at præsentere en række initiativer der hver især, men også sammen, har mulighed for at afhjælpe lægedækningsproblemerne. Et af forslagene, som også bliver brugt i praksis, er at dispensere fra seks-årsfristen de steder, hvor det er svært at rekruttere læger. Så i dag dispenserer vi fra reglen for at løse lægedækning. Det siger jo alt om reglens aktuelle relevans, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Behov for fokus på bedre lægedækning

Etableringen af en lægeuddannelse på Aalborg Universitet er et andet initiativ som har haft positiv indflydelse på lægedækningen. Flere medicinstuderende har efterfølgende søgt videreuddannelse i regionen. Derfor er det også glædeligt, at universiteterne og regionerne nu er gået sammen om en ny lægeuddannelse i Køge og Esbjerg. Det betyder, at endnu flere medicinstuderende allerede på studiet får kendskab til livet som læge uden for de store byer.

Initiativerne kan ikke stå alene og der er fortsat behov for et stærkt fokus på bedre lægedækning i hele Danmark og rekruttering til trængte specialer.

Fakta:

  • Seks-årsfristen var i udgangspunktet en fire-årsregel og indebar, at yngre læger som udgangspunkt skulle søge speciallægeuddannelse inden for fire år fra påbegyndt klinisk basisuddannelse. Formålet var at få speciallægerne uddannet hurtigere og understøtte en bedre geografisk spredning af læger samt forbedre rekrutteringen til mindre søgte specialer. Fristen er blevet udvidet flere gange siden og senest i 2017, hvor seks-årsfristen blev vedtaget.

  • Regeringens Lægedækningsudvalg offentliggjorde i januar 2017 en rapport med 18 forslag til bedre lægedækning i hele Danmark. Udvalget bestod, foruden formand Martin Teilmann, af repræsentanter fra Danske Regioner, Lægeforeningen, herunder Yngre Læger og Praktiserende Lægers Organisation, KL, Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Læs mere:

6-års fristen overstreget
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder

Ny rapport lægger op til, at antallet af forskellige læge-honorarer skal markant ned

Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.

Læs mere

Flere ældre koster en mia. ekstra til sundhed, men behovet er dobbelt så stort

Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes.
- Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene, understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Læs mere

Nye tiltag er nødvendige: Øget dimensionering løser ikke problemer med lægedækning

Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.

Læs mere

Tusindvis af medarbejdere må bruge deres arbejdstid på indlæggelser, der kunne have været forebygget

Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Læs mere