Gå til indhold

Ulighed i sundhed

Efter konference om ulighed i sundhed: Her er fem bud på løsninger

Der var fokus på løsninger på Danske Regioners nye konference Sundhed for alle, hvor ulighed i sundhed var det store tema. "Nu skal vi i gang med arbejdet", siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Der var tæt pakket ved de mange runde borde, da lidt mere end 400 deltagere i torsdags mødtes i Øksnehallen i København til Danske Regioners nye årlige konference Sundhed for alle. Konferencen havde et overordnet punkt på dagsordenen: Løsninger, der kan sikre mere lighed i sundhed.

- Jeg oplevede en konference, hvor der var stor lyst til at kigge på løsninger, der kan give os mere lighed i sundhed. Vi må sige, at os, der arbejder med sundhedspolitik, i flere år har talt om problemerne med ulighed i sundhed, men vi mangler at få taget ordentligt fat, så vi får vendt den komplekse udvikling, siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

Til stede på konferencen var blandt andet repræsentanter fra regeringen, folketinget, regioner, kommuner, faglige organisationer, NGO’er og eksperter. Dermed blev der fra talerstolen budt ind med viden, fakta, holdninger og gode forslag, der kan sikre mere lighed i sundhed.

Her følger fem forslag, der alle blev fremhævet på konferencen:

 

  • En mere skræddersyet behandling på hospitalerne og i almen praksis. Der er forskel på patienternes behov og ressourcer, og det skal afspejle sig, når patienten møder sundhedspersonalet.
  • En folkesundhedslov der sikrer, at forebyggelse tænkes ind i nye regler og love på tværs af velfærdsområder. Der skal være en sund bundlinje.
  • Ulighed i sundhed begynder allerede i mors mave. Der skal derfor sikres en bedre tidlig indsats til sårbare gravide og deres nyfødte.
  • Markant højere cigaretpriser. Højere priser skal holde unge fra at ryge. Samtidig peger forskning på, at også borgere med lav indkomst vil ryge mindre, hvis priserne stiger.
  • Sundhedstjek til borgere på botilbud. Socialt udsatte kommer sjældent selv til behandling, så den opsøgende indsats skal styrkes.


- Der er rigtig mange steder, vi kan tage fat, og det skal vi gøre. Forslagene viser også meget godt, at det ikke er en opgave, vi alene kan løse i regionerne, så vi skal alle sætte ind, hvor vi kan, siger Stephanie Lose.

Både sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke samt social- og indenrigsminister Astrid Krag deltog i konferencen og slog i deres taler fast, at regeringen har fokus på at skabe mere lighed i sundhed. Ministrene udtrykte opbakning til regionernes forslag om en folkesundhedslov samt sundhedstjek til borgere på botilbud.

- Det var rigtigt dejligt, at både Magnus Heunicke og Astrid Krag bakkede op om vores forslag. Det er en bred indsats, der skal til, hvis vi skal lykkes med den her opgave, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Alliance mod ulighed i sundhed

En bred indsats er også på trapperne i en helt ny Alliance mod ulighed i sundhed, der blev præsenteret af direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Alliancen består af Danske Regioner, KL, Kræftens Bekæmpelse, FOA, DGI, DSR, Lægeforeningen, 3F, Jordemoderforeningen, PensionDanmark, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Danske Patienter.

- Det er en rigtig god ramme for det videre arbejde. Vi er gået sammen med 11 andre partnere, men mange flere kan være med, og de skal være velkomne, siger Ulla Astman.

Det var første gang, at Danske Regioner afholdt konferencen Sundhed for alle. Den vender stærkt tilbage næste år, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den første torsdag i november.

Læs mere:

Foto af Stephanie Lose og Ulla Astman

Danske Regioners formand og næstformand, Stephanie Lose og Ulla Astman, på konferencen Sundhed for alle 2019.

sundhed for alle 2019

Præsentationer

En bred skare af politikere, repræsentanter fra organisationer, foreninger og myndigheder samt professorer og eksperter deltog på Sundhed for alle 2019 med synspunkter, holdninger og stor viden om emnet ulighed i sundhed

Du kan dykke ned i de oplæg, der blev præsenteret på konferencen her:

tema

Ulighed i sundhed

På TEMA-siden om ulighed i sundhed kan du læse om udfordringerne og Danske Regioners indsats på området. Der er ikke en hurtig løsning på problemet med ulighed i sundhed - der er behov for en bred indsats med deltagelse af alle relevante aktører.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Helene Skude Jensen, seniorkonsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
T: 3529 8275
M: 3029 1474
E: hsj@regioner.dk

Søren Rasmussen, presserådgiver
Kommunikation
M: 9116 8823
E: srs@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
Venstre
Region Syddanmark
M: 25 33 09 82
E: formanden@regioner.dk

Ulla Astman, 1. næstformand, regionsrådsformand
Socialdemokratiet
Region Nordjylland
T: 96 35 11 00
M: 30 23 64 54
E: ullaa@rn.dk

relaterede nyheder

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark

Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere