Debatindlæg af Sophie Hæstorp Andersen, Camilla Rathcke, Mads Engholm og Gitte Ahle. Hhv. formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, formand for Lægeforeningen, formand for Bedre Psykiatri, og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Bragt i Jyllands-Posten lørdag d. 12. september 2020.

I januar 2018 blev Daniel Løtzsch fundet død. Daniel var 25 år, fra Aabenraa og på mange måder en ganske almindelig ung mand. Men han levede også med diagnosen paranoid skizofreni og havde et svært misbrug af både alkohol og stoffer.

Om det var selvmord eller stofferne, der slog ham ihjel, ved man ikke. Men ting ligger fast: Daniel blev tabt i systemet. Et sted mellem psykiatrien og den kommunale misbrugsbehandling.

Daniels kombination af psykisk sygdom og misbrug er desværre ikke enestående. Mange tusind danskere har både et behandlingskrævende misbrug af stoffer, alkohol eller medicin og en psykisk lidelse, der kræver behandling i psykiatrien. For disse danskere er et sammenhængende behandlingstilbud helt afgørende for, om de får det bedre. Deres misbrug påvirker nemlig den psykiske sygdom – og omvendt.

Alligevel bliver de to lidelser i dag behandlet hver for sig, og det betyder, at mennesker med begge diagnoser risikerer at falde mellem to systemer, når de har brug for hjælp.

Samtidig er den kommunale misbrugsbehandling under pres, og alt for mange danskere opsøger de psykiatriske skadestuer på grund af et aktivt og ubehandlet misbrug.

Brug for samlet regionalt tilbud

Vi kan ikke være det nuværende system bekendt. Hverken over for patienter eller deres pårørende. Der skal ske noget. Derfor foreslår vi, at regionerne får ansvaret for ét samlet behandlingstilbud under samme tag for mennesker henvist til psykiatrisk behandling, og som samtidig kæmper med brug af stoffer, alkohol eller lignende.

Det vil sikre den nødvendige sammenhæng samt psykiatri- og anden sundhedsfaglig kvalitet i behandlingen. Og det vil betyde, at behandlingsansvaret ligger tydeligt placeret ét sted, så mennesker med misbrug og psykisk sygdom kan være trygge ved, at de vil få den nødvendige hjælp. Også til de andre kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdom, som de ikke sjældent også lider af.

Behandlingen skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med kommunerne, så man sammen kan sikre god opfølgning efter endt behandling. Og her skal vi bestemt lære af de gode erfaringer fra de steder i landet, hvor det fungerer godt.

Men på tværs af pårørende, medarbejdere, eksperter og politikere er vi enige om, at der skal mere til: Der er brug for et samlet regionalt tilbud. Vi kan se, at der i dag er danskere, som lider under den måde, vi har skruet systemet sammen på. Det skylder vi dem at gøre noget ved.

Samtidig er vi også overbeviste om, at et samlet tilbud på lang sigt vil blive en samfundsøkonomisk gevinst. Mere end 70 procent af de mennesker, som har brug for et samlet tilbud, hører til blandt de patienter, som har allermest brug for hjælp. Dertil kommer, at mange på grund af sygdom og misbrug ofte har problemer med at gennemføre uddannelse og varetage et arbejde på almindelig vis.

Kort sagt: Det giver god mening at investere i et samlet tilbud. Både menneskeligt og økonomisk. Derfor vil vi også opfordre Folketinget til at tage stilling og ændre lovgivningen. Vi kender problemerne og ved, hvordan vi løser dem. Patienterne og de pårørende har ventet længe nok. Nu skal der handling til.