Gå til indhold

Uddannelse

Unge skal kunne vælge erhvervsgymnasier i hele landet

Mange unge ønsker at gå på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse som handelsskole eller teknisk gymnasium. Men små årgange presser skolerne særligt i yderområder, og det kræver politisk handling og regionale samarbejder at bevare tilbuddene til unge i hele landet.

Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, og Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. Bragt i Jyllands-Posten den 24. april 2021.

Vejen til en god fremtid er en god uddannelse. Men ikke alle uddannelser er gode for den enkelte.

De unge har forskellige ønsker, og for mange er de erhvervsgymnasiale tilbud det rigtige valg. Htx og hhx er specialdesignet til et arbejdsmarked, der i høj grad har brug for arbejdsmarkedsrettede digitale, innovative og grønne kompetencer. Og det skal være muligt for de unge at tage disse særlige gymnasiale uddannelser inden for en rimelig afstand af deres bopæl.

Udfordringen er imidlertid, at der kommer færre unge i de kommende år – særligt uden for de store byer. Gymnasiale uddannelser risikerer at lukke, og institutionernes økonomi afhænger af antallet af elever. Det gælder også erhvervsgymnasierne.

Derfor kræver det målrettet politisk handling at sikre, at de unge fortsat har adgang til forskellige typer af ungdomsuddannelser.

En vej frem kan være at skabe bedre rammer for samarbejde mellem institutioner, campusmodeller eller fusioner. Det kan give den kritiske masse, som kan skabe attraktive uddannelsesmiljøer, god udnyttelse af skolernes ressourcer og stordriftsfordele. Og det kan løfte trivslen og fagligheden, som hjælper den unge i mål med uddannelsen.

I Asnæs er Odsherred Gymnasium og EUC Nordvestsjælland eksempelvis gået sammen om at etablere et bredt uddannelses- og fritidstilbud, som et samlet byråd og regionen bakker op. Campus Odsherred skal danne rammen om et attraktivt ungdomsmiljø, hvor unge fra forskellige uddannelser mødes på tværs. Skolerne vil samle deres aktiviteter i og omkring de eksisterende bygninger på Odsherreds Gymnasium i Asnæs og samtidig investere i nye fysiske rammer. Ambitionen er, at Campus Odsherred bliver valgt til af unge, fordi det udgør et godt ungdomsmiljø, der åbner sig for foreninger, kulturaktører og borgere i byen.

I Ribe har man også taget handsken op. I 2018 blev Handelsgymnasiet Ribe fusioneret med Ribe Katedralskole, da man så det som den bedste mulighed for at bevare et merkantilt uddannelsestilbud i byen. Handelsgymnasiet havde gennem flere år oplevet et faldende elevtal, og i forbindelse med fusionen søgte den nye Ribe Katedralskole om at udvide paletten med et htx-udbud, hvilket blev imødekommet både i regionsrådet og af undervisningsministeren. Htx-uddannelsen blev udbudt første gang i 2020, og opstarten af den nye htx-uddannelse blev medfinansieret af Region Syddanmarks uddannelsespulje.

Disse eksempler viser, hvordan det er muligt at skabe stærke ungdomsuddannelser, som også kan trække bosætning og familier til.

Eksemplerne viser også, at ingen kan fremtidssikre gymnasielandskabet alene. Derfor foreslår vi, at man i regionale partnerskaber finder fælles løsninger, som gavner det samlede uddannelseslandskab og alle gymnasiale retninger.

Vi ser gerne, at regionerne som uvildige myndigheder faciliterer samarbejdet i højere grad og laver en samlet uddannelsesplan, som sikrer bæredygtige uddannelser af høj kvalitet i hele landet – også når den demografiske udvikling vender, og ungdomsårgangene stiger igen.

Det kræver dog også, at institutionerne har økonomi til at styrke det faglige fokus gennem mindre aktivitetsafhængige bevillinger og mere økonomisk stabilitet. Det giver nemlig større incitament til at samarbejde mellem institutioner og understøtte en bred uddannelsesdækning. Taxametersystemet skal derfor i højere grad understøtte de mindre institutioner og give lige vilkår for de forskellige gymnasiale uddannelser i forhold til udkantstilskud, grundtaxameter, sociale taxametre og fusioner.

På den måde kan vi sikre gode gymnasieuddannelser i hele Danmark – og for den enkelte.

Relaterede nyheder

Læs mere

818 flere sygeplejersker siden juni

Kurven over antallet af sygeplejersker i regionerne er vendt. Fra juni til september 2022 er der sket en fremgang i antallet af sygeplejersker på 818. Ifølge Danske Regioner tyder det på, at faldet i sygeplejersker er stoppet. Og at den massive indsats for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne er begyndt at bære frugt.

Læs mere

Regionerne er klar til at sætte en ny udviklingsdagsorden for sundhedsvæsenet

Hvis vi vil holde fast i et sundhedsvæsen, der bare nogenlunde kan levere på behandlingsbehovet, kræver det vilje til at investere i den radikale innovation af det. Derfor bør sundhedsdagsordenen for en ny regering også være en investerings- og reformdagsorden, mener Danske Regioner.

Læs mere

Debatindlæg: Kære nye regering: Regionerne har en vigtig rolle at spille i den kommende nationale klimatilpasningsplan

1,8 meter. Så meget kan havet omkring de danske kyster stige frem mod år 2150. Det viser en ny analyse fra GEUS. Det kan lyde som en udfordring, der ligger langt ude i fremtiden, men så lang tid har vi ikke til at forberede os.

Læs mere

Unge vælger stadig uddannelse efter køn

Unge over hele landet er i denne tid godt i gang med deres nye uddannelse. Men noget er ikke nyt, for vi kan være sikre på, at flertallet af nystartede på social- og sundheds-uddannelserne er kvinder. På samme måde vil der også være flest mænd, som påbegynder en håndværkeruddannelse.

Læs mere