Både forebyggelse og behandling af børn og unge med dårligt mentalt helbred bør være en helt central del af en kommende 10-årsplan for psykiatrien. Det skriver medlem af Danske Regioners bestyrelse og formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, i et debatindlæg.
Af Anders Kühnau, medlem af Danske Regioners bestyrelse og formand for Region Midtjylland. Bragt i Altinget d. 21. januar 2020.
32.000 børn og unge er hvert år i berøring med psykiatrien. Det er rigtig mange – og desværre også udtryk for en bekymrende tendens over de sidste mange år, hvor flere og flere børn og unge har dårligt mentalt helbred og behov for psykiatrisk behandling.
Derfor er det helt centralt for os i regionerne, at forebyggelse og behandling af børn og unge bliver en helt central del af den kommende 10-årsplan for psykiatrien, som regeringen barsler med.
I den forbindelse er det helt afgørende, at børn og unge med dårligt mentalt helbred ses som den forskelligartede gruppe, det er. For mens nogle har brug for forebyggende indsatser i hverdagen, som kan tage begyndende mentale problemer i opløbet, kæmper andre i årevis med alvorlige psykiske lidelser, der kræver højtspecialiseret psykiatrisk behandling og nogle gange også indlæggelse.
Mentale problemer skal tages i opløbet
Mange børn og unge går igennem en svær, men midlertidig, periode i løbet af den første del af livet. De mistrives og har måske endda begyndende tegn på psykiske problemer. Årsagerne kan være mange: man kan blive mobbet i skolen, mor og far kan være midt i en svær skilsmisse eller at man har måske begyndende angstanfald. Uanset hvad er der brug for, at vi spotter og hjælper disse børn og unge så tidligt som muligt, inden deres mentale problemer udvikler sig til psykisk sygdom.
Det kræver først og fremmest et stærkere samarbejde mellem skoler, kommuner, civilsamfund og den regionale psykiatri. Særligt er der brug for, at vi styrker den tidlige indsats i både kommuner og på uddannelsesinstitutioner. I den regionale psykiatri bidrager vi gerne med vores specialistviden, så vi kan ruste kommunale medarbejdere, lærere, vejledere og andre til tidligere at kunne opspore og støtte de børn og unge med dårligt mentalt helbred.
I Region Midtjylland har vi for eksempel et månedligt møde, hvor kommunale medarbejdere kan få faglig sparring fra specialister i den regionale psykiatri om konkrete behandlingsforløb, så de pågældende børn og unge får den rette hjælp deres nærmiljø.
Den forebyggende indsats er dog ikke altid nok. I regionerne har vi derfor aftalt med Dansk Psykolog Forening, at ordningen med gratis psykologhjælp skal udvides, så flere aldersgrupper og diagnoser inkluderes. Vi har senest udvidet ordningen til at gælde alle unge med angst og depression i alderen 18-21 år. I mange tilfælde kan hurtig og god psykologhjælp forhindre, at unge skal i psykiatrisk behandling.
Alvorlig sygdom kræver specialiseret behandling
Der er desværre også alt for mange børn og unge, som lider af alvorlig, længerevarende psykisk sygdom, der kræver behandling i psykiatrien. For dem er en empatisk lærer eller endda samtaler med en dygtig psykolog ikke nok. Det kræver højt specialiseret behandling i psykiatrien – og ofte i lang tid.
Her handler det ikke bare om at behandle her og nu, men om et langsigtet recovery-perspektiv, hvor børn og unge sammen med deres pårørende lærer at håndtere symptomerne, når de opstår, så de igen kan få en fungerende og normaliseret hverdag.
I regionerne har vi for eksempel gode erfaringer med opsøgende, udgående teams (OPUS) til unge mellem 18-35 år med en debuterende psykose. Disse teams leverer den individuelt tilrettelagte indsats, så de unge får hjælp til at fastholde deres behandling og etablere en stabil tilværelse udenfor hospitalets mure.
OPUS er ikke gratis, men det er en investering, som vi ikke har råd til undlade, hvis vi for alvor skal hjælpe psykoseramte unge godt fra start med resten af deres liv.
Enderne skal mødes i psykiatriplan
Hvis vi skal hjælpe børn og unge bedst muligt, skal vi blive bedre til at gribe tidligt ind. Men lige så vigtigt skal vi sikre, at børn og unge med alvorlig og nogle gange langvarig psykisk sygdom får en omfattende og kvalificeret behandling. For os i regionerne er det helt afgørende, at begge dele er en central del af den kommende psykiatriplan.
Det er ikke nogen let opgave. Og det kræver en psykiatriplan, hvor der bliver investeret i mere personale og mere tid, så medarbejdere, pårørende og patienten sammen kan finde ud af, hvordan behandlingen og behandlingsforløbet skrues bedst sammen.
I psykiatrien arbejder vi kontinuerligt for bedre behandling, hurtigere udredning og korte ventetid. Men det kræver en god, langsigtet og ambitiøs psykiatriplan at løfte hele området. Regionerne er klar til at bidrage.
