Gå til indhold

Debatindlæg

Hvornår giver det mening at flytte behandlingen tættere på borgeren?

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, skriver i et debatindlæg at regeringen i sin kommende sundhedsaftale skal sørge for, at de patienter, det giver mening at flytte væk fra sygehusene, sikres en både god og tryg behandling. Det kræver, at der er den nødvendige kapacitet og kvalitet i behandlingen i kommunerne og hos praksis.

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Politiken Sundhed den 16. september 2019.

Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Vores akutberedskab sikrer den rigtige behandling i løbet af meget kort tid, og patienter med kræft og hjertesygdomme får behandling i toppen af den internationale superliga.

Men der er også udfordringer. Det kan stadig synes som en labyrint for patienter at blive udskrevet fra behandling på hospitalet og overgå til fx genoptræning i kommunalt regi. Og medarbejdere skal holde tungen lige i munden i overgangen, så borgere ikke bliver tabt på gulvet fordi kommunale medarbejdere havde en forventning om, at hospitalsansatte havde ansvaret eller omvendt.

Samtidig bliver der i fremtiden mange flere ældre og mennesker med diabetes, KOL eller andre kroniske sygdomme, der har brug for behandling. Hvis ikke vi gør noget anderledes, får hospitalerne overordentligt vanskeligt ved at nå at tage hånd om dem alle.

Ingen forhastede svar og forsimplede halve løsninger

Men hvad er løsningen på udfordringerne med sammenhængen i sundhedsvæsenet og presset fra blandt andet de mange flere mennesker med kroniske sygdomme og de mange flere ældre? Det spørgsmål har længe optaget alle os, der arbejder med sundhedspolitik, for sammenhængen og nærheden i de tilbud vi har i vores sundhedsvæsen, har enorm betydning for vores patienter og ikke mindst den behandling, de modtager. Og det er så let at komme med forhastede svar og forsimplede halve løsninger.

Mange har stor tiltro til, at løsningen ligger i at rykke behandling fra hospitalerne ud til kommunerne og almen praksis.

Det tror vi også er en del af løsningen. Derfor har vi allerede indgået aftaler med en række kommuner om at rykke dele af hospitalernes genoptræningsindsatser fx inden for hjerteområdet tættere på borgernes hjem., og vi har aftalt med de praktiserende læger, at de overtager KOL- og diabetesopgaver fra hospitalerne.

På den måde kan man, set fra patienternes synspunkt reducere antallet af stole, der er at falde imellem og samtidig spare noget transporttid og sikre en større kontinuitet i behandlingen. Men når behandlingen rykker ud fra hospitalet, er det vigtigt, at adgangen til hospitalernes specialiserede kompetencer følger med.

Der er brug for specialisters hjælp og vejledning

Almen praksis og kommunerne skal have adgang til den nødvendige back-up fra specialisterne på hospitalerne, så de kan varetage deres opgaver med den nødvendige mulighed for at få specialistens hjælp og vejledning – så bagved det nære sundhedsvæsen, skal være et tættere integreret og mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Men troen på at løsningen er at flytte opgaver, må ikke blive en blind tro på at det også pr. definition frigiver ressourcer.

Det hedder sig, at sundhedsopgaver skal varetages på det lavest mulige omsorgs-og omkostningsniveau. Det såkaldte LEON-princip. Med det menes, sådan lidt populært sagt, at man ikke skal ses af en speciallæge, hvis en sygeplejerske kan løse dit problem ligeså kompetent og billigere. For det giver ikke mening. Hverken økonomisk eller fagligt.

Men for nogle, er det blevet synonym med, at opgaver pr. definition varetages ligeså godt og billigere hos alment praktiserende læger eller i kommunerne. Men endnu er det faktisk ikke undersøgt, hvornår det reelt er tilfældet, at det er en ”god forretning” at behandle udenfor hospitalet. Og selvom økonomien bestemt ikke er den eneste relevante faktor i den diskussion, er den relevant at dykke ned i.

Derfor glæder det mig, at vi med den nye økonomiaftale, vi i sidste uge indgik med regeringen, har aftalt at sikre os en større viden om, hvordan og hvornår det giver økonomisk og faglig mening at tilbyde patienterne behandling udenfor hospitalerne. Jeg har en forventning om, at analysen også gør os klogere på, hvilke parametre der er afgørende for, om det giver mening at flytte patienter ud fra hospitalet. Både for den enkelte patient og i det større økonomiske perspektiv. Det er sund fornuft. For patienterne. Men også økonomisk – der er nemlig rigeligt med ting, vi kan bruge pengene på i sundhedsvæsenet. Og den fremtidige struktur skal være både økonomisk rentabel og sikre kvaliteten.

Et konkret eksempel vi selv er stødt på i regionerne, er den såkaldte IV-behandling i eget hjem. Når borgere er færdigbehandlede på hospitalet, men fortsat skal have medicin givet gennem blodbanerne er bestræbelserne på at indgå regionale aftaler med kommunerne, flere steder strandet på lokale diskussioner om økonomien. Fordi det ikke nødvendigvis er billigere, at en kommunal hjemmesygeplejerske varetager behandlingen.

Nødvendig kapacitet og kvalitet er afgørende

Samtidig er det helt afgørende, at de patienter, det giver mening at flytte væk fra sygehusene, sikres en både god og tryg behandling. Det kræver, at der er den nødvendige kapacitet og kvalitet i behandlingen i kommunerne og hos praksis. Her har regeringen et kæmpe ansvar.

Derfor glæder det mig at læse økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Her er der nemlig afsat midler til at imødekomme de mange flere ældre og borgere, der lever godt og længe trods f.eks. kroniske sygdomme. Det er penge, der skal bruges til at løfte kapaciteten.

Og det er der brug for, at staten fortsat sætter midler af til. På nogle områder kan fælles økonomi på tværs af kommuner og regioner eller økonomi til nye bundne kommunale opgaver sikre, at en meningsfuld opgave som f.eks. hjemmebehandling med IV nemt og hurtigt bliver flyttet ud tættere på borgerne.

Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen er også et statsligt anliggende. Det er nødvendigt, at stille håndfaste krav fra staten til opgaveløsningen. Vi mener derfor, at det er helt nødvendigt, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en kvalitetsplan for kommunerne. I første omgang for de nuværende kommunale sundhedsområder, hvor behovet er størst.

Så vil vi i regionerne selvfølgelig gøre vores til at højne og sikre kvaliteten, når vi stiller specialistkompetencerne til rådighed for de andre sektorer.

Det er nogle af de aspekter, som vi mener regeringen skal tage med sig ind i den kommende sundhedsaftale.

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Årets sundhedsdebattør satte fokus på sundhed, superstimuli og manipulation

Årets sundhedsdebattør Nicklas Brendborg satte gang i en debat om sundhed, superstimuli og manipulation af vores belønningssystem foran et veloplagt publikum. Prismodtageren åbnede folkemødet 2024 i Danske Regioners telt, hvor formand Anders Kühnau bød ham velkommen. Nicklas Brendborg får prisen for sin seneste bog 'Vanedyr'.

Læs mere

Danske Regioner om struktur-rapport: Mange gode takter, nu skal vi huske ambitionerne

Der er grund til at rose Sundhedsstrukturkommissionen for et meget grundigt stykke arbejde, og der er mange gode takter i den rapport, som netop er fremlagt. Især er det positivt, at Kommissionen i høj grad har taget ideen om at samle ansvaret for sundhed til sig.

Læs mere

Kronik: Sæt ikke sundhedsambitionerne i bakgear

Lige om lidt afleverer Sundhedsstrukturkommissionen sin rapport, og så går startskuddet til den politiske armlægning om en sundhedsreform. Fra regionerne er budskabet klart: Sæt patienten i centrum. Sæt handling bag ordene. Og sæt barren højt. Så vi får en reform af gavn og ikke blot af navn.

Læs mere

Danske Regioner udpeger formand og næstformænd til arbejdet med nyt kvalitetsinstitut

Oprettelsen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut 1. januar næste år, er nået et stort skridt videre, efter at Danske Regioners bestyrelse har udpeget formand og næstformand og fastlagt økonomien for det nye kvalitetsinstitut.

Læs mere