Gå til indhold

Undervisnings-ministerens halve løsning hjælper ikke de mindre gymnasier

Med sin beslutning om at se bort fra dele af regionernes indstillinger om kapacitetslofter på en række større gymnasier skaber undervisningsministeren usikkerhed om de mindre gymnasiers fremtid.

- Ministerens beslutning er i bund og grund dårligt nyt for muligheden for at styrke uddannelsesmuligheder i yderområderne, siger Ulla Astman, næstformand for Danske Regioner.

Med udsigt til færre antal unge og dermed faldende elevtal frem mod 2030 har regionsrådene efter dialog med gymnasierne ønsket at indføre lofter på udvalgte gymnasier i større byer. Det skal være med til at sikre elevgrundlaget for gymnasier i de omkringliggende mindre byer.

Region Nordjylland, hvor Ulla Astman er formand for Regionsrådet, har for eksempel indstillet at indføre en øvre grænse for antallet af klasser på Hasseris Gymnasium og Aalborg Katedralskole.

Undervisningsminister Merete Riisager har dog meddelt, at hun ikke vil godkende regionens ønske, og den beslutning betyder, at det i Nordjylland reelt ikke er muligt at understøtte elevgrundlaget på gymnasierne udenfor Aalborg, mener Ulla Astman.

- Vi mener, at det er et skridt i den forkerte retning. De unge skal jo selvfølgelig søge ind dér, hvor de helst vil, men de mange unge, som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, skal også have den mulighed fremover – også selv om de ikke bor i en af de større byer.  Det er kapacitetsloftet et godt redskab til at sikre, men med sin beslutning har undervisningsministeren ikke gjort det lettere, siger Ulla Astman og tilføjer:

- Vi stiller os meget undrende overfor, at ministeren vælger at gå imod flere af de løsninger, der er fundet lokalt efter dialog mellem regionsrådet og gymnasierne. Det kan ende med at ramme et helt lokalområde, hvis en uddannelse må lukke, fordi elevgrundlaget forsvinder.

Ministeren har generelt afvist regionernes ønske om flere steder at indføre lofter af tre års varighed og i stedet kun godkendt lofter af et års varighed. Det gælder blandt andet i Vejle, hvor der er særligt brug for at sikre elever på de mindre gymnasier. Dermed får vi halve løsninger, og lofterne får ikke den ønskede effekt, mener Ulla Astman.

- Ministerens beslutning er samlet set meget kortsigtet. En ting er søgemønstrene i år – men kapacitetslofterne er jo netop en mere langsigtet løsning, og det er det, der er brug for, siger Ulla Astman.

Vejskilt der peger hver sin vej
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder

818 flere sygeplejersker siden juni

Kurven over antallet af sygeplejersker i regionerne er vendt. Fra juni til september 2022 er der sket en fremgang i antallet af sygeplejersker på 818. Ifølge Danske Regioner tyder det på, at faldet i sygeplejersker er stoppet. Og at den massive indsats for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne er begyndt at bære frugt.

Læs mere

Regionerne er klar til at sætte en ny udviklingsdagsorden for sundhedsvæsenet

Hvis vi vil holde fast i et sundhedsvæsen, der bare nogenlunde kan levere på behandlingsbehovet, kræver det vilje til at investere i den radikale innovation af det. Derfor bør sundhedsdagsordenen for en ny regering også være en investerings- og reformdagsorden, mener Danske Regioner.

Læs mere

Debatindlæg: Kære nye regering: Regionerne har en vigtig rolle at spille i den kommende nationale klimatilpasningsplan

1,8 meter. Så meget kan havet omkring de danske kyster stige frem mod år 2150. Det viser en ny analyse fra GEUS. Det kan lyde som en udfordring, der ligger langt ude i fremtiden, men så lang tid har vi ikke til at forberede os.

Læs mere

Unge vælger stadig uddannelse efter køn

Unge over hele landet er i denne tid godt i gang med deres nye uddannelse. Men noget er ikke nyt, for vi kan være sikre på, at flertallet af nystartede på social- og sundheds-uddannelserne er kvinder. På samme måde vil der også være flest mænd, som påbegynder en håndværkeruddannelse.

Læs mere