Gå til indhold

Psykiatri

Sæt ikke psykiatrien på pause

Der er brug for en langsigtet plan for psykiatrien, men det er oplagt at tage hul på arbejdet allerede i den kommende finanslov, skriver Stephanie Lose og Ulla Astman i et debatindlæg.

Debatindlæg af Stephanie Lose og Ulla Astman, henholdsvis formand og næstformand, Danske Regioner. Bragt i Avisen Danmark den 8. oktober 2019.

Så blev regeringens forslag til næste års finanslov præsenteret, og i regionerne er vi selvfølgelig glade for de nye penge til flere sygeplejersker.

Vi ser også frem til den 10 års plan for psykiatrien, som regeringen har annonceret og herfra er der opbakning til ambitionen om at lægge en langsigtet plan for et område, som for ofte har været finansieret med midlertidige puljer.

Enhedslisten har kastet et ønske om en milliard kroner til psykiatrien ind i forhandlingerne om finansloven for 2020, og vi ser gerne, at man tager hul på forbedringer i psykiatrien allerede nu. På nogle punkter vil det være fornuftigt at lave et grundigt forberedelsesarbejde, men andre steder er der behov for at handle her og nu.

Det gælder for eksempel det stigende pres på retspsykiatrien og en udbygning af Sikringen i Slagelse, som huser 30 af landets farligste psykisk syge. Flere medier har fortalt om sager, hvor to borgere måtte vente i mere end 10 måneder på en ledig plads på Sikringen. I mellemtiden blev de holdt bæltefikseret på andre afdelinger, hvor hverken personale eller rammer nødvendigvis var gearet til at håndtere dem. Det er triste historier, og konsekvenserne af ventetiden kan være store for både borgeren, de pårørende og personalet på det sted, hvor ventetiden tilbringes. Som ansvarlige politikere skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå, at den slags sker igen.

Derfor mener vi også, at der er behov for at udvide Sikringen med 10 nye pladser. Det vil koste ca. 100 mio. kr. og derefter 36 mio. i årlig drift. Udbygningen af Sikringen er en del af Enhedslistens udspil til finanslov, og vi ser gerne, at Sikringen kommer på bordet under forhandlingerne med finansministeren.

Det samme gør sig gældende for de såkaldte 150 særlige pladser, der er tiltænkt en gruppe af svært psykisk syge, der også kan være til fare for personalet. Tanken med pladserne var god, men modellen er forkert. For selv om alle er enige om, at behovet er der, så betyder de særlige visitationskrav, at ca. en tredjedel af sengene står tomme. Derfor har vi sammen med KL foreslået en ny model, hvor de særlige regler skrottes, så vi kan tilbyde sengene og behandlingen til de mennesker, vi ved, har brug for dem. Det vil kræve en anden finansiering, som er oplagt at få afklaret allerede under de kommende forhandlinger.

Der er altså mange gode grunde til at prioritere psykiatrien på næste års finanslov. Bagefter er vi klar til at tage fat, så snart regeringen inviterer til forhandlinger om 10 års planen, så vi kan komme i gang med den oprustning af psykiatrien, som så mange af os gerne ser.

Relaterede nyheder

Læs mere

Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger

RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.

Læs mere

Regionerne sætter ind mod brugen af speciallæger i langtidsvikariater i psykiatrien

Danske Regioner stopper for brugen af psykiatere i langtidsvikariater i hospitalspsykiatrien. Det gælder både i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Målet er at få flere psykiatere over i faste stillinger. Udfasningen af de lange vikariater skal ske i 2026.

Læs mere

Danske Regioner vil give bedre forhold til unge patienter  

Mange patienter er yngre, end vi tror. Næsten hver femte ung lider af kronisk eller alvorlig sygdom, og mange af dem besøger hyppigt hospitalerne. Danske Regioner opfordrer i et nyt udspil til, at hospitalerne i højere grad tager højde for de særlige behov og udfordringer, som unge har.

Læs mere

Hospitaler skal have mere fokus på unge patienter

Mange unge lider af alvorlige eller kroniske fysiske eller psykiske sygdomme. Flere end man tror:  Næsten hver femte af de unge lever med en sygdom. Mange af dem har hyppigt kontakt med hospitaler, og behandlingen bør i højere grad indrettes på de unges præmisser.  

Læs mere