Debatindlæg af Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og Jette Skive, formand for Sundheds- og ældreudvalget i KL. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 19. oktober 2020.
Kurven for unges druk er igen stigende, og i dag er både øl og alkoholsodavand tilgængelig for unge under 18 år. Unge, der drikker meget, har større risiko for at blive involveret i ulykker, slagsmål, have ubeskyttet sex og blive alkoholforgiftet. Derudover øger et højt alkoholforbrug risikoen for senere i livet at udvikle alkoholproblemer og afhængighed – og dermed alkoholrelaterede sygdomme. Og det er tilmed de mest udsatte børn, der betaler den højeste pris for et for højt og for tidligt alkoholforbrug. Det medvirker til en stigende ulighed i sundhed.
Derfor er det problematisk, at danske unges druk igen stiger. Adgangen til alkohol påvirker de unges alkoholvaner. Hvis vi sætter aldersgrænsen op for salg af al alkohol, er eksperterne enige om, at det vil have en positiv effekt på både debutalderen og det høje alkoholindtag blandt de helt unge.
Vi forebygger og behandler konsekvenserne
I regioner og kommuner tager vi dagligt ansvar for at forebygge og behandle konsekvenserne af unges alkoholkultur. På vores skoler underviser lærere og SSP’ere unge og forældre for at dæmme op for den drukkultur, vi desværre gang på gang må konstatere er en stor del af de unges fællesskaber.
Vores socialrådgivere tager hånd om de unge, der er ved at drikke eller har drukket deres skolegang væk. Og på hospitalernes akutmodtagelser behandler vores læger og sygeplejersker et stigende antal unge med alkoholforgiftning eller skader, de har pådraget sig, mens de var fulde.
Det foregår alt sammen meget professionelt, men vi så hellere, at de unge levede et sundere liv, hvor der ikke var brug for denne særlige indsats fra læger, sygeplejersker og socialrådgivere. Derfor er vi enige om at arbejde for en sundere alkoholkultur blandt unge. Det kræver, at vi både nationalt og lokalt tager ansvar og samarbejder.
I Island er der gode erfaringer med at skabe en markant forandring i de unges alkoholvaner. Det er blandt andet sket ved i fællesskab med de unge at have fokus på at skabe fællesskaber og aktiviteter, der er et alternativ til drukfester.
Forældreinddragelse har været et andet vigtigt element. I Danmark er der også flere ungdomsuddannelser, der har taget hul på at skabe en sundere alkoholkultur, og det arbejde skal vi styrke. Men til forskel fra Danmark har Island en lovgivning, der understøtter deres arbejde.
Lovgivningen skal følge med
Hvis vi for alvor skal gøre en forskel og skabe de bedste rammer for en tryg og sund ungdomskultur, der gør, at alle unge kan få en god start på ungdomslivet, skal lovgivningen følge med.
Derfor har vi i Danske Regioner og KL længe opfordret Folketinget til at vedtage en fast og ensartet aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år, som det er praksis over det meste af Europa.
Og nu gør vi det igen, men i en hidtil uset bred sammenslutning af 23 organisationer, som – ligesom os – dagligt konfronteres med de udfordringer, vores unges alkoholkulturer medfører, og som den nuværende aldersgrænse understøtter.
Når vi er så mange, der er enige om en 18-årsgrænse, er det, fordi det er et af de strukturelle tiltag, som forskningen viser vil være et af de mest målrettede og effektfulde på både debutalderen og den drukkultur blandt vores unge, som vi så gerne vil ændre på.
Vi har med god grund haft stort fokus på de unges rygevaner, og en ny handleplan mod børn og unges rygning har banet vejen for en stærk forebyggende indsats.
Nu er der brug for, vi tager næste skridt for at sikre gode ungdomsliv med en sundere alkoholkultur.
I kommuner og regioner tager vi vores del af ansvaret.
Vi håber inderligt, at vores politiske kollegaer på Christiansborg er klar til at påtage sig deres.