Uddannelse

Ungdomsuddannelser skal ikke være forbeholdt unge i storbyerne

Der er brug for at styrke det politiske ansvar ude i landet, hvis unge i hele Danmark skal kunne tage en uddannelse tæt på dem selv. Det skriver Stephanie Lose og Steffen Damsgaard i en fælles kronik.

Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Bragt i Avisen Danmark den 23. februar 2020.

Om få måneder afslutter unge i hele landet 9. eller 10. klasse, og det fejrer de med manér: Farverige udklædninger, kilovis af karameller og masser af godt humør.

En stor begivenhed, som vi begge husker. For ligesom dengang repræsenterer det også i dag et nyt kapitel og et – for mange – svært valg. For hvilken ungdomsuddannelse skal man vælge? Og hvor?

De unge foretrækker det lokale

Tiden frem og tilbage til skole er en faktor for rigtig mange unge, når de vælger ungdomsuddannelse. En undersøgelse fra Danske Regioner viser for eksempel, at 80 procent af de unge, der ønsker at gå i gymnasiet, foretrækker det lokale.

I dag har en del unge heldigvis mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i cykelafstand. Alligevel har 1 ud af 5 unge mindst halvanden times transport og hver 10. har mindst to timer.

Det er ikke godt nok. Men det kan blive værre, hvis vi lader stå til. Prognoser viser, at der i 2030 vil være 25.000 færre unge i Danmark, og den udvikling rammer særlig elevgrundlaget i landdistrikterne. Det kan meget vel risikere at resultere i flere lukkede skoler, medmindre vi griber til politisk handling.

Kræver politisk ansvar

Skal vi løse udfordringerne, kræver det et tæt samarbejde i hver landsdel. Mellem regionen, skolerne selv, kommuner og andre parter.

Og så er der derfor brug for at styrke det politiske ansvar ude i landet. Dér hvor vi kender det opland og de mange mennesker, som ungdomsuddannelserne har så stor betydning for.

I dag kan regionerne indstille kapacitetslofter på gymnasier til undervisningsministeren, så nogle gymnasier – ofte i de større byer – får begrænset, hvor mange klasser de må oprette. Det kan nemlig være et vigtigt bidrag til at fastholde lokale udbud i landdistrikterne, hvis vi kan forhindre, at nogle storbygymnasier ”støvsuger” de mindre gymnasiers optageområder for elever.

I dag er det dog i sidste ende undervisningsministerens beslutning, om de regionale indstillinger skal følges. Og i 2019 blev flere af indstillingerne ikke fulgt. Også selvom de var resultat af en tæt dialog med skolerne i hver region.

På samme måde kan regionerne også kun indstille et ja eller nej, når et gymnasium eller en erhvervsskole ansøger om at åbne et nyt udbud. Det er Undervisningsministeriet, der træffer afgørelsen.

Vi mener, at kapacitetslofter samt beslutninger om nye udbud af gymnasiale og erhvervsuddannelser fremover skal være en decentral beslutning truffet af folkevalgte fra den landsdel, beslutningen har betydning for.

 

Mindre fokus på bundlinjen

Derudover skal taxametersystemet for ungdomsuddannelserne tilrettes, så mindre gymnasier uden for de største byer får et nødvendigt og berettiget økonomisk løft af grundtilskuddet. Den kan sikre, at de bliver så økonomisk robuste, at de kan klare sig, selv hvis de fremover får færre elever.

I dag betyder selvejet og en finansiering baseret på antal elever, at det i høj grad er skolernes indbyrdes konkurrence, der bestemmer uddannelseslandskabet i de forskellige dele af Danmark. Konkurrencen kan på lange stræk være god, for det kan være med til at styrke skolernes fokus på uddannelsernes kvalitet.

Men lige nu kan vi desværre se, at konkurrencen går ud over de unges uddannelsesmuligheder. Og i et velfærdssamfund som Danmark det må aldrig blive den enkelte skoles bundlinje, der afgør, om unge på Mors, Falster eller Sydfyn har et lokalt tilbud, eller om de skal rejse langt eller endda flytte for at få en uddannelse.

Derfor mener vi, at man decentralt bør få styrket det eksisterende politiske ansvar, så vi kan pålægge en ungdomsuddannelsesinstitution at åbne eller opretholde et tilbud, hvis de unge og området har brug for det. Også selvom skolen af rene økonomiske årsager ikke selv ville have gjort det.

For at få bundlinjen til at passe på den enkelte skole kunne der – foruden et ændret taxametersystem – være en pulje penge i hver region, som kunne støtte, at det var økonomisk muligt at oprette eller opretholde det lokale udbud.

Vi tror, at de penge kan tjene sig selv hjem mange gange, for en lokal ungdomsuddannelse giver et kæmpe rygstød til oplandet og de unge, der bor der.

For de unges skyld

Disse tiltag kan være med til at sikre, at unge i alle dele af Danmark kan tage en ungdomsuddannelse tæt på dem selv.

Vi håber og tror, at Christiansborg deler vores ambition. Ikke for vores skyld. Men for alle de unges. Det trygge, lokale valg må ikke blive forbeholdt dem i storbyerne.

Læs mere

Relaterede nyheder

Vælg en uddannelse med mening

Vi skal stoppe faldet i søgningen mod de videregående velfærdsuddannelser, ellers risikerer vi, at vi i fremtiden kan opleve et gab mellem de mange, som har brug for hjælpen, omsorgen og professionalismen, og dem, der kan træde til. Det skriver repræsentanter for FH, KL, Danske Regioner og Danske Professionshøjskoler i et debatindlæg.

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner vil arbejde for flere social- og sundhedsmedarbejdere

Regeringen er enige med KL og Danske Regioner om at arbejde for at sikre flere hænder på social-, ældre og sundhedsområdet. Det skal ske på baggrund af anbefalinger fra den task force om social- og sundhedsmedarbejdere, der blev nedsat sidste år, og som i dag har fremlagt deres anbefalinger. Der er netop afsat 0,8 mia. kr. i 2020 til, at kommuner og regioner kan styrke deres uddannelsesopgave i en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Læs mere

Regionalt samarbejde skal sikre uddannelser og udvikling i hele landet

Her under corona-epidemien sidder mange unge derhjemme og tænker på deres uddannelsesmæssige fremtid. Hvilken retning skal de gå i, og hvor skal de begynde i skole efter sommerferien? En ny analyse viser, at netop de unges uddannelsesvalg har stor betydning for balancen i fremtidens Danmark, og derfor mener vi i Danske Regioner og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Lederne, at ungdomsuddannelserne skal højt op på dagsordenen, så snart corona-krisen tillader det.

Læs mere

Flere end 9 ud af 10 unge kommer ind på deres foretrukne gymnasium

Over 92 pct. af de unge, der gerne vil starte på det almene gymnasium til sommer, har fået plads på deres foretrukne gymnasium. Det er lidt færre end sidste år, da regionerne i år har sat loft over optaget på flere gymnasier for at sikre en bedre elevfordeling.

Læs mere