Arbejdsgruppe om prioritering

Arbejdsgruppe: Vi skal turde prioritere i sundhedsvæsenet

Der er behov for at tage snakken om de svære spørgsmål om prioritering i sundhedsvæsenet, skriver Lone Sondrup, fmd. for regionernes arbejdsgruppe om prioritering i sundhedsvæsenet i en kronik.

Kronik af Lone Sondrup, formand for Danske Regioners arbejdsgruppe om prioritering i sundhedsvæsenet. Kronikken er bragt i Avisen Danmark den 26. februar 2020. 

Sundhedsvæsenets ressourcer er begrænsede. Det er en kendsgerning, vi ikke kan komme udenom, og den barske sandhed er derfor, at ikke alle kan få det hele. Der er altså en grænse for, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde. Men hvor grænsen går, er det svære spørgsmål. Hvordan bliver vi bedre til at prioritere på det bedst mulige grundlag? Det bliver vi nødt til at have en debat om, for der er ikke råd til alt.

Skal vi screene for flere sygdomme end i dag? Det kan betyde, at vi kan komme til at screene tusinder for at redde nogle få, vække unødig bekymring hos mange borgere og bruge kostbare ressourcer, som også kunne gøre gavn andre steder i sundhedsvæsenet? Skal vi købe flere dyre lægemidler og teknologier velvidende, at det kan betyde, der skal skæres ned på personale for at få råd? Skal vi føje år til livet eller liv til årene? Det er den type spørgsmål, vi bliver nødt til at diskutere.

40 procent flere patienter

Vi bliver ældre og ældre, og nye muligheder betyder, at vi behandler for mere, og antallet af patienter stiger: Næsten halvdelen af os – omkring 2,7 mio. danskere besøger nu årligt et hospital. På ti år er antallet steget næsten 40 procent, mens antallet af medarbejdere kun er steget med 4 procent.

Vi har et stort behov for at få løftet sundhedsvæsenets økonomi markant også i årene fremover. Men selv hvis det sker, vil vi aldrig få råd til at imødekomme alle ønskerne. Ønskebrønden er uendelig, men ressourcerne er knappe.
Patienter forventer det bedste, og dem der har stærke organisationer kæmper for, at vi indfører forbedringer, store som små. Men de færreste tænker på, at enhver ekstra udgift alt andet lige giver besparelser andre steder i sundhedsvæsenet. De færreste tænker på, at årsagen til ekstra travlhed på en medicinsk afdeling, kan være at pengene er brugt et andet sted i systemet. Det kan betyde, at der ikke er overskud til, at sygeplejersken bruger ti minutter ekstra til en snak på sengekanten hos den bekymrede patient og en pårørende. Derfor skal prioritering have blik for helheden.

Prioritering i Medicin- og Behandlingsråd

I Danske Regioner er vi begyndt, også selv om vi har mødt kritik: Vi har allerede oprettet et Medicinråd. Det vurderer, om effekten af ny medicin matcher prisen. Hvis virkningen er lille og prisen er stor, så kan rådet sige nej. Og på samme måde er vi på vej med et Behandlingsråd, der ikke vil anbefale nyt dyrt udstyr og behandlinger, hvis udbyttet er for lille. Prioriteringen skal være fagligt funderet og ske i åbenhed.
Læger skal selvsagt træffe de rent lægefaglige vurderinger i samråd med den enkelte patient. Men vi politikere har omvendt et ansvar for, at budgetterne bliver overholdt. Og vi skal derfor tage ansvaret for prioritering på os, ikke alene, men i samarbejde med personalet og patienterne.

Vi kan opfordre til, at hospitalspersonale involverer patienter og pårørende mere. For måske er det ikke altid patienternes ønske at få en dyr behandling, hvis de kender nok til virkning og bivirkning. Patienter skal oplyses og have mulighed for at tage stilling. Nogle behandlinger kan forlænge livet, men er samtidigt forbundet med alvorlige bivirkninger. For nogle patienter kan det derfor være en mere værdig afslutning på livet at få lindring fremfor kortvarig livsforlængende behandling. De prioriterer måske ikke kun at føje år til livet, men også føje liv til årene.
Som politikere skal vi være opmærksomme på alle patienters vegne. Ulighed i sundhed er i fokus af gode grunde. Alvorligt psykisk syge lever fx ca. 15 år kortere end andre, og statistisk set har vores postnummer betydning for, om vi har et sundt godt liv, og hvor lang tid vi har det. Lighed i sundhed bør også gælde dem, der ikke har stærke patientorganisationer eller er gode til at tiltrække sig politikernes opmærksomhed.

Svær men vigtigt med debat om prioritering

Lighed, mere sundhed for pengene, blik for helheden, åbenhed, inddragelse af patienter og respekt for faglighed bør være nøgleprincipper, når vi prioriterer i sundhedsvæsenet.
Spørgsmålet er, hvordan vi lever op til principperne i praksis? Vi opfordrer til en bred debat om fremtidens prioriteringer. Hvem tør tage debatten? Vi er nødt til at tage den sammen. Politikere, patienter, personale og borgere. Vi håber, at interessen er stor. I hvert fald er vi i regionernes arbejdsgruppe glade for, at vi har fået bidrag til vores debatoplæg fra bl.a. patienter, personaleorganisationer og sundhedsøkonomer.

Her d. 27. februar tager jeg og andre regionsrådspolitikere første runde af den svære debat med folketingspolitikere og eksperter. Det sker som en del af programmet på en konference i Odense arrangeret af Danske Regioner.

Læs mere: 

Læs mere

Relaterede nyheder

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

Læs mere

Danskerne er klar til det digitale sundhedsvæsen

Under Corona-epidemien har regionerne og andre aktører på rekordtid sat nye digitale løsninger i søen for at hjælpe borgere, som ikke kunne mødes med sundhedsvæsenet på grund af smitterisikoen. Nye tal viser, at befolkningen med åbne arme tager imod de digitale muligheder, som regionerne vil videreudvikle og udbrede massivt i de kommende år.

Læs mere

Aftale om økonomi for 2021 på plads

Danske Regioner og regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år. Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Læs mere

Mænd over 65 år har brug for mest behandling

Når vi bliver ældre, har vi mere brug for sundhedsvæsenet. Nye tal viser blandt andet, at det er ældre mænd, der har brug for mest behandling. Danske Regioner beder derfor om to milliarder ekstra ved økonomiforhandlingerne, så man både kan følge med den demografiske udvikling og tage nye behandlinger i brug.

Læs mere