Forebyggelse er en højt prioriteret dagsorden for os i regionerne. På landets hospitaler og i psykiatrien møder vi dagligt mennesker, hvis liv kunne have taget en anden drejning, hvis den rette forebyggende indsats havde fundet sted. Det kunne være strukturelle indsatser som højere priser på cigaretter, flere henvisninger til kommunernes forebyggelsestilbud eller en styrket tidlig indsats ved mistrivsel. Der er næsten ikke nogen parter i det danske samfund, som ikke har et medansvar i forhold til at skabe sundhed for alle og et bæredygtigt samfund.
Forebyggelse
Regionernes sektorfri forebyggelses-laboratorium bringer partnere sammen
Regionerne ønsker en styrket og fælles forebyggelsesindsats, så vi kan sikre, at de kommende generationer kan leve et sundt og godt liv så længe som muligt. Et af de gode eksempler på et samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet er regionernes sektorfri forebyggelseslaboratorium. Det skriver Karin Friis Bach i et debatindlæg.
Behov for fælles og ambitiøs indsats
I regionerne ønsker vi at styrke en fælles og ambitiøs forebyggelsesindsats, som binder partnere sammen på tværs af sektorer, offentlig og privat, og som rækker langt udover sundhedsvæsenet. Men det kræver politisk fokus og prioritering at styrke samarbejdet om forebyggelse.
I 2018 skabte vi i regionerne et sektorfrit forebyggelseslaboratorium, og i dag oplever vi, at laboratoriet udfylder en vigtig rolle i forebyggelsesindsatsen i Danmark. Laboratoriets særkende er at facilitere brede partnerskaber om forebyggelsesindsatser i Danmark - og samtidig have fokus på at dokumentere effekten af indsatserne.
Vi kalder det et laboratorium, fordi vi afprøver nye måder at samarbejde på, og fordi konstruktionen ikke fandtes i Danmark før. Vi kalder det sektorfrit, fordi alle kan byde ind og være med. Det er meget centralt for laboratoriets virke og relevans, at KL, PLO, Sundhedsstyrelsen og kommunernes Sund By Netværk sidder i laboratoriets styregruppe og er med til at sætte en fælles retning. Endnu flere er med i de mange partnerskaber på tværs af aktører i - og ikke mindst uden for - sundhedsvæsenet. Det er uden tvivl en styrke, at så mange forskellige aktører vælger at gå ind i forebyggelsesopgaven. Der er både de kendte og erfarne aktører – og de nye, der tænker anderledes!
Andre kan lade sig inspirere
I dag er listen over projekterne i forebyggelseslaboratoriet lang og vokser stadig. Et af de gode eksempler er projektet ’Vores Sunde Hverdag’. Her tæller partnerskabet både borgere, erhvervsliv, to regioner, fire kommuner, private og frivillige organisationer. Som en central del af partnerskabet indgår alle kommuners forvaltningsområder som fx kultur, beskæftigelses- miljø- og teknikforvaltningerne. Det er en større indsats, og der bliver undersøgt, om den kan skabe bedre trivsel og sundhed lokalt ved fx at fremme de sunde valg i hverdagen. Indsatsen skal være skalérbar, så andre kommuner og lokalområder kan blive inspireret af måden at samarbejde om forebyggelse på.
Laboratoriet er et eksempel på, hvordan vi i regionerne omsætter vores lovbestemte rådgivningsforpligtelse på forebyggelsesområdet med fokus på regionernes kompetencer indenfor facilitering, forskning, analyse og data. Det er kompetencer, der bringes i spil i et tæt samarbejde med blandt andet kommunerne, som har et dybt kendskab til praksis og er stærke på udvikling og implementering af forebyggelsesindsatser.
Nøglen til en sund fremtid
Der er ingen tvivl om, at forebyggelse og sundhedsfremme er nøglen til, at de kommende generationer kan leve et sundt og godt liv så længe som muligt. Det er også vejen til mere lighed i sundhed og til at vores sundhedskroner rækker så langt som muligt. Derfor skal der politisk fokus og prioritering af området. Det er mit håb, at regeringen tør være ambitiøse på folkesundhedens vegne, og at brede forebyggelsesindsatser bliver et centralt element i en kommende sundhedsplan. Vi bidrager gerne med viden og inspiration fra forebyggelseslaboratoriets arbejde.