Gå til indhold

Personlig medicin

60.000 danskeres gener kan forbedre sundheden

Genetiske oplysninger kan afgøre liv eller død. Mange kræft- og hjertepatienter er blandt dem, der allerede i dag har gavn af, at deres gener undersøges af eksperter. På den måde får de hurtigt behandling, der virker. Behandling der kan udvides til langt flere grupper af patienter i fremtiden.

 

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, bragt i Avisen Danmark d. 10. juni 2019

Hurtig og effektiv behandling er vigtig. Mens man venter på medicin, der virker, kan sygdom forværres.

Personlig medicin giver store perspektiver i en fremtid, hvor lægerne målrettet og med det samme kan ordinere den rette medicin afhængig af hver enkelt patients genetik. På den måde undgår vi, at man forsøger sig frem med medikamenter, der ikke altid virker lige godt, fordi vi alle er forskellige.

Derfor skal personlig medicin udbredes, og vi er allerede godt på vej: Læger kan bl.a. få hjælp fra de nye regionale datastøttecentre, der er med til at sikre, at lægerne hurtigt kan danne sig et overblik over de mange nye behandlingsmuligheder, som de kan tilbyde patienterne.

I regionerne ser vi desuden frem til, at det nye Nationale Genom Center begynder indsamlingen af genetiske oplysninger d. 1. juli. Målet er, at 60.000 danskere om fire-fem år hver især har fået kortlagt hele deres genom. Det vil være til gavn for både dem selv og kommende patienter. Bidragene vil nemlig kunne bruges til udvikling af ny mere effektiv medicin med færre bivirkninger. På den måde kan Danmark komme i superligaen, når det gælder udviklingen og brugen af personlig medicin.

Sikkerheden ved de mange anonymiserede oplysninger skal fortsat være i højsædet: Alle, der siger ja tak til at få undersøgt deres fulde genetik, vil blive bedt om samtykke, så ingen fagfolk gør brug af deres data, uden at have fået lov. På samme måde vil patienter blive spurgt, om de vil have viden, hvis der uventet findes oplysninger om andre sygdomme og risiko for sygdom. Hvis der allerede i dag er behandlingsmuligheder, kan den slags oplysning have stor værdi, mens situationen er en anden, hvis vi endnu ikke kan behandle.

Vi er ved at tage endnu et stort skridt i retning af en fremtid, hvor vi kan hjælpe flere på den rigtige måde – første gang. For hvert skridt gør vi os systematiske og grundige overvejelser. Det sker, så vi fortroligt og sikkert kan bruge data til at opnå større livskvalitet. Personlig medicin er et stort fremskridt, og en af de helt store landvindinger - for lægevidenskaben og dermed også for patienterne.

 

kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

Norden skal gøre Europas emballage grønnere

Miljøhensyn og konkurrence går hånd i hånd i de nordiske indkøbskriterier på hospitalsområdet udviklet af de fem danske regioner. Kriterierne kan effektivt begrænse emballagemængderne fra Europas hospitaler – ikke mindst plastik, skriver Anders Kühnau og Bertel Haarder i AvisenDanmark.

Læs mere

Debatindlæg: Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet: Flere fuldtidsstillinger kan fremtidssikre sundhedsvæsnet

Flere på fuldtid er et af de greb, som bliver præsenteret i regeringens nyeste reformudspil ”Danmark kan mere III”. Udspillet har fokus på at få flere fra deltid til fuldtid i kommunerne, men det er man allerede i gang med i regionerne. Lokal dialog og kreativitet er vejen til at få mange flere deltidsansatte i regionerne op på fuld tid, skriver Heino Knudsen og Mona Striib.

Læs mere

Regionerne prioriterer og skaber sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ofte bidrager sundhedsdebatten til nye indsigter og nøgterne bud på løsninger. Det kan dog efterhånden mærkes at valgkampen lurer under overfladen. Senest i Altinget hvor folketingskandidat for moderaterne Monika Rubin genbesøger en række påstande om regionernes arbejde og rolle i det danske sundhedsvæsen, skriver Danske Regioners formand for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach i debatindlæg.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere