Gå til indhold

Overvægt

Svær overvægt øger risikoen for flere kroniske sygdomme

Mennesker med overvægt har tre gange højere risiko for at udvikle komplicerede sygdomsforløb med flere kroniske sygdomme, viser en ny analyse. Og det kalder på handling. Der er brug for en mere ambitiøs forebyggelsesindsats, lyder det fra Ulla Astman, der er næstformand i Danske Regioner.

Hjertekarsygdomme, KOL, diabetes, slidgigt, hovedpine og psykisk sygdom. Det er nogle af de kroniske sygdomme, som oftest fremgår sammen på helbreds-cv’et hos mennesker med såkaldt multisygdom.

Og nu viser en ny analyse, som Danske Regioner står bag, at svær overvægt er den største katalysator for, at man udvikler ikke bare én, men flere kroniske sygdomme. Faktisk viser analysen, at svært overvægtige mennesker har tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendetegnet ved at man både har kroniske somatiske og psykiske sygdomme.

- Det er ny viden, og det kalder på handling. Det er trist for den enkelte, der udvikler flere sygdomme, der kan forringe livskvaliteten markant. Og så er det samtidig dyrt for samfundet, at flere udvikler sygdomme, som kunne være forebygget, siger Ulla Astman.

Forebyggelse af overvægt skal starte tidligt

Danske Regioner har tidligere på året opfordret til, at børn og unges sundhed kommer øverst på dagsordenen. Vaner og sundhedsadfærd bliver tidligt grundlagt.

- Hvert femte barn i udskolingen er overvægtig. Det er for mange – særligt i lyset af den nye viden, vi nu har fået. Regionerne er ved at kortlægge effekten af de indsatser, der i dag praktiseres i forhold til at behandle overvægt af børn og unge, herunder den såkaldte Holbæk-model. Formålet er at få mere viden om, hvilken indsats almen praksis og kommuner kan stille til rådighed for børn og unge og deres familier, når overvægt og risiko for overvægt opspores, siger Ulla Astman.

Indfør en folkesundhedslov

En mere ambitiøs indsats for at forebygge overvægt er også vigtigt, når man ser på udviklingen i antallet af overvægtige og svært overvægtige danskere. Hver sjette dansker er i dag svært overvægtig og mere end halvdelen af danskerne er overvægtige.

Danske Regioner opfordrer derfor nu Folketinget til at indføre en folkesundhedslov, der skal sikre at forebyggelse af blandt andet overvægt tænkes på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner.

- En ny lov vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes med ind, når der udvikles politik. Og det er der behov for. Både for det enkelte menneske, der udvikler fx svær overvægt eller andet, der ofte kan forebygges, men som for manges vedkommende medfører jævnlig kontakt med sundhedsvæsenet og en række kroniske sygdomme, siger Ulla Astman.

Læs mere: 

Fakta

Regionerne opfordrer til

  • Danske Regioner opfordrer til, at Folketinget og regeringen bliver mere ambitiøse på folkesundhedens vegne. Danske Regioner opfordrer Folketinget til at indføre en folkesundhedslov, der sikrer, at forebyggelse tænkes på tværs af alle politikker og velfærdsområder i Danmark.
  • En folkesundhedslov i Danmark vil betyde, at sundhed og forebyggelse tænkes bredt, når der udvikles politikker generelt. En folkesundhedslov kan løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau.
  • Danske Regioner anbefaler, at svær overvægt i befolkningen først og fremmest kalder på en langt mere ambitiøs og systematisk forebyggelsesindsats. Udover et fortsat skarpt fokus på røgforebyggelse, så skal der rettes et intensiveret fokus på forebyggelse af svær overvægt. Læs mere i fakta-arket herunder.

 

Fakta

Analysen viser

  • Ny analyse udarbejdet for Danske Regioner af SiF dokumenterer, at svært overvægtige mennesker er i stærk risiko for at udvikle multisygdom generelt.
  • Svær overvægt den største risikofaktor for udvikling af multisygdom blandt øvrige faktorer som daglig rygning, fysisk inaktivitet, usundt kostmønster og højt alkoholindtag.
  • Mennesker, der er svært overvægtige har over tre gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendetegnet med både flere somatiske og psykiske sygdomme.
  • Personer mellem 45-67 år med kort uddannelse har over fire gange højere risiko for at udvikle kompleks multisygdom, som er kendetegnet med både flere somatiske og psykiske sygdomme, sammenlignet med personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse.
  • Hver sjette dansker er svært overvægtig. Siden 2010 er tallet steget fra 13,6 procent til 16,8 procent i 2017. Svær overvægt karakteriseres ved et BMI over 30.
  • Over halvdelen af danskerne er overvægtige (BMI over 25). Gruppen af både moderat og svært overvægtige er sammenlagt steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Læs mere

2024 bød på 4.244 flyvninger og 10-års jubilæum for akutlægehelikopterne

Årsrapporten for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning 2024 viser et stabilt aktivitetsniveau for landets fire akutlægehelikoptere, en høj patienttilfredshed og et tilbageblik på de første 10 år med højtspecialiseret lægefaglig hjælp fra luften.  

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere

Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen

Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.

Læs mere