Vores flotte resultater er ikke kommet af sig selv. De er opnået gennem målrettede indsatser ført ud i livet af vores dygtige medarbejdere på hospitalerne. Foruden bedre medicin, mere forskning, nyt udstyr og introduktion af nye teknologiske behandlingsmuligheder.

Kunstig intelligens redder liv

I regionerne stopper vores ambitioner om at kunne give patienterne en bedre behandling aldrig. Vi vil skabe verdens bedste sundhedsvæsen. Det kræver indsatser på flere fronter. Opgaven er ikke let, for der er store udfordringer forude, som presser sundhedsvæsenet. Befolkningen aldres, flere fejler mere og vi forventer mangel på klinisk personale.
Når vi taler teknologi, sker der rundt i regionerne fantastiske fremskridt inden for sundhedsinnovation, blandt andet inden for kunstig intelligens (AI). Nyskabelserne kan betyde færre indlæggelser, skånsommere behandling, mere livskvalitet og at danskerne overlever, hvad de før døde af. AI har potentialet til at sikre verdensklasse diagnosticering, behandling og kvalitet i sundhedsvæsenet. Men vi skal træffe kloge valg, så vi får mest sundhed for pengene.

Lynhurtig vurdering af højrisikopatienter

Lad os se på et par innovative AI-løsninger fra den virkelige hospitalsverden. Akutafdelingen på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark afprøver kunstig intelligens til at analysere blod og urin fra patienter, som måske er i livsfare. Med hjælp fra de kloge algoritmer kan akutafdelingen på under en time og mere træfsikkert end nogensinde før inddele patienterne efter risiko for de 15 mest kritiske diagnoser eller infektioner, hvor nogle kan medføre døden. Det redder liv – men sparer også tid for medarbejderne, som får et bedre grundlag for deres indsats.

Hurtigere behandling til KOL-patienter

I Region Nordjylland arbejder TeleCare Nord og Aalborg Universitet på en algoritme, som via kunstig intelligens opdager forværring hos KOL-patienter – det kaldes exacerbation. Her er tid en vigtig faktor. Med AI kan man hurtigere opdage tilstanden og sætte ind med behandlingen. Det giver øget livskvalitet for patienterne, færre indlæggelser - og sparer ressourcer for afdelingerne. Da der i Danmark hvert år er ca. 25.000 indlæggelser relateret til KOL har metoden et kæmpe potentiale. På sigt kan metoden måske anvendes til at forudsige hjertesvigt, som tegner sig for 11.000 indlæggelser årligt og er en stor udfordring for folkesundheden.

Mindre dosis radioaktivt stof

På Rigshospitalet i Region Hovedstaden sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i patienter, som skal skannes for fx kræft, hjertesygdomme, demens eller hjernesygdomme. Et projekt er ved at afdække, om man kan nøjes med mindre radioaktivt stof eller afkorte skanningstiden, fordi kunstige intelligens er sat til at efterbehandle såkaldte PET-skanninger, så billederne er ligeså skarpe som ved den normale dosis og tid.

Innovationsboard og -program gøder jorden

Vi skal gøde jorden, så gode løsninger som de tre eksempler kan udbredes til hele landet, når de har vist deres værdi for patienterne og for sundhedsvæsenet. Derfor har regionerne i 2019 etableret et såkaldt innovationsboard, som skal arbejde for, at de bedste smarte løsninger fra hospitalerne og andre steder kan blive landsdækkende. Vi har inviteret Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien med, fordi vi ønsker et bredt samarbejde med dem, som er med til at udvikle løsningerne. Vi har brug for dem til at udvælge og kvalificere de bedste løsninger. Sammen står vi stærkest.

I det forgangne år har vi også besluttet at starte et innovationsprogram, som skal udpege sundhedsvæsenets centrale udfordringer, så startups og private virksomheder kan byde ind med løsninger. Sådan vil vi få markedet til at lægge hjernerne i blød med deres bedste bud.

Fremme innovation med indkøb

Så er der indkøb. Her skal vi købe klogt for at fremme innovation. Regionerne bruger 40 milliarder kroner på køb af varer og tjenesteydelser hver eneste år. Hvad nu hvis vi belønner knæimplantat-sælgeren med flere penge, hvis patienten hurtigere kommer på benene? Eller vi indkøber de hjerteklapper, som ikke er billigst, men som kan opereres ind via lysken, så patientens brystkasse ikke skal skæres op og han eller hun får færre gener og en meget kortere indlæggelse? Metoden kaldes værdibaserede indkøb, hvor vi afregner efter performance eller outcome for patienterne.

Sundhedsvæsenets bedste ven

Regionerne køber allerede knæ, hjerteklapper og andre varer og ydelser systematisk på den måde, og vi vil foretage mange flere værdibaserede indkøb i fremtiden. Derfor optimerede vi sidste år indsatsen ved at etablere et nyt forum for den slags kloge indkøb sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien.
Navnet er langt: ”Forum for Værdibaserede Indkøb på Sundhedsområdet.” eller bare FOVIS. Intentionen er kort og præcis: Sammen med vores stærke industripartnere vil vi sætte skub i udvikling og innovation på markedet til gavn for sundhedsvæsen, virksomheder og eksport. Og vigtigst af alt: Patienterne får den bedste behandling.
Ny teknologi er sundhedsvæsenets bedste ven til at nå skelsættende mål for sundheden, hvis vi køber klogt ind og træffer kloge valg i tæt samarbejde med innovative kræfter på tværs af industri, sundhedsvæsen og forskning. Det er smart.