Gå til indhold

Ungdomsuddannelser

Nye kapacitetslofter skal forhindre centralisering og opdelte gymnasier

De fem regionsråd har indstillet, at 23 almene gymnasier til næste år får pålagt et kapacitetsloft over, hvor mange elever de kan optage. - Hvis unge i hele landet skal kunne tage en ungdomsuddannelse inden for en rimelig afstand, er der brug for politisk handling, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

I 2030 vil er være 27.000 færre unge i Danmark sammenlignet med i dag, og det er en udvikling, der særligt rammer elevgrundlaget for gymnasier uden for de største byer. Samtidig er der områder i de store byer, hvor de unge klumper sig sammen på bestemte gymnasier alt efter deres baggrund.

Derfor har regionerne netop indstillet til børne- og undervisningsministeren, at 23 almene gymnasier rundt om i Danmark skal pålægges et kapacitetsloft i skoleåret 2020/21. Står det regionsrådene, skal disse gymnasier altså have pålagt et loft over, hvor mange elever de kan optage.

De 23 indstillinger er seks flere end i skoleåret 2019/20 og hele 21 flere end for to år siden. Det vidner om, at lofterne kan være med til at løse nogle voksende udfordringer, mener Danske Regioners formand, Stephanie Lose.

- Hvis unge i hele landet skal kunne regne med, at de kan tage en god og balanceret ungdomsuddannelse inden for en rimelig afstand, er der brug for politisk handling. Og det er netop, hvad vi nu lægger op til, siger hun og fortsætter:

- Nogle af lofterne skal være med til at forhindre, at massevis af unge fremover skal rejse rigtig langt til et gymnasium. Andre vil medvirke til en bedre elevsammensætning på udvalgte gymnasier, så de unge ikke kun for klassekammerater, der ligner dem selv. Fælles er, at der er brug for alle indstillingerne.

De holdbare løsninger er regionale

Dette års indstillinger om kapacitetslofter falder sammen med, at regeringen inden længe forventes at fremlægge en ny model for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på gymnasieområdet.

Og ifølge Stephanie Lose viser regionernes indstillinger, at regeringen bør styrke regionernes politiske ansvar i den nye model.

- Dette års indstillinger understreger, at der er brug for et stærkt regionalt politisk ansvar, hvis vi skal løse udfordringerne. Hvad end det handler om udbud i landdistrikterne eller polariserede storbygymnasier er ”one size fits all” ikke vejen frem, siger Stephanie Lose.

- De gode holdbare løsninger kræver lokalt kendskab, tæt samarbejde med skolerne, overblik og et direkte demokratisk mandat, så danskerne kan holde os ansvarlige. Alt det har vi i regionerne. Og så vi har vist, at vi tør træffe de svære, men rigtige beslutninger – også selvom vi ikke altid kan gøre alle gymnasier glade.

 

Fakta: Udvikling i indstillede kapacitetslofter

2016/17: 1
2017/18: 2
2018/19: 2
2019/20: 17
2020/21: 23

Gymnasier med indstillet kapacitetsloft i 2020/21:

  • Region Nordjylland: Frederikshavn, Nørresundby, Katedralskolen, Aalborghus, Hasseris og Støvring
  • Region Midtjylland: Marselisborg, Egaa, Statsgymnasiet, Katedralskolen, Risskov, Favrskov og Skanderborg
  • Region Syddanmark: Rosborg og Rødkilde
  • Region Hovedstaden: Borupgaard, Nærum, Gladsaxe, Helsingør, Frederikssund Gymnasium, Høje-Taastrup, Hvidovre og Sydkysten
Kontakt

Hvis du vil vide mere

Michael Koch-Larsen, chefrådgiver
Center for Regional Udvikling, EU og Miljø
T: 3529 8171
M: 2917 0915
E: mkl@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere