En hidtil uset bred kreds af organisationer - heriblandt Danske Regioner - opfordrer nu Folketingets partier til at indføre en ensartet 18-årsgrænse for salg af alkohol. Formålet er at tage et afgørende skridt mod at skabe en fornyet, tryggere og sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark.
I starten af august konstaterede Sundhedsstyrelsen i den danske ESPAD-undersøgelse, at det endnu engang går den forkerte vej med danske unges alkoholforbrug. I maj dokumenterede WHO, at danske unge fortsat er dem, der oftest er fulde og som drikker hyppigst blandt unge i 35 europæiske lande. Og kort tid efter opgjorde Sundhedsdatastyrelsen, at antallet af unge, der ender på sygehuset med alkoholforgiftning, har været støt stigende de sidste fem år.
Sidste år konkluderede Vidensråd for Forebyggelse, at der har etableret sig en indgroet druk- og beruselseskultur blandt danske unge, som har store konsekvenser for de unge selv og for samfundet i form af øget risiko for usikker sex, vold, konflikter, indlæringsproblemer, direkte sundhedsudgifter med videre.
Derfor kalder en usædvanlig bred kreds af organisationer nu til handling. Organisationerne tæller interesseorganisationer, sundheds- og børnefaglige organisationer, regioner og kommuner samt repræsentanter for alkoholindustrien og restaurationsbranchen. De har samlet sig i initiativet ”Drukfri Ungdom”, der har til formål at rejse debatten og appellere til, at Folketinget indfører en ensartet 18-årsgrænse for salg af alkohol, som man kender det fra de fleste andre europæiske lande.
Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund og en af drivkræfterne bag initiativet, udtaler:
‒ Vi er mange, der konfronteres med både de fysiske og psykiske skader, som udspringer af de unges skadelige alkoholkultur. I dette initiativ er vi samlet i en hidtil uset bred kreds af interessenter, der mener, at tiden er moden til at tage et fælles ansvar for problemet. Vi kan ikke være andet bekendt.
‒ Alkohol fylder alt for meget i de unges relationer til hinanden, fordi fuldskab i høj grad er adgangsbilletten til mange fællesskaber. Det tager for alvor fart i overgangen til ungdomsuddannelserne, hvor unge havner i et umuligt dilemma mellem at drikke sig fulde eller stå uden for fællesskabet. Vi kan ikke som samfund fortsat acceptere, at det er et valg, de mindreårige selv skal træffe.
På baggrund af solid viden fra blandt andet Vidensråd for Forebyggelse står det klart, at det mest målrettede og veldokumenterede skridt for at ændre unges drukkultur vil være at indføre en 18-årsaldersgrænse for alle typer af alkohol, for at sende et klart og entydigt signal til om, at alkohol er for voksne.
‒ En aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år – som vil være på linje med stort set alle andre europæiske lande – vil udsætte debutalderen for fuldskab og omfanget af de unges meget beruselsesorienterede alkoholkultur, fordi det bliver sværere for de meget unge selv at skaffe sig adgang til alkohol. Med en 18-årsgrænse sender man et klart signal til både de unge og deres forældre om, at alkohol altså ikke er for børn eller meget unge, og dermed giver man en del af ansvaret for de unges alkoholforbrug og alkoholkultur tilbage til forældrene, frem for at den udelukkende hviler på de 16-17-åriges skuldre, siger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk.
Derfor kalder en usædvanlig bred kreds af organisationer nu til handling. Organisationerne tæller interesseorganisationer, sundheds- og børnefaglige organisationer, regioner og kommuner samt repræsentanter for alkoholindustrien og restaurationsbranchen. De har samlet sig i initiativet ”Drukfri Ungdom”, der har til formål at rejse debatten og appellere til, at Folketinget indfører en ensartet 18-årsgrænse for salg af alkohol, som man kender det fra de fleste andre europæiske lande. Bag Drukfri Ungdom står også Danske Regioner, der længe har opfordret til indførsel af en 18-års salgsaldersgrænse, fordi det kommer med en stor pris, at de danske unge drikker så meget og så ofte.
Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach (RV), udtaler:
- Vi ser de unge i akutmodtagelsen, når de kommer ind, fordi de har drukket i voldsomme mængder. Mange af dem er meget unge. Derudover ved vi, at unges voldsomme alkoholindtag er forbundet med alt fra uheld, ulykker, vold og sex, der fortrydes. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved dette, er vi nødt til at turde indføre tiltag, som over tid kan ændre de unges druk- og beruselseskultur til det bedre. Vi kan ikke sidde på vores hænder længere.
Også repræsentanter for producenterne indgår i initiativet. Formand for VSOD, Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark, Carsten Suhrke, udtaler:
- Vi har vi i årevis argumenteret for, at alkohol ikke bør kunne købes af unge under 18 år. Derfor støtter vi fuldt og helt op om dette forslag. Også selvom det kommer til at koste vores medlemmer omsætning. Men det er en fælles opgave for alle, der har berøring med unge og alkohol at få skabt en sundere alkoholkultur blandt danske unge.
Rikke Gravlev Poulsen, Konsulent
Center for Sundhed og Sociale indsatser
M: 4081 8711
E: rgp@regioner.dk
Torsten Ellermann Eriksen, Presserådgiver
Kommunikation
M: 4020 2057
E: tee@regioner.dk
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.
Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes.
- Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene, understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.
Samfundskontrakten er ude af balance, når det handler om at give svækkede ældre den rette hjælp. Området, der er fordelt på service og sundhedslov, skal gentænkes. Regionerne er parate til et større ansvar for at styrke ældres sundhed.