Regionerne sætter multisygdom øverst på dagsordenen
Flere og flere lider af multisygdom. Derfor sætter regionerne forebyggende initiativer og konstruktive løsninger i gang. Kun med regionernes drivkraft, samarbejde på tværs og proaktiv handling kan vi gøre os forhåbning om at løse det skelsættende sundhedsproblem, som multisygdom udgør, skriver Poul-Erik Svendsen, formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom.
Debatindlæg af Poul-Erik Svendsen, formand for Danske Regioners politiske arbejdsgruppe om multisygdom, næstformand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsmedlem. Bragt i Fyens Stiftstidende den 27. marts 2019.
I disse år ser vi et eskalerende antal personer med mere end én kronisk sygdom. Det vi kalder multisygdom. Ifølge regionernes sundhedsprofil lider næsten hver fjerde mand og knapt hver tredje kvinde i dag af multisygdom. For nogle er det ikke kompliceret af have flere kroniske sygdomme, hvis det for eksempel handler om astma og allergi. Men for andre sygdomme skaber det pludseligt helt nye udfordringer, når den anden og tredje diagnose kommer til. Diabetes kan for eksempel være sådan en sygdom. I dag har 250.000 danskere diabetes. 39 procent af disse har to eller tre andre kroniske sygdomme, de samtidig skal tage vare på. Og det er ikke lette sygdomme, men fx hjertesygdom, angst og depression. Det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte patient, som ofte også lider mentalt under det store sygdomspres.
Regionerne sætter retningen
Det kræver handling! I regionerne sætter vi retningen for at færre danskerne får multisygdomme og får en mere sammenhængende behandling, når først diagnoserne rammer. Derfor har vi taget initiativ til en politisk arbejdsgruppe, der kommer med forslag til, hvordan vi allerede nu kan agere proaktivt for at sikre danskernes sundhed.Problemet med multisygdom vil nemlig kun blive større i fremtiden. Allerede i 2025 forventer vi, at der er 100.000 flere patienter med diabetes end i dag. Og for KOL forventer vi, at der kommer ca. 30.000 flere patienter til. Begge er sygdomme, som ofte fører flere sygdomme med sig. Samtidig viser fremskrivninger, at vi bliver 140.000 flere ældre i 2025, som ofte også lider af multisygdomme. Problemet er voksende, blandt andet fordi vi i dag lever længere. Samtidigt er sundhedsvæsenet markant bedre til at diagnosticere sygdomme og levere en bedre og mere omfattende behandling til patienterne. Vores verdensklasse sundhedsvæsen er simpelthen med til at skabe nye udfordringer. Det er paradoksalt.
Personlige sygeplejersker og multisygdomsklinikker
I regionerne tager vi ansvaret for danskernes sundhed på os, og vi er allerede i fuld gang med de konstruktive løsninger. Et godt eksempel er det landsdækkende projekt Aktiv Patientstøtte. Her får hver deltager tilknyttet en sygeplejerske, som motiverer personen til at tage hånd om sit eget forløb fx ved at få motioneret, spist sundt eller stoppe med at ryge. Det giver deltagerne en bedre hverdag med færre indlæggelser. Et andet eksempel er de multisygdomsklinikker, som bliver oprettet rundt om i regionerne. De patienter, som lider mest af deres multisygdom har nogle gange aftaler mange forskellige steder i sundhedsvæsenet hver eller hver anden uge. På multisygdomsklinikkerne har man udviklet et 'samme dag under samme tag'-princip, så patienterne kan nøjes med at dukke op ét sted, for at få taget hånd om alle deres sygdomme. Det giver en bedre behandling og gør det lettere at være patient med multisygdom.
Forebyggelse er vejen frem
Men vi kan ikke kun gøre det med enkeltstående projekter. Og det er ikke længere nok kun at tænke i specialiseret behandling. Vi skal tænke forebyggende, og vi skal tænke på tværs af organisatoriske grænsedragninger. Derfor vil vi i arbejdsgruppen indsamle gode erfaringer rundt om i landet og invitere relevante aktører ind til at diskutere løsninger med os. For kun med regionernes drivkraft, samarbejde på tværs og proaktiv handling kan vi gøre os forhåbning om at løse det skelsættende sundhedsproblem, som multisygdom udgør.
