Rapporten viser, at i ca. 1.200 vandværksboringer, som er forurenet med pesticider, kan pesticidpunktkilder være synderen i halvdelen af tilfældene. Ved resten kan det for eksempel skyldes anvendelse af pesticider på marker gennem lang tid.

- Arbejdet med at sikre vores grundvand og dermed drikkevand mod forurening fra pesticider er noget, som vi tager meget alvorligt i regionerne, og vi kan se, at der er behov for en grundig indsats. Det er en samfundsopgave at sikre rent drikkevand til borgerne, og vi prioriterer vores del af ansvaret højt, siger Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.

Beskytter mere end 160 millioner kubikmeter grundvand

Det er regionerne, der har ansvaret for at undersøge og afhjælpe forureninger fra pesticidpunktkilder, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandet.

Regionernes indsats har hidtil fokuseret på klorerede opløsningsmidler, som har været brugt til rensning af tøj, rengøring af metaldele og i den kemiske industri. Nu har regionerne i stigende grad også fokus på indsatsen over for pesticidpunktkilder, da pesticider på det seneste har vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget. For eksempel afslørede regionernes nye analysemetode for nyligt spor af 75 nye stoffer i grundvandet.

Regionerne har i 2018 brugt 222 millioner kroner specifikt på at beskytte grundvandet og har med denne indsats været med til at beskytte mere end 160 millioner kubikmeter grundvand.

- Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer opgaven. Vores beregninger viser, at det vil koste op mod 1,5 milliarder kroner at rydde op ved pesticidpunkkilder. Der er altså tale om store beløb, og det kommer oven i, at vi kan se, at arbejdet med generationsforureningerne over årene vil løbe op i et beløb på mellem to og fire milliarder. Derfor er det også vigtigt, at vi i regionerne sikres en tilstrækkelig stærk finansiering, så vi kan løfte opgaven med at sikre rent vand til borgerne, siger Heino Knudsen.

37.000 forurenede eller muligt forurenede grunde

Rapporten ”I sikre hænder - regionernes arbejde med jordforurening” redegør for de fem regioners arbejde med at bekæmpe jordforurening i 2018.

Rapporten viser også, at pesticidpunktkilder ikke er de eneste forureninger, som kan true vores drikkevand og sundhed. Regionerne har ved udgangen af 2018 kortlagt flere end 37.000 grunde som forurenet eller muligt forurenet, og der kommer løbende nye til.

Halvdelen af de kortlagte grunde er omfattet af regionernes indsats, fordi forureningen kan true grundvandet, danskernes sundhed og vandmiljøet. I 2018 har regionerne til sammen brugt 437 millioner kroner på at opspore, kortlægge, undersøge og oprense forurenede grunde.

Forurening kan også true søer, vandløb og fjorde

I 2018 færdiggjorde regionerne samtidig en gennemgang af forurenede og muligt forurenede grunde for at finde de grunde, der kan true vores søer, vandløb, fjorde og havet langs kysterne. 1.234 grunde er nu udpeget som en mulig risiko over for vandmiljøet. De skal undersøges nærmere, når staten og regionerne har forhandlet om finansieringen af opgaven.

Digitalisering gør data tilgængelig for alle

Det øgede fokus på jordforurening viser sig også i antallet af henvendelser om jordforurening, som regionerne hvert år besvarer. Siden 2009 er antallet næsten fordoblet.

Oplysninger om en ejendoms forureningsstatus er i dag tilgængelig for alle. Det er nemlig muligt at søge oplysning om forurening på regionernes hjemmesider. I 2018 har knap 188.000 benyttet sig af muligheden for at undersøge en ejendoms forureningsstatus. Det er en effektiv måde at sikre, at alle ejendomshandler kan ske på baggrund af oplysning om en ejendoms forureningsstatus.