Unge i Danmark skal have adgang til ungdomsuddannelser af høj kvalitet i hele landet. Derfor skal vi understøtte, at det brede uddannelsesudbud bevares til gavn for de unge og samfundet som helhed. Det skriver Stephanie Lose, Ole Heinager og Henrik Nevers i et debatindlæg.
Debatindlæg af Stephanie Lose, fmd. for Danske Regioner, Ole Heinager, fmd. for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier- Lederne og Henrik Nevers, næstfmd. i Danske Gymnasier. Indlægget er bragt i Altinget den 28. september 2020.
Det er nu godt en måned siden, at klokken ringede ind til første skoledag på ungdomsuddannelserne. Og heldigvis gik langt de fleste unge ind ad døren til en skole af høj kvalitet, tæt på hvor de bor.
Sådan skal det gerne blive ved med at være, men der er udfordringer på vejen, som vi er nødt til at tage hånd om først.
Ungdomsårgangene falder, og det betyder, at der vil være færre elever til at udfylde sæderne på gymnasierne de næste 10 år. En ny analyse fra Danske Regioner viser, at 14 pct. af gymnasierne vil blive udfordret på elevgrundlaget, hvilket vil kunne mærkes på alle fire gymnasiale uddannelser, dvs. HF, HHX, HTX og STX.
Samtidig ser vi en tendens til, at unge søger mod gymnasierne i de større byer, og at de i høj grad vælger uddannelser og afdelinger, hvor der går unge, som ligner dem selv. Vi ser med andre ord nogle steder tegn på en polarisering – både mellem elever i tætbefolkede og mindre tætbefolkede områder og mellem elever med forskellige socioøkonomiske baggrunde.
Hvordan kommer vi disse problemer til livs? Svaret er afhængigt af, hvor man befinder sig. Udfordringerne er nemlig forskellige fra region til region, og derfor mener vi også, at løsningerne bør tage udgangspunkt i lokale udfordringer, muligheder og behov. Løsningerne skal understøtte, at de unges uddannelsesvalg respekteres og imødekommes. Fra både erhvervsgymnasiernes, de almene gymnasiers og regionernes side foreslår vi derfor at sætte ind følgende steder for at sikre gode uddannelser til alle unge:
Ved at tage udgangspunkt i lokale og regionale forhold vil vi sikre, at lang transportafstand ikke spænder ben for, at unge får den ungdomsuddannelse, de ønsker. Vi vil sikre, at der træffes kloge, langsigtede beslutninger, så unge i alle dele af Danmark har de bedste muligheder for at vælge blandt forskellige, kvalitetsstærke ungdomsuddannelser – også efter 2030, hvor ungdomsårgangene stiger igen. Og vi vil ikke mindst sikre, at beslutningerne træffes med blik for det større politiske mål om udvikling i hele landet.
Regeringen har netop indkaldt til forhandlinger om en reform af ungdomsuddannelserne. Det ser vi frem til i Danske Regioner, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Og vi ser frem til på at drøfte forskellige bud på løsninger, som skaber de bedste muligheder for de unges uddannelsesvalg på en fælles digital konference den 29. september.
En kulturforandring, der får unge til at vælge uddannelse og job efter egne ønsker og evner – og ikke køn – kræver en indsats fra flere fronter. Derfor er arbejdsmarkedsparterne gået sammen i et partnerskab, der i første omgang kommer med en række anbefalinger, der skal understøtte en bedre kønsbalance i fremtiden.
Når unge i dag vælger uddannelse, er køn alt for ofte den dominerende faktor. Det skaber nogle meget kønsopdelte brancher og fag på store dele af arbejdsmarkedet. Det skal vi gøre op med.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, som med langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet skal sikre, at arbejdsstyrken er rustet til fremtiden og arbejdsmarkedets behov.
Næsten hvert andet af de små gymnasier har over 30% ledige pladser. Derfor er det nødvendigt at justere elevfordelingen, hvis unge fortsat skal kunne gå i gymnasiet i yderområderne, mener Danske Regioner.