Økonomiforhandlinger

Regioner: Der er behov for milliarder til anlægsinvesteringer

Omtrent hvert tredje af landets hospitaler er i en sådan tilstand, at det kræver milliarder at vedligeholde hospitalerne i tilstrækkelig grad.

Mange af hospitalerne er nedslidte i en grad, hvor der kan opstå akutte problemer, der har konsekvenser for hospitalernes primære opgaver. Derfor har regionerne i en ny opgørelse, lavet en samlet vurdering af deres anlægsbehov.

-Når vi kritisk ser på, hvad vi rent faktisk har brug for, så er vi oppe på over 5 mia. kroner i 2021 til renovering og udskiftning af udstyr. Og selvom det er en hjælp, at loftet for hvor meget vi må investere i år, er væk, så er det ikke nok - og vi kan selvsagt heller ikke bare lukke ned for at renovere og tage os af akut vedligehold, siger Ulla Astman, der er næstformand for Danske Regioner og fortsætter:

- Derfor mener vi i regionerne faktisk også, at anlægsloftet helt skal suspenderes i 2021. Vi har en lang liste over anlægsinvesteringer, der vil forbedre forholdene for både patienter og personale og samtidig kan sætte gang i samfundet med at få gang i hjulene igen.

Anlægsniveauet til debat

Det stramme anlægsniveau betyder, at mange af de nødvendige reparationer og udskiftninger ikke kan prioriteres. Resultatet er et efterslæb på både bygninger og medicotekniske udstyr – fra stort til småt.

- Mens antallet af patienter, der færdes på og bruger vores sygehuse er steget med ca. 15 procent over de seneste 10 år, har vores økonomiske muligheder for lappe på al det slid været uændrede. Og det skaber potentielt ulighed i behandlingen, at der nogle steder i landet skyder nye, moderne sygehuse op, mens niveauet andre steder er et helt andet, siger Ulla Astman.

Det her er selvfølgelig noget, vi skal snakke med regeringen om, både i år og i årene frem og vi oplever heldigvis, at de har lyst til at lytte, fortsætter hun.

Behovet er stort og mangeartet

Bag ved regionernes opgørelse gemmer der sig en række væsentlige behov for både at renovere, udvide kapaciteten og modernisere regionernes mange bygninger. Dertil er der medicoudstyr, der skal vedligeholdes eller udskiftes og it-systemer, der skal opgraderes.

Bygningsbehovet alene beløber sig til mere end 3 mia. kroner, for at opretholde en rimelig stand, mens It og medicoudstyr står for resten. Hvis der derudover også skal findes plads i budgetterne til at udvide kapaciteten, skabe et endnu mere digitalt og automatiseret sundhedsvæsen, lave flersengsstuer om til enestuer og tage nye teknikker i brug så er regningen endnu større.

- I regionerne har vi ambitioner om ikke bare at opretholde en rimelig standard, men også at løfte kvaliteten, så vi kan tilbyde en endnu bedre behandling. Vi håber, at det vil afspejle sig i den endelige økonomiaftale for 2021, siger Ulla Astman.

 

Hospitaler i Danmark er ikke alle placeret i ældre bygninger. De nye supersygehuse der i disse år bliver færdige, udgør 20 procent af byggemassen for hospitalerne og finansieres af kvalitetsfondsmidler. De resterende 80 procent af hospitalsbygningsmassen er af ældre dato og har brug for vedligehold. Behovet for 5 mia. kroner til at renovere og udskifte udstyr på handler om de ældre hospitaler.

Region Hovedstaden har i 2018 haft Rambøll til at gennemgå alle regionens hospitaler, med henblik på at vurdere den fysiske tilstand. Rapporten konkluderer, at 24 procent af bygningerne er i kritisk tilstand, dvs. at bygningens dele er begyndt at forfalde eller er nedbrudte og nedrivningsklare”. Det drejer sig særligt om Rigshospitalet, Herlev og Hvidovre.

Ifølge Rambøll vil det kræve investeringer på over 700 mio. kr. om året i 10 år at forbedre bygningstilstanden til et acceptabelt niveau. Og det er alene i en enkelt af de fem regioner.

En ældre Rambøll rapport fra november 2014, der afdækker bygningstilstand på alle landets hospitaler, viste et tilsvarende resultat, nemlig at 32 procent af bygningerne var i kritisk tilstand.

Regionerne har behov for ca. 3,3 mia. kr. i 2021 alene for at opretholde en rimelig stand af vores hospitalsbygninger. Til sammenligning bruger regioner i dag omkring 2,2 mia. kr. på bygninger.

Regionerne har opgjort et samlet behov på yderligere 1,5 mia. kroner/i 2021 til re-investeringer i medicoudstyr, og det er alene til at fastholde værdien af det eksisterende apparatur, der er på sygehusene.

Behovet dækker over alt apparatur som fx PET/CT og MR-scannere, mammografiudstyr, ultralydsudstyr, røntgenudstyr, skopiudstyr, angiografiudstyr, anæstesiapparater, operationsrobotter og laboratorieudstyr, som kun har en vis levetid og derfor løbende skal skiftes ud.

I dag bruger regionerne ca. en tredjedel, dvs. ½ mia. kr. på medicoteknisk udstyr.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Ulla Astman,
1. næstformand, regionsrådsformand
T 96 35 11 00
M 30 23 64 54
E ullaa@rn.dk
Ulla Astman ny
Læs mere

Relaterede nyheder

Aftale om økonomi for 2021 på plads

Danske Regioner og regeringen har i dag underskrevet en aftale om økonomien for næste år. Aftalen sikrer regionerne 1,3 milliarder kroner mere til at drive sundhedsvæsenet og 3,5 milliarder kroner til investeringer i bygninger og apparatur. Samtidig er man enige om, at regeringen skal dække de udgifter, regionerne har haft og vil få i forbindelse med COVID-19.

Læs mere

Mænd over 65 år har brug for mest behandling

Når vi bliver ældre, har vi mere brug for sundhedsvæsenet. Nye tal viser blandt andet, at det er ældre mænd, der har brug for mest behandling. Danske Regioner beder derfor om to milliarder ekstra ved økonomiforhandlingerne, så man både kan følge med den demografiske udvikling og tage nye behandlinger i brug.

Læs mere

Ny medicin sikrer et længere og bedre liv for patienter med lungekræft

Ny medicin giver lungekræftpatienter længere liv med højere livskvalitet. Den nye medicin er en af årsagerne til, at medicinudgifterne forventes af stige mere end en halv milliard i 2021.

Læs mere

Ny dyr behandling kan sikre flere mænd med forstørret prostata et godt liv

Mænd med forstørret prostata lider af voldsomme gener, men nu er hjælpen på vej i form af en ny behandlingsform kaldet embolisering. Den og andre nye behandlinger koster sundhedsvæsenet flere penge, og det er en af grundene til, at Danske Regioner nu beder regeringen om et økonomisk løft på 2 milliarder kroner ved økonomiforhandlingerne.

Læs mere