Miljø

Vi skal holde pesticiderne fra vores drikkevand

Vi skal have høje ambitioner, når det gælder beskyttelse af vores grundvand, og vi ser frem til samarbejdet om det med den nye miljøminister, skriver Heino Knudsen, der er formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer.

Debatindlæg af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Ressourcer. Bragt på Altinget.dk den 3. september 2019.

Som ny miljøminister i en regering med høje ambitioner på miljøområdet får Lea Wermelin nok at se til, og jeg vil gerne ønske ministeren tillykke med jobbet.
Rent drikkevand står højt på Lea Wermelins dagsorden, og den prioritering er vi i Danske Regioner enige i.

Vi arbejder hver dag for at fjerne forureninger, der truer kvaliteten af det grundvand, vi skal bruge til drikkevand. De seneste år har vandværkerne igen og igen fundet nye pesticider i grundvandet, hvilket fik Lea Wermelins forgænger til at indføre nye forebyggende tiltag i form af en bedre beskyttelse af områderne tæt på vandværkernes boringer. Det er fint med fremadrettet beskyttelse, men det er langt fra tilstrækkeligt.

Mange af de pesticider, der bliver fundet i vandværkernes boringer, stammer nemlig fra gamle spild og deponerede pesticidrester, det vi kalder pesticidpunktkilder. Dem har regionerne registreret 3.300 af, og der ligger en kæmpe opgave i at få afklaret risikoen og afskære forureningens vej til vandværket, der hvor det er nødvendigt. Indsatsen over for pesticiderne sker i regionerne i en benhård prioritering over for andre forureninger med klorerede opløsningsmidler, olie og andre ting, vi heller ikke vil have i vores drikkevand.

Der er altså brug for en samlet og bred indsats, og derfor glæder jeg mig over, at den nye miljøminister er på vej med en kortlægning af udfordringerne med grundvandet, hvilket skal bruges som udgangspunkt for bedre beskyttelse af drikkevandet. Her er det afgørende, at indsatsen over for jordforurening tænkes ind, og regionerne tager gerne en større del af ansvaret for at få en bedre beskyttelse og forvaltning af det grundvand, der også i fremtiden skal give os drikkevand i verdensklasse.

Helhedsorienteret indsats er der også brug for, hvis Danmark skal leve op til kravene i EU’s vandrammedirektiv, der sætter rammerne for beskyttelsen af vores søer, vandløb og fjorde. Også her spiller regionernes arbejde en rolle. Vi har nemlig fået opgaven med at kortlægge den jordforurening, der truer vores vandløb, søer og kystvande. Vi taler om mere end 1.000 grunde, hvor der kan være risiko for forurening. Der venter altså et stort og vigtigt arbejde foran os, og skal vi leve op EU-kravene, skal vi op i fart. Hurtigt.

Inden jeg får malet et alt for grumset billede af vores vand, så lad mig slå fast, at vi har en helt unik vandkvalitet i Danmark. Faktisk er vi et af de eneste lande i verden, der baserer næsten 100 procent af vores drikkevandsforsyning på rent grundvand, og den position skal vi værne om.

Det kræver høje ambitioner og et stærkt samarbejde, men det kræver også solid finansiering. Det er noget, vi lige nu forhandler med regeringen om i forbindelse med økonomiaftalen for næste år. Men når det gælder bekæmpelse af giftige stoffer i vores grundvand, søer og vandløb og i sidste ende beskyttelse af vores dejlige drikkevand, skal vi som ansvarlige politikere også skue flere år frem. Det gør jeg, og jeg håber, at vores nye miljøminister vil gøre det samme. Jeg ser frem til samarbejdet.

Læs mere:

Relaterede nyheder

Læs mere