Økonomi

Det er på tide at gøre op med Budgetloven

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose er gået sammen med formanden for KL og en række fagforeningsformænd om en opfordring til regeringen om at gøre op med Budgetloven på fire parametre. Deres budskab er, at loven siden 2014 har haft store negative konsekvenser for både borgernes velfærd, for de ansatte og arbejdsgiverne.

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand, Danske Regioner, Mona Striib, formand for FOA, Elisa Rimpler, formand for BUPL, Lene Roed, formand, HK Kommunal, Jacob Bundsgaard, formand KL, Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening og Mads Bilstrup, formand Dansk Socialrådgiverforening. Indlægget er bragt i Altinget den 19. februar 2020. 

Tiden er kommet til et opgør med Budgetloven, der siden 2014 har lagt en stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark. Vi oplever på nærmeste hold, hvordan Budgetloven har store konsekvenser for velfærden i borgernes hverdag, for de ansatte og for arbejdsgiverne.
Hvis vi skal udvikle den velfærd, vi alle sammen er så stolte af og sikre borgernes fortsatte tillid til velfærdssamfundets kerneydelser, er det helt nødvendigt at løsne nogle af de stramme bånd, som Budgetloven i dag lægger ned over dem.

Der er brug for, at vi kan tænke i mere langsigtede investeringer uden at blive ramt af krav om sanktioner. Den nuværende lovgivning er årsag til alt for mange kortsigtede beslutninger, da alt måles i det enkelte år og ikke over flere år. Frygten for at blive modregnet betyder, at de enkelte institutioner i mange år har brugt færre penge, end der egentlig var råderum til, med serviceforringelser til følge. Samlet set er serviceudgifterne faldet med 8,5 mia. kroner fra 2009 til 2018 alene i kommunerne. Derfor er der behov for at ændre Budgetloven, så den kan tage bedre højde for virkeligheden i kommuner og regioner og give bedre muligheder for de rette langsigtede løsninger.

Danmark har en stærk økonomi og solide offentlige finans. Der er ingen grund til, at den offentlige sektor lægger unødige bånd på sig selv. Vi overfortolker EU-reglerne og tillader kun os selv et underskud på en 0,5 procent af BNP, selvom EU giver lov til et underskud på 1,0 procent. Hvis vi fulgte EU, ville det give større fleksibilitet i den overordnede økonomi, herunder i forhold til den økonomi, der aftales med kommuner og regioner. Og det er der brug for at håndtere presset på grund af befolkningsaldringen og for at kunne møde borgernes forventninger om en tidssvarende offentlig service. 

Derfor foreslår vi, at regeringen gør op med Budgetloven på fire centrale parametre:

  1. Grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent, som EU-reglerne og finanspagten giver Danmark mulighed for.

  2. Vi foreslår, at Budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet med større mulighed for overførsel mellem de enkelte budgetår. 

  3. De nuværende sanktioner, der er ved at overskride servicerammerne lempes, så kommuner og regioner kan se økonomien i et flerårigt sigte ikke behøver at overstyre i det enkelte år.
     
  4. Regeringen bør afsøge mulighederne med EU for at særligt store og væsentlige investeringer, fx klimainvesteringer, af engangs- eller midlertidig karakter kan holdes ude af opgørelsen af den strukturelle saldo. Det vil sikre, at prioritering af sådanne store investeringer kan ske, uden at man risikerer at skulle gøre indhug i velfærdsservicen for at overholde saldogrænsen.

Relaterede nyheder

Læs mere

Regionerne vil skræddersy din behandling med digitalisering

I dag er det undtagelsen, at du som patient får tilbudt en digital løsning som et led i din behandling. Danske Regioners nye digitaliseringsstrategi ”Sundhed for dig”, vil gøre det til reglen. Med videoløsninger, telemedicin og meget andet bringer sundhedsvæsenet forebyggelse og behandling hjem til dig og tilpasset dig.

Læs mere

Ny aftale: Alle ansatte i plejesektoren testes for COVID-19

For at overvåge smitten og beskytte de mest sårbare danskere mod COVID-19, skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen fremover testes jævnligt – ud over de særlige testindsatser ved smitteudbrud. Det har KL, Danske Regioner og regeringen aftalt.

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner vil arbejde for flere social- og sundhedsmedarbejdere

Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Læs mere

Aftale om økonomi for 2021 på plads

Danske Regioner og regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år. Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Læs mere