Gå til indhold

Miljø

Grundvandet i Danmark er under pres

Flere end 1.200 vandværksboringer er forurenet af nedsivede pesticider. I halvdelen af tilfældene kan forureningen stamme fra tidligere gartnerier eller maskinstationer. Det viser en ny rapport fra Danske Regioner. "Vi skal tage indsatsen med at sikre rent drikkevand meget alvorligt", siger Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.

For beboerne i Ledøje vest for København er adgangen til rent drikkevand ikke længere en selvfølge. De kan for tiden ikke drikke vand fra hanen, fordi der er fundet pesticidrester i vandet på deres vandværk. I stedet må de hente drikkevandet i dunke på byens torv.

Pesticider fylder også godt i en ny årsrapport om regionernes arbejde med jordforurening i 2018. Rapporten med navnet ”I sikre hænder” viser, at det danske drikkevand er under pres, ikke mindst på grund af såkaldte pesticidpunktkilder, som gartnerier eller maskinstationer. Her kan de giftige stoffer være deponeret i jorden eller spildt og sivet ned i grundvandet.

Rapporten viser, at i ca. 1.200 vandværksboringer, som er forurenet med pesticider, kan pesticidpunktkilder være synderen i halvdelen af tilfældene. Ved resten kan det for eksempel skyldes anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid.

- Arbejdet med at sikre vores grundvand og dermed drikkevand mod forurening fra pesticider er noget, som vi tager meget alvorligt i regionerne, og vi kan se, at der er behov for en grundig indsats. Det er en samfundsopgave at sikre rent drikkevand til borgerne, og vi prioriterer vores del af ansvaret højt, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.

Beskytter mere end 160 millioner kubikmeter grundvand

Det er regionerne, der har ansvaret for at undersøge og afhjælpe forureninger fra pesticidpunktkilder, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandet.

Regionernes indsats har hidtil fokuseret på klorerede opløsningsmidler, som har været brugt til rensning af tøj, rengøring af metaldele og i den kemiske industri. Nu har regionerne i stigende grad også fokus på indsatsen over for pesticidpunktkilder, da pesticider på det seneste har vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget. For eksempel afslørede regionernes nye analysemetode for nyligt spor af 75 nye stoffer i grundvandet.

Regionerne har i 2018 brugt 222 millioner kroner specifikt på at beskytte grundvandet og har med denne indsats været med til at beskytte mere end 160 millioner kubikmeter grundvand.

- Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer opgaven. Vores beregninger viser, at det vil koste op mod 1,5 milliarder kroner at rydde op ved pesticidpunkkilder. Der er altså tale om store beløb, og det kommer oven i, at vi kan se, at arbejdet med generationsforureningerne over årene vil løbe op i et beløb på mellem to og fire milliarder. Derfor er det også vigtigt, at vi i regionerne sikres en tilstrækkelig stærk finansiering, så vi kan løfte opgaven med at sikre rent vand til borgerne, siger Heino Knudsen.

37.000 forurenede eller muligt forurenede grunde

Rapporten ”I sikre hænder - regionernes arbejde med jordforurening” redegør for de fem regioners arbejde med at bekæmpe jordforurening i 2018.

Rapporten viser også, at pesticidpunktkilder ikke er de eneste forureninger, som kan true vores drikkevand og sundhed. Regionerne har ved udgangen af 2018 kortlagt flere end 37.000 grunde som forurenet eller muligt forurenet, og der kommer løbende nye til.

Halvdelen af de kortlagte grunde er omfattet af regionernes indsats, fordi forureningen kan true grundvandet, danskernes sundhed og vandmiljøet. I 2018 har regionerne til sammen brugt 437 millioner kroner på at opspore, kortlægge, undersøge og oprense forurenede grunde.

Forurening kan også true søer, vandløb og fjorde

I 2018 færdiggjorde regionerne samtidig en gennemgang af forurenede og muligt forurenede grunde for at finde de grunde, der kan true vores søer, vandløb, fjorde og havet langs kysterne. 1.234 grunde er nu udpeget som en mulig risiko over for vandmiljøet. De skal undersøges nærmere, når staten og regionerne har forhandlet om finansieringen af opgaven.

Digitalisering gør data tilgængelig for alle

Det øgede fokus på jordforurening viser sig også i antallet af henvendelser om jordforurening, som regionerne hvert år besvarer. Siden 2009 er antallet næsten fordoblet.

Oplysninger om en ejendoms forureningsstatus er i dag tilgængelig for alle. Det er nemlig muligt at søge oplysning om forurening på regionernes hjemmesider. I 2018 har knap 188.000 benyttet sig af muligheden for at undersøge en ejendoms forureningsstatus. Det er en effektiv måde at sikre, at alle ejendomshandler kan ske på baggrund af oplysning om en ejendoms forureningsstatus.

Fakta om jordforurening

I 2018 brugte regionerne 437 millioner kroner på at opspore, kortlægge, undersøge og oprense jordforurening:

  • 222 millioner kroner var øremærket indsatsen med at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening.
  • 54 millioner kroner blev brugt på at sikre indeluften i boliger på forurenede grunde.
  • 17 millioner kroner blev brugt til beskyttelse af vandmiljøet.
  • De resterende 143 millioner kroner gik til kortlægning, udviklings- og effektiviseringsprojekter, borgerrettede myndighedsopgaver, digitale løsninger, prioritering og administrativ drift.

 

kontakt

Hvis du vil vide mere

Bente Villumsen, chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
T: 3529 8183
M: 2399 2372
E: bvi@regioner.dk

Søren Rasmussen, presserådgiver
Kommunikation
M: 9116 8823
E: srs@regioner.dk

relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Vandet kommer - vi skal lave planer, der kan prioritere klimatilpasningen

Danmark har brug for, at det er de rigtige løsninger, vi sætter i gang. Først og fremmest for at sikre en omkostningseffektiv klimatilpasning – bl.a. så der også er midler til dele af klimaindsatsen, der handler om at nedbringe CO2-udledningerne – men i ligeså høj grad for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats, der beskytter borgere og centrale samfundsværdier, skriver Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Læs mere

Regioner: Nyt værktøj skal skabe bedre grundlag for at genanvende mursten og beton

Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og Nordisk Råd vil mindske plastaffald fra Europas hospitaler

Danske Regioner og Nordisk Råds danske delegation vil udbrede nye miljøkriterier ved indkøb af produkter til hospitaler i hele Europa. Norden er allerede med. Mere bæredygtig emballage fra hospitalerne kan spare miljøet for bjerge af plastik. Det understøtter regeringens klimaplan for grøn affaldssektor og europæiske målsætninger om cirkulær økonomi.

Læs mere

Regioner tager ansvar for grøn fremtid

Vi skal have knækket kurven af forureninger, finde veje til en bæredygtig råstofforsyning, sikre en sammenhængende klimatilpasning og sætte tempo på den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Det er nogle af de vigtige grønne dagsordener, som jeg vil tage fat på som ny formand for Danske Regioners miljø- og klimaudvalg.

Læs mere