Flere og flere unge trives ikke. "For mig er der ingen tvivl: Udviklingen er alarmerende og kræver, at vi politikere griber til handling", mener formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen.
Af Sophie Hæstorp Andersen, formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner. Bragt i Altinget d. 15. november 2019.
Jeg har det som mange andre: når vi husker tilbage på vores teenagetid, er det forbundet med mange følelser. Vi fik tætte venskaber og kærester – og blev også uvenner under stort drama. Vi løsrev os fra vores forældre og startede på en uddannelse. Vi forandrede os i takt med verden, der blev større og mere kompleks. Det var uforglemmelige år på godt og ondt.
Alt det gennemlever de unge også i dag. Og gudskelov for det. Men samtidig har meget også ændret sig, siden jeg selv var ung.
Vi kan sort på hvidt se, at flere og flere unge ikke trives. Siden 2010 er andelen med dårligt mentalt helbred steget fra 12 til 18 procent. Særligt unge kvinder oplever problemer. For eksempel føler mere end hver tredje unge kvinde sig stresset eller nervøs.
For mig er der ingen tvivl: udviklingen er alarmerende. Det kræver, at vi politikere griber til handling.
Motions- og madvaner skal under luppen
Skal vi løse udfordringerne, skal vi i dialog med forældrene om, hvad de skal være opmærksomme på og kan gøre for at støtte deres børn.
For eksempel ved vi, at fysisk og mental trivsel hænger sammen. Derfor bekymrer det mig, at alt for mange unge får for lidt motion og for meget usund mad. Tag bare unge i 8. klasse. 12 procent er fysisk inaktive og 62 procent ikke får grøntsager dagligt. Samtidig er der 65 procent, der ikke får tilstrækkeligt (mættende) mad i løbet af skoletiden og derfor føler sig sultne.
De usunde vaner giver mindre mentalt overskud, flere livsstilssygdomme, dårligere sociale relationer og gør indlæring sværere. Alt sammen påvirker det de unges trivsel.
Jeg håber derfor, at vi på tværs af forældre, det offentlige, butikker og frivillige organisationer kan samarbejde om at sikre, at børn og unge spiser bedre og bevæger sig mere, når de er i skole. Som regioner hjælper vi også gerne med at dokumentere effekterne af motion og sund mad på den mentale trivsel.
De sociale fællesskaber i fritiden er også vigtige. Fritidsaktiviteter kan bane vejen til nye venskaber og øget selvtillid, og så styrker øger motion og bevægelse i sig selv det mentale helbred. Derfor bør alle unge få motivation og støtte til at deltage i aktiviteter i deres fritid. Det kræver mere samarbejde mellem fritidsklubber og skoler. Vi bidrager gerne.
Vi skal sætte tidligt ind
Derudover skal vi sætte tidligt ind over for de unge, der allerede har det svært. I regionerne stiller vi gerne vores specialistviden fra psykiatrien til rådighed for kommunernes pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR).
Vi forestiller os et nyt behandlingstilbud i kommunerne og med bistand fra den regionale psykiatri. Tilbuddet skal være rettet mod børn og unge med lettere psykiske lidelser og symptomer på mistrivsel, indeholde psykologbehandling, og så skal både lærere og egen læge kunne henvise til det.
Vi skal generelt blive bedre til at spotte sårbare unge på ungdomsuddannelserne, så vi kan hjælpe dem, inden mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom.
Psykiatrien i Region Syddanmark har for eksempel uddannet og rådgivet gymnasiernes lærere og vejledere, så de bedre kan spotte og hjælpe de elever, der har problemer. Det har givet de unge større livskvalitet og bedre mentalt helbred. Den vej skal vi videre af.
Hvis vi skal sætte tidligt ind, er der også brug for, at vi bliver endnu klogere på årsagerne til unges udfordringer. I regionerne arbejder vi derfor også målrettet på at sikre mere viden. For eksempel har vi via vores pulje til forskning i forebyggelse netop støttet en indsats, der skal samle viden om, hvordan man bedst afhjælper ensomhed blandt unge.
Ikke i mål endnu
Der er med andre ord meget at gøre, hvis vi skal undgå, at en hel generation af unge får en svær start på voksenlivet.
Derfor er jeg også stolt af, at alle regioner og kommuner i de nye sundhedsaftaler har besluttet, at vi netop skal sætte fokus på de unges trivsel. Og det glæder mig, at Børns Vilkår har taget initiativ til et nyt forum, der skal komme med nye ideer til konkrete løsninger. Det bakker vi i regionerne fuldt op om og bidrager gerne med vores viden.
Men vi er slet ikke i mål endnu. Så længe mistrivslen går den forkerte vej, har jagten på løsninger aldrig været vigtigere. Jeg håber, at alle er klar til at tage ansvaret på sig, så vi kan vende udviklingen. Vi skylder vores unge, at de ikke ender som ”generation mistrivsel”.